pol eu dk

Danmark er en del af Europa

Vi har ikke atomkraft i Danmark. Alligevel udgjorde atomkraft 14% af den strøm danskere fik ind i stikkontakterne i 2012 pga. importeret strøm fra vores nabolande. Dansk energi- og klimapolitik hænger uløseligt sammen med den europæiske.

Dansk energi- og klimapolitik bliver i højere og højere grad bestemt fra EU, og det er godt nok, for klimaudfordringen kan vi ikke løse i Danmark alene, og kun gennem EU kan vi påvirke lande som USA og Kina. På nogle områder er EU faktisk mere progressive end de danske politikere og gør vores lovgivning grønnere, mens vi på andre områder bliver udfordret af EU-bureaukraters firkantede tankegang.

EU gør det godt, men kvotesystemet er en fiasko

Nogle mener, at vores klimapolitik skal basere sig på EU’s kvotesystem, men desværre forholder det sig sådan, at EU’s kvotesystem ikke har nogen effekt på CO2-udslippet. Problemet er over 900 milliarder ubrugte CO2-kvoter, der vil presse prisen ned de næste mange år og derved gøre systemet ligeså virkningsløst fremover, som det er nu.

Det er ærgerligt, for var der politisk vilje i EU til at reducere antallet af kvoter, ville det formentlig være et godt redskab til at regulere store udledere som kraftværker. Derfor må vi omstille energisektoren nationalt med støtte til f.eks. vindmøller, der er fremtidens billigste energikilde i Danmark.

Mens EU’s kvotehandelssystem ikke virker, så har EU’s Ecodesign-direktiver derimod en stor effekt på CO2-udslippet. Det har bl.a. fjernet glødepærerne fra butikkernes hylder og reduceret standby forbruget på elapparater. Også andre EU-direktiver fremmer vedvarende energi og energibesparelser og reducerer dermed CO2-udslippet. På alle de områder vi kan, skal vi have internationale aftaler – Ecodesign-direktiverne viser, at det kan lade sig gøre.

Vedvarende energi giver geopolitisk manøvrerum

Krisen i Ukraine i foråret 2014 viste meget tydeligt, hvor lidt EU i praksis kan presse Rusland, bl.a. pga. Tysklands afhængighed af russisk gas. Var Europa kommet længere i den grønne omstilling, havde EU haft flere muligheder for sanktioner, end tilfældet var i 2014.

Rusland er bare ét eksempel. Vesten er stærkt afhængig af fossil energi, og det begrænser vores geopolitiske manøvrerum. Med olieimport støtter vi regimer, vi ikke nødvendigvis ønsker at støtte, og det er ikke tilfældigt, at de seneste krige Danmark har været engageret i, har været i olie-producerende eller -distribuerende lande som Afghanistan, Irak og Libyen.

Gør vi os fri af import af fossil energi, opnår vi både forsyningssikkerhed og bedre evne til at føre den internationale politik, vi ønsker at føre. Og det gælder for hele Europa.

Der er arbejdspladser i at gå forrest

Nogle mener, at vi mister arbejdspladser i EU og Danmark ved en ambitiøs klimapolitik. Det forholder sig stik modsat: Hele verden skal igennem en grøn energiomstilling, enten af klimahensyn eller pga. mangel på fossil energi, og vi har i Danmark gode kort på hånden til at udvikle de løsninger, der skal bruges.

Vores hidtidige energipolitik har f.eks. skabt gode vilkår for en vindmølleindustri, der i 2014 beskæftigede 28.000 mand. Ved en ambitiøs klimapolitik sikrer vi et hjemmemarked for vores virksomheder, der giver dem et forspring i forhold til deres konkurrenter bl.a. i EU. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være.

EU, klima og energi

EU-landene er enige om at temperaturstigninger skal begrænses til højst 2 grader Celsius i forhold til den førindustrielle temperatur. For at dette skal være muligt spiller EU's klima- og energipolitik en helt central rolle. EU arbejder for at mindske medlemslandenes drivhusgasudslip og forsøger til stadighed at påvirke samarbejdspartnere til at gøre ligeså.

