Sodpartikler har været en undervurderet klimatrussel. Men nu har nogle af de mest anerkendte klimaforskere slået fast, at sodpartikler er klimaets fjende nummer to. Nummer ét er stadig kuldioxid, CO2.
Men hvis vi bremser sodpartiklerne og samtidig reducerer nogle af de andre stærke klimagasser, vil vi kunne sænke opvarmningen af klimaet meget hurtigere, end hvis vi kun bekæmper CO2. Det forklarer Jørgen Brandt, som er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, hvor han arbejder med luftforurening og klima.
– Der er forskellige stoffer i atmosfæren, som bidrager til opvarmningen af klimaet. CO2 er denvigtigste. Men lægger man effekten fra sodpartikler, samt gasserne ozon og metan sammen, har de stort set samme effekt som CO2, siger Jørgen Brandt.
Lever kort
Sodpartikler har en meget større direkte opvarmende effekt, end man hidtil har troet. Partikler som svovl er lyse. Derfor reflekterer de sollyset tilbage til verdensrummet og sørger for, at der ikke kommer for meget varme ind i vores atmosfære. Men sodpartikler er mørke, så de suger sollyset til sig og holder på varmen.
Fordelen ved at sætte ind mod sodpartiklerne, ozon og metan er, at de lever meget kortere i atmosfæren end CO2. Partikler og ozon lever kun imellem et par dage til uger i atmosfæren. Metan har en levetid på 10 år. Når kuldioxid først er sluppet ud, bliver det i atmosfæren i op mod 100 år. Man kan altså ”rense” atmosfæren meget hurtigere for partikler, ozon og metan end for kuldioxid.
– Man kan dog ikke undgå at reducere CO2, hvis vi skal undgå de store temperaturstigninger på den lange bane. Men vi kan købe os tid ved at fokusere mere på de kortlivede komponenter. Det vil samtidigt have en meget positiv effekt på luftforureningens påvirkning af vores sundhed, siger Jørgen Brandt.
Bliver til skyer
Det kommer altså an på partiklernes farve, om de virker kølende eller varmende. Men fælles for partiklerne er, at de danner grobund for skyer.
Skyer dannes ved at vanddamp fortættes og sætter sig godt fast på partikler.
– Jo flere partikler, der er i atmosfæren, jo flere skyer. Og skyer fungerer ligesom en dyne om natten. Den varme, som jorden sender ud, bliver nemlig kastet tilbage af skyerne i stedet for at ryge ud i verdensrummet, siger Jørgen Brandt – og henviser til, at en stjerneklar nat typisk er koldere end en overskyet.
Sod-partiklerne kan man bremse ved at filtrere røgen fra kulkraftværker og biobrændsler bedre og slukke dieselmotorerne, som er nogle af de største sodudledere.
Kilde: dr.dk
