Ingen anden energiteknologi i Danmark kan producere strøm så billigt som møller på land, fastslår Rockwool Fonden. Udviklingen fortsætter i møllernes favør, selv om kulkraft-værker har fået massiv støtte på EU-niveau i årtier.
Én ting er, at danske vindmøller på land ifølge Rockwool Fonden og Energistyrelsen producerer billigere el end fossile kraftværker. Noget andet kan imidlertid være, hvad vindkraftens indmarch betyder for den gennemsnitlige produktionspris for el i det samlede danske energisystem. Også det ligger der nu vurderinger af.
Herefter kan næppe nogen være i tvivl: I dag præsenteres for fjerde gang inden for få måneder en rapport, der fortæller, at den billigste måde at producere strøm på er via vindmøller på land. Hvor strøm produceret i værker med fossil energi bliver stedse dyrere, så falder prisen for elproduktion ved vindkraft konstant. Faktisk koster strøm fra landmøller nu under halvdelen af strøm produceret på traditionelle kraftværker, såkaldt termisk produktion.
Det er Rockwool Fonden, der i samarbejde med professor i økonomi Anders Sørensen, Centre for Business and Economic Research på Copenhagen Business School (CBS), fremlægger den seneste analyse af omkostningerne ved forskellige måder at producere el på i Danmark. Analysen har også relevans internationalt, fordi Danmark er landet, hvor vindkraften er nået op på den højeste andel af elproduktionen, p.t. næsten 40 pct.
“Prisen for en megawatt-time lavet på vind er betydeligt lavere, end hvis den er produceret med kul, olie eller gas. Og forskellen er steget markant de seneste årtier,” konkluderer Rockwool Fonden, der har analyseret prisudviklingen fra 1998 til 2011.
“Mens el fra vind (i 2011, red.) kostede 270 kr. pr. megawatt-time, var omkostningen ved termisk produktion steget til knap 870 kr. Altså kostede termisk produceret el 220 pct. mere end el fra vind.”
Forklaringen er enkel:
“Mens råvarerne, særligt fossile brændsler, til den termiske produktion er blevet stadigt dyrere, så er vindmøllernes effekt øget markant.”
“Møllerne er blevet meget større, der er kommet bedre styr på at sætte dem op de rigtige steder, og effektiviteten af den enkelt vindmølle er steget. Det er hovedforklaringen på det massive fald i prisen fra 1998 til 2011.”
Til gengæld er f.eks. prisen på olie steget fra ca. 12 dollar pr. tønde i 1998 til knap 90 dollar som gennemsnit for 2013, oplyser analysen. Kulprisen er i samme periode næsten fordoblet.
Rockwoll-undersøgelsen bekræfter den analyse, Energistyrelsen præsenterede i juli med følgende konklusion:
“Ifølge analysen er det billigst at etablere landvind. Næstbilligst er havvindmøller, nye centrale værker på kul og naturgas samt nye decentrale værker på naturgas. Herefter følger nye centrale værker fyret med træpiller samt centrale værker ombygget fra kul til træpiller. Dyrest er decentrale værker på biomasse og solceller.”
Prisen for omstilling
Én ting er, at danske vindmøller på land ifølge Rockwool Fonden og Energistyrelsen producerer billigere el end fossile kraftværker. Noget andet kan imidlertid være, hvad vindkraftens indmarch betyder for den gennemsnitlige produktionspris for el i det samlede danske energisystem. Også det ligger der nu vurderinger af.
Professor Anders Sørensen har således for Rockwool Fonden beregnet, hvad den eksisterende vindkraft-udbygning har kostet samfundsmæssigt, mens konsulentvirksomheden Ea Energianalyse har estimeret den fremtidige samfundsmæssige værdi af den forventede vindkraftudbygning.
Anders Sørensens beregning er en ’kontrafaktisk’ analyse’, hvor dagens elsystem sammenlignes med et tænkt system, hvor vindkraften aldrig var blevet introduceret. Konklusionen på dette tankeeksperiment er umiddelbart overraskende:
“Produktionen af strøm ville være 14 pct. billigere i dag, hvis ikke vind var en del af ligningen.”
