Hjem > COP18 – ET lille skridt på en lang vej

COP18 – ET lille skridt på en lang vej

COP18 er slut – efter forlængede forhandlinger fredag aften og lørdag. Hermed i korte træk resultaterne:

Kyoto Protokollen fortsætter

De fleste af de lande, der er med i Kyoto Protokollen, er blevet enige om at fortsætte en ny periode, nemlig fra 2013-2020. Her er forpligtigelser til reduktioner for EU og de fleste andre europæiske lande, samt Australien. Det er usikkert om Rusland, Ukraine og Hviderusland går med; de var ikke begejstrede for resultatet, som betyder, at de ikke frit kan overføre deres ubrugte udslipsrettigheder fra den nuværende Kyoto Protokol periode (2008-2012) til den næste periode (2013-2020). Polen har samme holdning og blokerede for forhandlingerne i en længere periode, men indgik i fredags et kompromis med de øvrige EU-lande, som betød, at Polen og andre lande kan overføre de ubrugte udslipsrettigheder til den kommende periode, men de kan ikke bruge dem i denne periode. Om de kan bruge dem i evt. senere perioder er uafklaret.
Forpligtigelserne i Kyoto Protokollerne er ret lave, bl.a. er EU’s’ 2020-mål en reduktion på 20%  1990-2020, men EU-landene har allerede reduceret udslip omkring 17% i gennemsnit siden 1990. De lave ambitioner er en af grundene til, at der er aftalt en revision af forpligtigelserne, hvilket bl.a. den danske klima-og energiminister, Martin Lidegaard, gjorde meget ud af under forhandlingerne. Lande, der er med i Kyoto Protokollen, skal genoverveje deres reduktioner og foreslå nye mål i 2014. Håbet er, at det leder til en mere ambitiøs klimaindsats.

Desværre er reduktionerne i den nye periode af Kyoto-protokollen langt fra nok til at reducere verdens udslip til et bæredygtigt niveau, dels fordi ambitionerne er lave, dels fordi de lande, der har forpligtigelser, kun er ansvarlige for 1/7 af de menneskeskabte drivhusgasudslip. Der er behov for, at stigningen i de globale udslip stopper 2015, og at udslippene herefter reduceres kraftigt.

Erstatning for klimaskader

Som noget nyt blev det aftalt at ofre for skader p.g.a. klimaændringer kan få erstatning af dem, der har udledt klimagasserne. Det er resultatet af, at man har inddraget kompensation for ”loss and damage” blandt formålene for klimafinansiering. De andre formål er fortsat reduktion af udslip og tilpasning til klimaændringer. Den samlede klimafinansiering er fastsat til 100 milliarder $ i 2020, som det blev aftalt i ved COP15 i København i 2009.

Nyt Klimateknologicenter

COP18 gav grønt lys til oprettelse af et klimateknologicenter og netværk. FN’s miljøprogram UNEP er værtsorganisation, og netværket med 12 centre for teknologioverførsel omfatter bl.a. et Risø-UNEP center ved Roskilde. Center og netværk skal hjælpe udviklingslandene med at få den nødvendige teknologi til klimatilpasning og reduktion af drivhusgasudslip. VedvarendeEnergi vil følge arbejdet, som bl.a. kommer til at omfatte hjælp til mere vedvarende energi og energibesparelser til udviklingslandene.

Klimafinansiering

Der var en række svage beslutninger om international klimafinansiering. Der blev ikke aftalt finansiering efter 2012, hvor en ”opstarts-finansiering” på i gennemsnit 10 milliarder $/år slutter, selvom der på finansieringssiden mangler aftaler frem til 2020, hvor der er et mål om 100 mia. $. Det blev aftalt at fortsætte forhandlingerne om langsigtet klimafinansiering, og der kom en opfordring til industrilandene om indtil videre at fortsætte deres klimafinansiering på nuværende niveau.
Den Grønne Klimafond (klimakonventionens egen finansieringsmekanisme) kom lidt tættere på realisering med COP18, men har stadig de problemer, at meget få lande har lovet at støtte fonden (Danmark er et af disse få lande, vi yder indtil videre 100 mill. kr) og at der er ikke er nogen permanent finansiering. En permanent finansiering kunne være afgifter på international fly- og skibstrafik eller på finansielle transaktioner.
Der forhandles stadig om begrænsning for udslip fra international fly-og skibstrafik, f.eks. med en afgift, men der kom ikke væsentlige resultater på COP18. EU’s beslutning om at udskyde de planlagte krav om CO2-kvoter for fly fra 2013 til 2014 har reduceret presset for at få en international aftale.

En række Nordeuropæiske lande, bl.a. Danmark, Tyskland, Storbritannien og Frankrig meddelte, at de fortsat vil yde klimafinansiering til udviklingslandene, tilsammen på et højere niveau end 2010-2012. Danmark giver 500 mill. kr i 2013, hvilket er samme niveau som 2012, men større end gennemsnittet for 2010-2012. Heraf kommer halvdelen fra den fattigdomsorienterede bistand (som ville være givet til de fattigere udviklingslande under alle omstændigheder) og den anden halvdel fra ”Den globale Ramme” under Udenrigsministeriet.

Læs mere på

92-gruppens hjemmeside – se bl.a. deres nyhedsbrev, der kommer omkring 13/12
Klimakonventionens hjemmeside (på engelsk)
Climate Action Networks hjemmeside (på engelsk)

Scroll til toppen