Snart bores der efter skifergas i Vendsyssel. Når Frederikshavn Byråd, onsdag den 25. juni, beslutter, at det franske olieselskab Total og det statsejede olie- og gasselskab Nordsøfonden kan begynde at bore efter naturgas i alunskiferen dybt under Dybvad, vil byrådet blive modtaget af massive protester på Rådhuspladsen foran byrådssalen.
Forslag til plangrundlag og VVM for efterforskningsboring efter skifergas har været i offentlig høring. Der er kommet 63 indsigelser fra interesseorganisationer og borgere og nu mangler bare byrådets accept.
På Byrådsmødet den 27. februar 2013 besluttede et flertal i byrådet at se bort fra kommunens egen indstilling. Flertallet krævede, ud fra forsigtighedsprincippet, en fuld VVM redegørelse, inden der kunne gives tilladelse til en efterforskningsboring. Nu ser det ud til at politikkerne er tilfredse med den udarbejdede VVM-redegørelse, som et stort flertal formentlig godkender den 25. juni.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan kun anbefale at møde frem på Rådhuspladsen, samt deltage i det efterfølgende byrådsmøde.
Program:
17.00: Kort velkomst af Skifergas Nej Tak og musik af Ole Hvarre
17.10: Eigil Torp Olesen, Danmarks Naturfredningsforening
17.20: Paul Rode Andersen, SF
17.30: Peter Larsen, Vendsyssel Energi- og Miljøforening
17.40: Musik – Ole Hvarre
17.50: Tarjei Haaland, Greenpeace
18.00: Per Clausen, Enhedslisten
18.10: Bjørn Stauning, Frederikssund Klimaforening
18.20: Musik – Ole Hvarre
Se Frederikshavn Byråds dagsorden HER.