Forklaringen er, at et elsystem med mange møller, der producerer som vinden blæser, har brug for en ekstra kapacitet i form af kraftværker, der kan sættes i gang efter behov.
“Vi har et back-up-system, der leverer el, når det er vindstille. Vi har altså en massiv overkapacitet – og det koster,” siger Anders Sørensen.
Dagens eksisterende kraftværker med kul eller andet brændsel kører altså mindre, end de ville have gjort i et vindkraftfrit system, og derfor bliver deres produktion og rentabilitet ringere end ved fuld drift. Og det betyder – ifølge tankeeksperimentet – at den gennemsnitlige pris i det danske elsystem bliver 14 pct. højere, end den ville have været uden vindmøllerne.
“Isoleret set er vind ikke en dyr produktionsform,” gentager Anders Sørensen og gør opmærksom på, at han ikke har foretaget nogen vurdering af, om de estimerede 14 pct. er en rimelig pris for de andre fordele, vindkraften giver: mindre CO2, mindre forurening og mindre brændselsafhængighed. Ifølge analysen er CO2-udledningen fra det danske elsystem reduceret med næsten en tredjedel i løbet af de seneste to årtier, hvor vindkapaciteten samtidig er firedoblet.
Værdien
En Energianalyse har for Danmarks Vindmølleforening og Vindenergi Danmark vurderet den samfundsøkonomiske værdi for Danmark af en forventet udbygning med vindkraft frem til 2035. Analysen har medregnet, at det koster noget i form af reservekapacitet og gode elforbindelser til udlandet at sikre forsyningssikkerhed i et elsystem, hvor vindkraften ventes udvidet med 66 pct. i forhold til nu. Denne omkostning kalder Ea Energianalyse for vindkraftens ’integrationsomkostning’ og estimerer den til 150 kr. pr. megawatt-time, svarende til 15 øre pr. kilowatt-time.
“Selv med et samlet tillæg på 15 øre pr. kilowatt-time for omkostninger til vindintegration frem mod 2035 er landvind stadig den billigste VE-teknologi set fra samfundets side,” lyder konklusionen.
Prisen for vindkraftstrøm beregnes således i scenariet til 466 kr. pr. megawatt-time. Kul skal i 2035 ifølge regeringens klimastrategi være helt ude af det danske elsystem, men skulle kulkraftværkerne alligevel være der, ville prisen ifølge konsulentvirksomheden være 483 kr. pr. kilowatt-time.
De ’glemte’ omkostninger
Hverken Rockwool Fondens, Energistyrelsens eller Ea Energianalyses estimater af elproduktionspriserne medregner de forskellige energi- teknologiers såkaldte eksternaliteter, dvs. de eksterne omkostninger for bl.a. miljøet, klimaet, de begrænsede ressourcer og menneskers sundhed, som er forbundet med teknologierne, men som ikke i dag indgår i elprisen.
Det er til gengæld gjort i en aktuel undersøgelse lavet for EU-Kommissionen af rådgivningsvirksomheden Ecofys. Her finder man som gennemsnit for alle EU-lande, at elproduktion med kul og med landvind i dag er næsten på niveau – henholdsvis 558 og 596 kr. pr. megawatt-time – hvis man ikke regner de eksterne omkostninger med. Gør man imidlertid det, belastes prisen på el fra kulkraftværker med over 700 kr. pr. megawatt-time, mens eksternaliteterne for landmøller kun er godt 30 kr.
“I dag er kun ca. en tredjedel af omkostningerne ved kulkraft afspejlet i prisen, og dermed er teknologien meget dyrere, end hvad menigmand tror,” bemærkede Jan Hylleberg, administrerende direktør for brancheorganisationen Vindmølleindustrien, ved EU-rapportens offentliggørelse for nylig.
Rapporten konkluderer i øvrigt, at kul i perioden 1970-2007 har fået i størrelsesorden 2.830 mia. kr. i forskellige former for offentlig støtte i EU-landene, mens vindkraften anslås at have fået 130-180 mia. kr. i tiden 1990-2007.
Kilde: Information
