Regeringen har chancen for at give elbiler en hurtigere accelleration

Stil afgiftsstigninger i bero, så vi kan få gang i elbilsalget, siger miljøorganisationen VedvarendeEnergi

 

Salget af elbiler i Danmark er reduceret til kun 25 procent af sidste års niveau. Og det står nu lysende klart, at aftalen om at indføre afgifter på elbiler reelt har stoppet den del af omstillingen, der skal få transporten væk fra fossile brændsler. Samtidig gør det svækkede elbilsalg det sværere at nå Danmarks del af EU’s klimamål. De mål omfatter bl.a. et mål for drivhusgasser uden for kvotesektoren, hvor transporten udgør en meget væsentlig del.

Læs mere ...

Sæt klimaet på plakaten - få årets klimacertifikat

plakat1234

 

Donér 200 kr. til VedvarendeEnergis arbejde og få årets støtteplakat.

Plakaten er designet af grafisk designer ENLOTTE - Charlotte Hedegaard Søby. 

Plakaten kan bruges til adventsgave, mandelgave, julegave eller til at sætte op på væggen hos dig selv. 

Læs mere ...

På arbejde i Vestafrika

vestafrika ace ve

I slutningen af oktober rejste VedvarendeEnergis projektkoordinator Mika Frølunde til Burkina Faso for at følge op på projektet ”Accelerating Implementation of Regional Policies on Clean Energy in West Africa” (ACE-WA). Projektet skal sikre, at de regionale politikker i ECOWAS omhandlende vedvarende energi og energibesparelser implementeres bedre i nationale politikker på tværs af syv vestafrikanske lande. Midlet til at nå dette er fortalervirksomhed, hvor civilsamfundsaktører søger at forme og påvirke politiske og økonomiske processer.

Læs mere ...

Gør som Norge – lad flypassagerer betale en beskeden miljøafgift

Mens det koster forbrugerne 8-10 kroner at tanke en liter benzin eller diesel, slipper flyselskaberne med at betale ca. 3 kr. for en liter Jet fuel. Fuldkommen uholdbart, siger miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Læs mere ...

Kritik af Miljøøkonomisk Råd: Grøn omstilling er ikke dyrt

 

Kritik af Miljøøkonomisk Råds analyse af omstilling til fossilfri energiforsyning i 2050

 

Indledning og opsummering

Det Miljøøkonomiske Råds Formandskab(DMØRF) har i sin rapport 2016[1] lavet en vurdering af hvad det vil koste at omstille Danmark til en fossilfri energiforsyning frem til 2050. Det vurderes heri at et fossilfrit energisystem årligt i 2050 vil koste 16 milliarder kr. mere end at fortsætte med fossil energi. Det er baseret på sammenligning af Energistyrelsens vindscenarie og fossilscenarie for 2050 fra 2014[2]. Energistyrelsen har beregnet meromkostningen ved vindscenariet til 11 milliarder kr. pr. år i 2050; men ved hjælp af en analyse foretaget af EA-Analyse for DMØRF[3] opdeles de to scenarier i sektorer, hvoraf nogle sektorer skulle være billigere i vindscenariet og andre sektorer skulle være er billigere i fossil-scenariet. Ved at summere omkostningerne for de sektorer, der skulle være billigst i fossilscenariet, fås, at for disse sektorer er meromkostningen ved vindscenariet beregnet til at koste ekstra 16 milliarder kr. pr. år. Der anvendes generelt faste 2015-priser.

Beregningerne kan, som det fremgår af det nedenstående, kritiseres på en række punkter, både med valg af forudsætninger, og med valg af de dyrere havmøller. Hvis disse forudsætninger ændres til mere realistiske værdier, og en del havmøller erstattes af landmøller, ændres resultaterne så der ikke nødvendigvis er en meromkostning ved at omstille Danmark til vedvarende energi; men snarere en samlet gevinst. Det ser dog ud til at med de valgte løsninger med biobrændsler til skibe og fly, vil der være en meromkostning til at omstille international transport til vedvarende energi.

DMØRF vurderer at de beregnede højere energiomkostninger vil føre til et fald i BNP på 0,3% og et velfærdstab på 0,5% af BNP. Det højere velfærdstab skyldes en formodning om at omstillingen fra store brændselsomkostninger til store investeringer i sig selv vil give et velfærdstab. Med de mere realistiske, ændrede forudsætninger, vil det forventede fald i BNP blive langt mindre, og der vil muligvis være en stigning i BNP i stedet. 

