Udviklingen i klimaet har betydning for os alle, og det er derfor vigtigt, at vi tager et klimaansvar og støtter udbygningen af anvendelsen af vedvarende energi.
En af mulighederne er at vælge den rigtige elleverandør og det optimale elprodukt. Men det kan som forbruger være svært at vurdere de forskellige muligheder.
Dette forsøger man at hjælpe med på den nye hjemmeside www.grøntelvalg.dk som Det Økologiske Råd står bag.
Siden støttes bl.a. af Danmarks Naturfredningsforening og Aktive Forbrugere.