Skip to content

“Fantastic” – men ikke god nok til at sikre 2’C

Print Friendly, PDF & Email

BLOGINDLÆG

Om Paris-aftalen v. COP21 ved Gunnar Boye Olesen, 14/12 2015:

Glæden var generelt stor blandt NGO’erne, da det lykkedes at få en global klimaaftale i stand lørdag aften d. 12/12; Paris-aftalen. Der var vurderinger som “fantastic”, “den bedste aftale vi kunne håbe på”, “det åbner for alvor for investeringer i vedvarende energi” og ”det bliver svært efter dette at forsvare investeringer i fossil energi”. Det ændrer dog ikke på, at aftalen ikke sikrer, at vi kan holde de globale temperaturstigninger under 2’C, for slet ikke at tale om 1,5’C, selvom begge tal er nævnt som mål i aftalen.

Så måske er det bedste ved Paris-aftalen, at verdens lande samtidig har erklæret, at de nuværende planer ikke er nok til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 eller 2’C, og at de vil revurdere deres indsats i 2018. Det giver så en mulighed for at reducere udledningerne, så vi kan nå klimamålene.

Men vi får travlt, hvis vi skal holde os under 2’C

Skal det lykkes at holde os under de 2’C, får vi rigtig travlt med at overbevise verdens lande om at gå videre og vedtage de nødvendige, ambitiøse nationale planer frem til 2018.

Hvis vi starter med os selv, må Danmark atter i førertrøjen og vise, at vi kan reducere drivhusgasserne med 40% i 2020 (fra 1990) og langt mere i 2025 og 2030. EU må øge sit 2030-reduktionsmål fra 40% til op mod 60%, hvilket er muligt med en mere aktiv indsats. De øvrige industrilande må også øge ambitionerne, og ulandene må revurdere de planer, de i al hast lavede i løbet af 2015. Det skal bl.a. vurderes, hvordan de kan få fordel af mere ambitiøse planer med mere brug af de stadig billigere vedvarende energiløsninger og energibesparelser.

I-landene skal øge støtten til udviklingslande

Et stort spørgsmål er, om aftalen giver udviklingslandene en rimelig sikkerhed for klimafinansiering. Der står i Paris-aftalen, at I-landene skal støtte udviklingslandene, både med at reducere drivhusgasudslip og med klimatilpasning, samt at andre lande (dvs. u-lande) opfordres til at støtte indsatsen i de fattigste lande. Der står også, at I-landene skal øge støtten i forhold til tidligere; men der står ikke, hvor meget de skal give. Det står der til gengæld i de andre beslutninger fra COP21. Heraf fremgår, at I-landene har intentioner om, at deres mål om at give 100 milliarder $ i 2020 skal fortsætte til 2025, hvorefter målet skal øges. Finansieringen er dog afhængig af, at der er meningsfulde reduktioner af udslip og gennemsigtighed i brugen af midlerne.

Finansieringen skal både ske gennem Den Grønne Klimafond og gennem andre kanaler som direkte støtte fra land til land, private investeringer o.a. Der skal være balance mellem midler til at reducere udslip og til klimatilpasning. Det betyder dog ikke, at der skal være 50% til hver del.

I-landene bestemmer selv nationale reduktionsmål – kan det gå?

Et af de andre store spørgsmål i forhandlingerne var fordelingen af reduktioner og af betaling af klimafinansiering. For finansieringen er beslutningen som nævnt, at det fortsat primært er I-landene, der skal yde. For reduktioner er aftalen, at I-landene skal have nationale reduktionsmål, som de dog selv bestemmer, og at U-landene med tiden også skal have nationale mål om at begrænse udslip. Målene skal så vurderes hvert 5. år sammen med gennemførelse af landenes reduktionsplaner. Klimafinansiering og reduktioner vurderes samlet i et lighedsperspektiv, første gang i 2023. Der er ikke nogle annekser med lister over i- og u-lande, som i Klimakonventionen; men der refereres mange steder til hhv.- I- og U-lande.

Loss and damage from climate change

Et andet spørgsmål, der blev diskuteret meget var, hvordan verdenssamfundet arbejder med klimaskader (Loss and damage from climate change). Der står i aftalen, at landene skal øge støtten til både øget modstandsdygtighed over for klimaændringer, til forsikringsmekanismer, og til irreversible skader (så der er ikke støtte til reparationer efter en storm, men f.eks. til øer, der bliver oversvømmede).

Den Grønne Klimafond

Et punkt, jeg fulgte, er teknologioverførsel og udvikling af teknologi. Her blev det besluttet, at den nuværende teknologimekanisme skal fortsætte under Klimakonventionen, og at aktiviteterne delvist skal finansieres af Den Grønne Klimafond. Teknologimekanismen har nu en eksekutivkomite og et klimateknologicenter- og netværk (med center i København); men strukturen kan godt ændres. Der skal også etableres en struktur til at hjælpe U-landene med kapacitetsopbygning, både til at reducere udslip og til klimatilpasning.

Skibs- og flytrafik kan fortsætte deres forurening ud i atmosfæren

Der er mange andre elementer i aftalen, f.eks. hensyn til bæredygtighed af klimaløsninger, hensyn til oprindelige folk, til befolkningernes demokratiske rettigheder, til kvinder mm. Disse hensyn er med i aftalens præambel, men oftest ikke i de enkelte afsnit, hvor de er relevante, Det beklager NGO’erne generelt.

Der er også afsnit, der mangler. F.eks. lykkedes det ikke at få noget aftalt om at begrænse udslip fra international skibs-og flytrafik, som derfor er undtaget fra aftalen og fortsat kan sende ubegrænsede mængder drivhusgasser ud i atmosfæren. Foreløbigt er deres udslip tilsammen meget større end Tysklands.

VedvarendeEnergi
Scroll To Top