DMØRF analyserer den danske omstilling i sammenhæng med EU's klimapolitik og Danmarks forpligtelser i EU. Her begår DMØRF den alvorlige fejl at tage som udgangspunkt, at reduktioner i Danmark indenfor de sektorer, der er omfattet af EU's drivhusgaskvotesystem(EU-ETS), vil blive modsvaret af lige så store ekstra udledninger i andre EU-lande. Dette er ikke tilfældet. Med baggrund i de meget store overskud af EU-ETS kvoter er det med en aftale mellem EU Parlamentet og ministerrådet af 16. juli 2015 besluttet at der på EU niveau i 2018 etableres en kvotemarkedsstabilitetsreserve for overskydende kvoter[4]. I reserven opsamles indtil 2020 overskydende kvoter og fremover vil årligt 12% af kvoterne i cirkulation blive opsamlet; mens der kun frigives kvoter hvis der er under 400 million kvoter i cirkulation i EU-ETS. Det betyder at såfremt et land reducerer drivhusgasudledningerne indenfor de kvoteomfattede sektorer og der derfor forbruges færre kvoter, så vil det bidrage til at der vil være over 400 millioner kvoter i cirkulation i EU-ETS, og der derfor ikke frigives kvoter fra stabilitetsreserven. Reduktionen vil således bidrage til at færre udledninger i hele EU i sektorer omfattet af EU-ETS.

Rapporten forbigår at andre, bl.a. VedvarendeEnergi og ingeniørforeningen IDA, har vurderet, at omstillingen til en fossilfri energiforsyning baseret på vedvarende energi, er billigere end at fortsætte med fossil energi[5], baseret på sammen grundlæggende forudsætninger som Energistyrelsen bruger. Til gengæld nævnes at tænketanken CEPOS has vurderet at omstillingen til vedvarende energi vil være langt dyrere.

 

Kritik af økonomiberegningerne til Energistyrelsens scenarier

VedvarendeEnergi har tidligere kritiseret en række af de forudsætninger, som Energistyrelsen anvender. Den kritik er lige så relevant for DMØRFS analyse, da denne bygger på Energistyrelsens analyse. De vigtigst kritikpunkter er:

  • Energistyrelsen anvender en meget høj international elpris, hvilket betyder at det danske elsystem kan sælge el med fortjeneste. Der er nettoeleksport i både vind-og fossilscenariet i 2050, men langt den største eksport er i fossilscenariet. Der er derfor en ekstraindtægt ved eleksport i fossilscenariet på 6,88 milliarder kr. i forhold til vindscenariet[6]. Med en international elpris, der svarer til den langsigtede marginalomkostning for landbaseret vindkraft, falder ekstraindtægten med 4,27 milliarder kr.[7]. Energistyrelsens scenarier er baseret på en optimering, som det ikke er muligt at replikere. Det er derfor muligt at forskellen bliver mindre efter ny optimering med de lavere internationale elpriser. Omvendt er det muligt at med det meget hurtige fald vi ser i omkostningerne for solceller, vil de i 2050 sætte en lavere international elpris end vindmøller.
  • Energistyrelsen regner med en elnetomkostning svarende til den aktuelle omkostning for eltransmission og eldistribution, på i alt 20 øre/kWh. Med den højere elproduktion og elforbrug i vindscenariet i forhold til fossilscenariet giver det en ekstraomkostning for vindscenariet på 7,44 milliarder kr.[8]. Da der er mange faste omkostninger ved et elnet, som ikke stiger ved øget omsætning, vil en mere realistisk merpris ved større elomsætning være omkostningen ved at opføre og drive de ekstra elledninger. Det kan opgøres til 3,8 øre/kWh[9], svarende til 19% af Energistyrelsens angivne omkostninger. Med den forudsætning kan meromkostningen ved elnet i vindscenariet reduceres til 1,41 milliarder kr., en reduktion på 6,03 milliarder kr.
  • Energistyrelsen regner i scenarierne med at der ikke kan stilles mere end de 3500 MW vindkraft op på land, der har været planlagt for 2020. Andre analyser viser langt større potentialer på land. Der er aktuelt 3800 MW. Hvis i vindscenariet 2000 MW havvind erstattes af landvind, er der med 2050 priser en besparelse på elproduktionsprisen på 36% med de priser, der anvendes af Energistyrelsen til scenarierne[10]. Hvis 2000 MW havmøller erstattes af 2800 MW landmøller, som har samme elproduktion (9,1 TWh), er besparelsen ca. 1 milliard kr. pr. år.

Samlet er der derfor med en anden udbygning med vindkraft og med to ændrede, men mere sandsynlige forudsætninger ikke en meromkostning ved vindscenariet på 7 milliarder kr./år, men snarere en besparelse omkring 4 milliarder kr. pr. år.

