Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page

Baggrunden for RÅSTOF

Dybdegående artikler om vedvarende energi og miljø

Baggrunden for RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

Til og med 2011 var Vedvarende Energi & Miljø (Tidligere navn for RÅSTOF red.) et blad og fungerede som medlemsorgan for VedvarendeEnergi samt Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB). Tidsskriftets ambition var at sætte dagsordener til fremme af energibesparelser, vedvarende energi og økologisk byggeri. Bladet udkom 6 gange om året med et oplag på 3.000.

Vedvarende Energi & Miljø som magasin

I løbet af 2011 besluttede redaktionen, at Vedvarende Energi & Miljø skulle ændre form til at blive et magasin.

Første nummer af magasinet Vedvarende Energi & Miljø udkom den 10. februar 2012 i et oplag på 2400. Magasinet udkom 5 gange om året plus et ekstra særnummer. Magasinet suppleres af et nyhedsbrev, med foreningsmeddelelser, nyheder og kommende arrangementer. Nyhedsbrevet udkommer 6 gange om året.

Magasinet skifter navn

Med 2013 skiftede magasinet navn. Det hedder nu: RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø. Vi skriver  stadig om energi og miljø, men vi har udvidet perspektivet til udnyttelsen af råstoffer som sådan. Det gør vi, fordi problematikken omkring fremtidens energiforsyning er tæt forbundet med brugen af klodens råstoffer. RÅSTOF udkommer 4 gange årligt, nu med et større antal sider og suppleres stadig af et nyhedsbrev, som udkommer 6 gange om året.

Det handler om vedvarende energi og miljø

Hver udgave af RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø har et specifikt fokus, eksempelvis generelle barrierer for indførelse af vedvarende energi, økologiske byggematerialer, omstilling, atomkraft og meget mere.
Udover medlemmerne distribueres bladet til opinionsdannere, biblioteker samt nummer for nummer til personer eller organisationer, som det enkelte nummer fokuserer på. Ca. 30% distribueres til erhverv, institutioner og offentlige myndigheder.

Kontakt Hans Pedersen for mere information om RÅSTOF på

VedvarendeEnergi