Hjem > Danske politikere er for uambitiøse

Danske politikere er for uambitiøse

PRESSEMEDDELELSE

“Det går da meget godt,” udtaler Christiansborgpolitikere efter kritik af klimapolitikken. Men de burde være ligeså ambitiøse med klimaet, som de er på f.eks. uddannelses- eller flygtningeområdet.

”Brandærgeligt, at de ikke er mere ambitiøse”. Sådan lyder  VedvarendeEnergis kommentar til de danske politikere oven på en ny Epinionundersøgelse, der viser at de fleste danskere bekymrer sig om klimaet og næsten halvdelen ikke mener, at politikerne gør nok.

Venstre og Socialdemokraterne udtaler begge, at det er da godt befolkningen kerer sig om klimaet, men at Danmark allerede gør rigtig meget og at det må være de andre lande, der skal gøre noget mere.

”Havde det her handlet om flygtninge eller folkeskolen, så havde de forskellige partier stået i kø for at overbyde hinanden med hvor stramme eller hvor ambitiøse vi skal være i Danmark. Men nu, hvor det er klima, det handler om, så er holdningen bare ’at det går da meget godt’, også selvom befolkningen ret klart efterspørger mere handling” siger formand i VedvarendeEnergi Bodil Kornbek.

”Vi var aldrig kommet så langt, som vi er på klimaområdet, hvis der ikke havde været nogle politikere, der turde være ambitiøse, som Svend Auken f.eks. var i 1990’erne. Det er tankevækkende, at man på Christiansborg i dag bare synes, at vi da gør det godt nok i Danmark. Med den indstilling forpasser vi vores chance til at skubbe til en international dagsorden.”

VedvarendeEnergi præsenterer i dag tirsdag d. 28/10 sit udspil til en dansk energipolitik med 100 procent vedvarende energi i 2030. Det sker i landstingsalen på Christiansborg.

For yderligere oplysninger:

Bodil Kornbek.
T: +23 60 27 01

 

Om forfatteren

Scroll to Top