 

Kritik af opdelingen af scenariernes omkostninger på sektorer

I EA Analyses opdeling af meromkostningerne ved vindscenariet på sektorer, fremgår at de største meromkostninger skulle være ved fjernvarme, procesvarme, klassisk elforbrug og lastbiler, fly og skibe. Da fjernvarmen og delvis transportbrændselsproduktion i vindscenariet har en rolle med at indpasse den varierende elproduktion fra vindkraften er det tvivlsomt at udskille disse sektorer. I et system, hvor fjernvarme mv. ikke blev omstillet til vedvarende energi med el fra vedvarende energi, vil der være højere omkostninger til på anden måde at indpasse den varierende vind-og solkraftproduktion. Derfor bør fjernvarmen og en del af transportbrændslet ikke medregnes som sektorer med højere omkostninger, som det er gjort i analysen. På den baggrund virker det forkert at konkludere, at den af Energistyrelsen beregnede meromkostning ved vindscenariet på 7 milliarder kr. vil stige med 4 milliarder kr. ved kun at medtage de sektorer, hvor der ifølge EA's analyse, er en højere nettoomkostning.

Hvis der tages højde for den ovennævnte kritik af Energistyrelsens beregninger, kan specielt elproduktionen forventes at blive billigere ved vindscenariet, hvilket betyder at det er tvivlsomt at regne med en ekstraomkostning for det klassiske elforbrug. 

Tilbage er at der med de teknologier, der er regnet med i vindscenariet, kan forventes meromkostninger ved skibs-og flytrafik, samt muligvis ved højtemperaturprocesvarme og lastbiler. Da der samtidig er valgt løsninger med biobrændsler, som i øvrigt ikke løser lokale miljøproblemer eller at flys drivhusgaseffekt kun i mindre grad kommer fra CO2-udledninger, kan det indikere at der for fly-og skibstrafik ikke er valgt de mest hensigtsmæssige løsninger i vindscenariet, og at der er behov for andre løsninger.

 

Konklusion

DMØRFS vurdering af det vil koste 16 milliarder kr. pr. år at omstille Danmark til vedvarende energi bygger på en række forudsætninger, som der kan stilles spørgsmålstegn ved. Ved at erstatte fire tvivlsomme forudsætninger med mere realistiske forudsætninger kan vises at der ikke nødvendigvis vil være nogen meromkostning ved at omstille Danmark til vedvarende energi. Dermed vil det af DMØRF beregnede BNP tab heller ikke finde sted. Der vil dog med dagens teknologi være meromkostninger for skibs-og flytrafikken, og der bør derfor for disse sektorer overvejes andre tekniske løsninger.

 

Kontakt Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi, Tlf. 24 26 99 33, for ydeligere spørgsmål eller kommentarer. 

 

Noter

[6]Der er i vindscenariet regnet med en eleksport på 7,49 mia. kr. og en import på 6,98 mia. kr., dvs. en nettoeksport på 0, 51 milliarder kr. Der regnes i fossilscenariet med en eleksport på 8,55 mia. kr. og en elimport på 1,16 mia.kr, dvs. en nettoeksport på 7,39 mia. kr. Mereksporten i fossilscenariet er således 6,88 mia. kr. Data fra Energistyrelsens EBM model.

[7]Der regnes i scenarierne med en international elpris på 52,9 øre/kWh, svarende til den langsigtede marginalomkostning for et kulfyret værk (147 kr./GJ, der regnes med WEO 2013 priser, data fra Energistyrelsens EBM model), men det er rimeligt at forvente at elprisen i Nordeuropa fremover sættes af den langsigtede marginalomkostning for ny landvindkraft. Med en forventet pris i 2050 på 0,9 mill €/MW, O&M på 8 €/Mwh, 37% effektfaktor, 30 års levetid (data fra Energistyrelsens teknologikatalog 2014 v.2) og 4% rente er elproduktionsomkostningen knapt 20 øre/kWh, eller mindre end 38% af den af Energistyrelsen forventede internationale elpris. Med en forudsætning om en nordeuropæisk elpris på 20 øre/kWh vil merindtægten ved den ekstra eksport i fossilscenariet falde til 2,61 mia. kr. (38% af 6,88 mia. kr.), et fald på 4,27 mia. kr.

[8]I vindscenariet er omkostningen til elnet 15,61 mia. kr. mens det i fossilscenariet kun er 8,17 mia. kr. Data fra Energistyrelsens EBM model.

[9]Opgjort af VedvarendeEnergi til 38 kr./MWh baseret på Energistyrelsen og Energinet: “Individual Heating Plants and Energy Transport”, maj 2012. Se afsnit 6.3 i http://www.ve.dk/images/energivisionen/Samlede-scenarier-Mar03-2015_2.pdf

[10]Der regnes med investeringsomkostninger på hhv. 0,9 og 1,8 mill. €/MW og driftsomkostninger på hhv. 8 og 15  €/Mwh for land-og havmøller. Samme omkostninger er angivet i Energistyrelsens Teknologikatalog 2014 v.2.

 

 

 

 

ve.dk samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. - Læs mere her

Luk og acceptér