Parallelt har EU som verdens største energiimportør en væsentlig usikkerhed omkring energiforsyningen, hvilket samtidig repræsenterer en trussel for EU's økonomi. Derfor arbejder EU hele tiden med at forbedre og sikre energiforsyningen, ved at investere i vedvarende energiformer, spare på energien og udbygge el- og gasledninger.

Herunder kan du læse mere om de forskellige emner indenfor EU, klima og energi. Emnerne er opdelt i 6 kategorier: Klima- og Energipolitik, Vedvarende energi, Energieffektivitet, EU's indre energimarked, Atomkraft og Forskning/Udvikling.

 

Klima- og Energipolitik: EU forhandler på Danmarks vegne i de internationale klimaforhandlinger, bl.a. på de årlige COP-møder, i regi af FN's klimakonvention (UNFCCC).

Gældende lovgivning:

blue arrowEU Klima- og Energimål for 2030

blue arrowDirektivet om energiafgifter

 

Vedvarende energi: EU har et 2020-mål om at 20% af EU's energiforbrug skal stamme fra vedvarende energi. I 2005 udgjorde vedvarende energi 8,5% af Unionens samlede energiproduktion, hvilket betyder at andelen af vedvarende energi frem mod 2020 skal øges med yderligere 11,5%.

Gældende lovgivning:

blue arrowDirektivet for vedvarende energi

 

Energieffektivitet: EU har en række direktiver for at fremme en mere effektiv brug af energien. Sammen med EU-fonde og nationale indsatser skal disse direktiver sikre målet om 20% øget energieffektivitet i 2020.

Gældende lovgivning:

blue arrowBygningsdirektivet

blue arrowECO-design for energieffektivitet

blue arrowEnergieffektivitetsdirektivet

blue arrowEU energimærkning

 

EU's indre energimarked: Det indre energimarked skal sikre at forbrugerne får billigere og rimelige priser på el- og gas, og samtidig skal det gøres lettere for alle virksomheder at gå adgang til markedet - herunder særligt de mindste virksomheder, samt for producenter af vedvarende energi.

Gældende lovgivning:

blue arrowEl- og gasmarkeder

blue arrowEU's CO2-kvotehandelsssystem

blue arrowTranseuropæiske Energinet (TEN-E’s) – Forbind Europa

blue arrowGuidelines for statsstøtte

 

Forskning/Udvikling: Horizon 2020-programmet, som startede i 2014, dækker, med et budget på 80 millarder Euros, næsten al forskning og innovation i EU i årene 2014-2020. Støtten til forskning og innovation sigter efter at nedbryder barrierer mellem forskning og markedet, og vil inkludere oprettelsen af partnerskaber mellem den private sektor og medlemslandene.

Gældende lovgivning:

blue arrowHorizon 2020

 

Atomkraft: Atomkraftværker producerer i dag omkring en tredjedel af den elektricitet, som forbruges i EU. I Tyskland har regeringen vedtaget en gradvis udfasning af atomkraft frem mod 2020, også i Belgien og Italien er man ved at udfase atomkraften.

Gældende lovgivning:

blue arrowAtomkraftsikkerhed og stresstests

blue arrowForøgelse af EURATOM-lån

blue arrowRadioaktivt affald

 

VedvarendeEnergi og INFORSE’s syn på EU’s atomkraftpolitik

VedvarendeEnergi er med i International Network for Sustainable Energy, som følger EU´s energipolitik og som har en kritisk holdning til EU's fremme af atomkraft. Se INFORSE-Europe’s kommentarer m.m.

 

europanavnet logo

Denne oversigt over EU’s klima- og miljøpolitik er udarbejdet af VedvarendeEnergi’s politiske afdeling efter informationer samlet af International Network for Sustainable Energy (INFORSE) med støtte fra Europa-Nævnet for 2014. Læs mere om EU og energi på engelsk på www.inforse.org/europe.

 

 

ve.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér