Hjem > Danskernes hang til mikrobiler er tæt på at redde regeringens klimamål

Danskernes hang til mikrobiler er tæt på at redde regeringens klimamål

De populære små biler bidrager til et hurtigere fald i CO2-udledningen fra transporten end hidtil forventet. Det viser en ny analyse.
Danskernes begejstring for mikrobiler som Citroën C1, Peugeot 107 og Fiat 500 giver nu regeringen en uventet hjælpende hånd i forhold til at nå den skrappe klimaambition.

En ny rapport lavet af konsulenthuset Ea Energianalyse for interesseorganisationen Energi- og Olieforum viser nemlig, at den danske bilpark kun vil udlede 10 millioner ton CO2 i 2020, hvilket letter presset for at nå målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 40 pct. i 2020 sammenlignet med 1990.

»Efter vores bedste vurdering kommer der 2 millioner ton mindre CO2 ud fra landtransport i 2020 end det, der ligger til grund i basisfremskrivningen fra Energistyrelsen, hvilket er en glædelig nyhed,« siger partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe.

Ifølge Eas beregninger finder faldet sted på trods af, at trafikken med person-, last- og varebiler forventes at stige med 0,8 procent per år.

Udviklingen skyldes, at den danske bilpark bliver stadig mindre energiforbrugende. De biler, vi køber, er som følge af det danske afgiftssystem mindre og mere energieffektive end dem, der skrottes. Og nye EU-krav til bilindustrien frem mod 2021 vil yderligere nedsætte CO2-udledningen fra nye biler.

Læs den fulde artikle på ing.dk

Kilde: ing.dk

Scroll til toppen