By-del

VedvarendeEnergis fællesskab, hvor du ganske gratis kunne dele og låne ting med dine naboer.

By-del

VedvarendeEnergis fællesskab, hvor du ganske gratis kunne dele og låne ting med dine naboer.

www.by-del.dk er lukket fra februar 2018.

VedvarendeEnergi igangsatte i 2014 projektet BY-DEL, med formålet at nedsætte danskernes forbrug ved at sætte fokus på deleøkonomi.

Projektets centrale element var hjemmesiden www.by-del.dk, der fungerede som lånecentral for brugerne og en platform, hvor man kunne skabe sig overblikket over, det der var tilgængelig i ens nærområde.

Foruden de åbenlyse økonomiske og miljømæssige gevinster ved at begrænse behovet for nye ting, så rummer deletanken også et socialt aspekt i forhold til øget fællesskab i byområderne. Dette har VedvarendeEnergis frivilliggrupper sat fokus på, i både Aarhus og København, via events, workshops, fællesspisninger og sågar en ”sækkestols-stafet” på kollegier i København.

BY-DEL var med i starten af en lang række deleøkonomiske tiltag, der siden 2014 stille og roligt har vundet ind som alternativ til de traditionelle forbrugsmønstre. I stigende grad deler, bytter og udlejer folk deres private ejendele, og er derfor medvirkende til et mindre behov for produktion af nye forbrugsgoder. VedvarendeEnergi arbejder for bæredygtigt forbrug, og vi ser deleøkonomi som en af midlerne til at kunne opnå dette.

Siden 2014 er der sket en stigning i fokus og tilbud for deleøkonomiske tiltag, og der er kommet flere apps og hjemmesider til. Derfor har VedvarendeEnergi i februar 2018 valgt at lukke siden. Der er kommet stort fokus på emnet og mange andre aktører på området for deleøkonomi, og hos VE vil vi fremover koncentrere os om at bakke op om deres tiltag og hjælpe borgere i gang med en bæredygtig hverdag.

VedvarendeEnergi vil fortsætte med at arbejde for bæredygtigt forbrug som et led i den grønne omstilling og kampen mod klimaforandringer, hvor deleøkonomi også vil være en del af den indsats.

 

  • Siden by-del.dk var aktiv i perioden 2014 – 2018
  • Projektet blev støttet af Miljøministeriets pulje for grønne ildsjæle.
VedvarendeEnergi