Hvad er skifergas?
Skifergas er det samme som naturgas eller metan. Det ligger i et lag af alunskifre 3-5 km nede i undergrunden. Disse stammer fra en periode for 8-900 mill år siden, hvor vores jord endnu var forholdsvis ung. De organismer der levede dengang, havde ikke udviklet en metode til at nedbryde – eller forrådne – alle typer af organisk materiale. Derfor opstod kolossale tørvemoser, som efter mange millioner år, blev omdannet til olie og gas. Nogle steder blev tørvelagene oversvømmet, og lerpartikler bundfældede sig og dannede med tiden et uigennemtrængeligt skiferlag. Et sådant bælte strækker sig fra Nordjylland, under Kattegat og gennem Nordsjælland.
Hvordan udvindes skiftergas?
Udvinding af skifergas sker ved hydraulisk frakturering, hvor store mængder vand iblandet sand og kemikalier under tryk pumpes ind i alunskiferen i 4000 m dybde. Metoden, som også hedder fracking, laver små sprækker i skiferen, så metangassen kan strømme til borebrønden og opsamles.
Da skifergassen er fanget inde i skiferstenene, er det kort sagt ikke muligt bare at bore ned og udvinde gasen. I stedet er det nødvendigt at få skiferklippen til at sprække, for at gassen kan undslippe.
Se også You tube filmen: “The truth about fracking”
Skifergas er som tryksværten i en avis
Skifergas er bundet i skiferlaget ligesom tryksværten i en avis, og selvom man borer de 4 km ned i undergrunden, vil gassen ikke komme op af sig selv. Derfor går man først lodret ned til de gasholdige skiferlag og foretager derefter vandrette boringer i en vifteform ud fra samme punkt. Herefter presses en kemikalieholdig væske iblandet sand ned i hullet og under ekstremt tryk sprænger denne væske sig ind i skifrene. Sandkornene sørger for at skiferpladerne holdes udspilet og kemikalier hjælper til at frigøre gassen.
En traditionel gasbrønd kan sammenlignes med en cykel der piftes. Naturgassen er under stort tryk fanget i en lomme under tætte sandstens- eller kridtlag, som der kan skaffes adgang til ved regulære boringer.
