fjernvarme
Hjem > Det skal kunne betale sig at spare på energien
fjernvarme

Det skal kunne betale sig at spare på energien

Priser på fjernvarme skal laves om, så det bedre kan betale sig at spare på energien. I dag betaler forbrugere et højt, fast bidrag for deres fjernvarme, men til gengæld relativt lidt for deres varmeforbrug. I stedet bør prisen følge forbruget uden faste bidrag, så investeringer i isolering, energiruder, automatisk varmestyring, og ikke mindst gode forbrugsvaner, bedre kan betale sig.

Energirenoveringer skal være rentable

VedvarendeEnergi har vi udregninger, der viser at fjernvarmeselskaberne kan sløjfe det faste bidrag, hvis de samtidig øger kilowatttime-prisen med ca. 30%. For boligejere og boligforeninger vil det betyde, at investeringer i fx isolering og ruder, der før kunne ligge på vippen økonomisk set, vil ryge over den magiske grænse og blive til rentable investeringer. Og det vil blive synligt i det lovpligtige energimærke, hvor de investeringer nu ville figurere som rentable tiltag i rækken af anbefalinger til energiforbedringer.

fjernvarmeLæs også: Klumme: Fjernvarme skal være dyrere, ikke billigere

Fjernvarmen skal udbygges

Fjernvarmen er en af de billigste og mest CO2-venlige energiforsyninger, vi har i dag, og den skal vi udbygge. Men vi skal samtidig have optimeret boligerne, så de ikke bruger mere varme end nødvendigt. Og for de boligejere og boligforeninger, der gør det, skal det også kunne betale sig økonomisk.

Bodil Kornbek, Formand i VedvarendeEnergi.
Bragt i Jyllandsposten 6/10 2013.

fjernvarmen skal være dyrereLæs også reaktion fra Kim Mortensen, direktør Dansk Fjernvarme: Enkefru Hansen har ikke råd til Bodil Kornbek

Scroll til toppen