Hjem > Flertal vil sætte ’pris’ på miljøet

Flertal vil sætte ’pris’ på miljøet

De to regeringspartier er positive over for ideen, og Enhedslisten og SF er enige om den: Danmark skal også have et grønt nationalt regnskab.
Når finansministeren fremover præsenterer et kommende års finanslovforslag, skal dette ikke længere kun måle økonomisk fremgang i kroner og øre. Finansloven skal også medregne, hvor meget vores vækst belaster miljøet.

I et nyt beslutningsforslag vil SF pålægge SR-regeringen at udarbejde et sådant grønt nationalregnskab. Et regnskab, der skal hjælpe med til at fremme den grønne omstilling ved altså at sætte pris på, hvad det koster ikke at gøre noget.

»I dag snakkes der altid bare om, at det grønne også er noget, vi skal tage hensyn til. Engang imellem retter vi til i forhold til det grønne, men det skal ind i nationalregnskabet. Nøgletallene og målene for CO2-udslip, begrænsning af overfiskningen i havene og forureningen af disse skal være lige så bindende som finanslove, 2020-planer og EU’s konvergenskrav,« siger formanden for Folketingets klima- og energiudvalg, Steen Gade (SF).

Beslutningsforslaget kommer, efter at Danmarks Statistik sidste år lavede en foreløbig redegørelse for, hvordan man måler det grønne bruttonationalproduk (BNP). Og beslutningsforslaget et netop en opfølgning på denne redegørelse.

Meningen med et grønt BNP er at måle andet end udelukkende den økonomiske aktivitet, da den sjældent siger noget om en økonomis bæredygtighed i det lange løb. Hvis vi for eksempel tømte Østersøen for fisk, fældede Rold Skov og rettede åerne ud ville bonne ud som økonomisk vækst.

Ønsket om et grønt BNP har længe stået højt på flere miljøorganisationers og politikeres ønske, ligesom FN, OECD, EU og Verdensbanken alle har igangsat initiativer med henblik på at udvikle nye måleværktøjer.

»Det grønne nationalregnskab skal bidrage til at skaffe et mere omfattende og retvisende billede af de økonomiske og politiske beslutningers konsekvenser for samfundet«, hedder det i beslutningsforslaget.

»Derved sikres det, at negative miljø- og sundhedsmæssige eksternaliteter inddrages i beslutningsprocessen. I dag har man ikke værktøjet til at se, hvad en politisk beslutnings direkte effekt på for eksempel forurening og CO2-udledning er. Det kan man få gennem et grønt nationalregnskab«.

Enhedslisten har tidligere – forgæves – foreslået den daværende SRSF-regeringen at lave en såkaldt bæredygtighedskommission, der blandt andet skulle se på alternative opgørelser af BNP. Enhedslistens klima- og energiordfører, Per Clausen, er enig med Steen Gade i, at der bør indføres et grønt nationalregnskab.

»Det her et af de områder, som regeringen skylder på. Nemlig at der skal indgå andre elementer i nationalregnskabet end dem, som blot handler om økonomisk vækst. Det skaber også et bedre grundlag at diskutere den fremtidige udvikling på end i dag, hvor der er meget fokus på økonomisk vækst – der ofte er til skade for miljø og menneskelige værdier,« siger Per Clausen.

S: for tidligt at love noget

EU er allerede begyndt at stille krav, og Danmarks Statistik indsender derfor allerede miljøøkonomiske opgørelser på de tre områder »luftforurening«, »miljøafgifter« og »materialestrømme« til Unionens statistikafdeling. Den daværende udviklings- minister Christian Friis Bach (R) gjorde sig allerede i 2012, i forbindelse med FN’s klimatopmøde i Rio de Janeiro, til talsmand for et sådan tgrønt BNP.

»Regeringen vil indføre et såkaldt grønt BNP i form af mål for, hvor meget vores vækst belaster naturen,« proklamerede udviklingsministeren dengang.

I dag er Christian Friis Bach, som nu er formand for Folketingets finansudvalg, »positiv« over for SF’s beslutningsforslag.

»Grundtanken er rigtig, og vi vil gerne se meget positivt på forslaget. Vi er nødt til at bidrage med de grønne balancer i nationalregn- skabet, hvis man for alvor skal forstå, om vi bliver rigere eller fattigere. Men vi får aldrig det grønne nationalregnskab – med tryk på det. Det er størrelser, som er svære at gøre op i tal ligesom eksporten eller udgifter til børnehaver og sygehuse. For hvad er værdien af Mols Bjerge? Eller af ren luft? Eller af udsigten til en skov,« spørger Christian Friis Bach.

Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, siger:

»Det er da en ganske sympatisk tanke at supplere nationalregnskabet med nogle grønne mål. Men der skal selvfølgelig findes nogle metoder og statistikker, som er retvisende for, at det giver mening. Vi er i gang – og bidrager til det internationalt – men om det præcist skal være den form, SF ønsker, det må vi se på. Det kan jeg ikke love.«

Kilde: information.dk

Scroll til toppen