Hvad koster atomkraft
Hjem > Atomkraft og økonomi
Hvad koster atomkraft

Atomkraft og økonomi

 Hvad koster atomkraft

Atomkraft og økonomi

Ofte fremføres som argument, at atomkraft er billigt; men i praksis er det kun tilfældet for ældre værker, hvor investeringen er betalt. Sammenlignes realistiske priser for nye kraftværker, er atomkraft dyrere end vindkraft, biomasse, gas- og kulkraft. Og atomkraftindustrien er usædvanlig god til at få andre, dvs. staterne og dermed skatteyderne, til at betale for deres affald. Som eksempel betaler den engelske stat over 60 milliarder pund – svarende til 12.000 kr. pr indbygger i Storbritannien – for nedlægning af gamle atomkraftværker og affaldsbehandling.

VedvarendeEnergi stiller derfor en række spørgsmål, som du kan forsøge at svare på, hvis du er tvivl om, hvad du mener om brugen af energi fra atomkraftværker.

Hvor placerer vi atomkraftværkerne?

Hvor placerer vi værkerne og det radioaktive affald? Kunne man f.eks. forestille sig, at værket og affaldsdepotet placeres i dit område?

Hvem betaler for atomkraften?

Hvem skal betale? Atomkraft er dyrt. Med udgangspunkt i priser fra det igangværende atomkraftbyggeri i Finland vil de to reaktorer i alt koste 50-60 milliarder kr., eller noget mere end Femern-forbindelsen til 40-50 mia. Og det selvom det finske atomkraftværks oprindelige budget hed knap 20 milliarder kroner. Skal det statslige elselskab DONG tvinges til at betale værkerne og så opkræve meromkostningerne fra forbrugerne? Og hvis det ikke lykkes og selskabet går konkurs: Skal skatteyderne så betale, som det f.eks. er tilfældet i England, hvor skatteyderne hvert år betaler milliarder i skat efter et falleret atomkraft-elselskab?

Hvad gør vi med det radioaktive affald?

Hvem skal betale for at fjerne det radioaktive værk og affald efter brug? Det forventes at koste 1 mia. bare for at få fjernet det radioaktive materiale fra de små forskningsreaktorer på forskningscenter Risø. Partiet Liberal Alliance har foreslået et værk med omkring 400 gange så stor kapacitet.

Hvem betaler når der sker uheld på atomkraftværker?

Hvem der skal betale, hvis uheldet er ude, som vi f.eks. ser i Japan? Selv om vi ikke forventer jordskælv og tsunamier i Danmark, har den fortvivlende katastrofe i Japan gjort det tydeligt, at selv i et land, hvor der er styr på tingene, kan katastrofen ske – og et nedkølingsanlæg kan svigte. Skal værket forsikres mod en større katastrofe? Eller er det også her skatteyderne, der skal til lommerne?

 

 

 

 

Scroll til toppen