BETINGELSER

Betingelserne for erklæring om frivilligt arbejde – VedvarendeEnergi

BETINGELSER

Betingelserne for erklæring om frivilligt arbejde – VedvarendeEnergi

Samtykke til behandling og opbevaring af persondata
UngEnergi er en selvstændig forening med eget CVR-nummer. UngEnergi er samtidig ungdomsafdelingen af organisationen VedvarendeEnergi og har en administrativ aftale med VedvarendeEnergi om bl.a. registrering og opbevaring af data.

Hvor opbevarer vi dine oplysninger?
Vi krypterer og behandler alle dine personlige oplysninger i vores cloudbaserede CRM-system, som er hostet i sikre datacentre, der lever op til GDPR. Samtidig er oplysningerne fortrolige, og vi videregiver eller sælger aldrig oplysninger til tredjemand.

Hvem har adgang til dine oplysninger?
Udvalgte medarbejdere hos VedvarendeEnergis sekretariat samt vores leverandør af CRM-systemet har adgang til persondata.

Retten til adgang
Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personlige oplysninger vi har registreret om dig. Kontakt os via nedenstående formular, så sender vi dine personlige oplysninger via e-mail.

Retten til at korrigere data
Du har ret til at anmode om at få dine personlige oplysninger rettet, hvis de er ukorrekte, herunder ret til at gøre ufuldstændige oplysninger fyldestgørende.

Retten til at slette data
Du har til enhver tid ret til at få slettet de personlige oplysninger, VedvarendeEnergi har registreret om dig, undtagen i følgende situationer:

*Du har et nuværende medlemskab og ønsker at fortsætte det.
*Du har en åben bestilling af et produkt i vores webshop, som endnu ikke er afsendt eller kun delvis afsendt.
*Hvis du har foretaget et køb i vores webshop, beholder vi dine personlige oplysninger i fem år i forbindelse med din transaktion af hensyn til bogføringsreglerne.

Kontakt
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos VedvarendeEnergi, kan du rette henvendelse via kontaktformularen herunder.
Har du andre spørgsmål, kan du til enhver til rette henvendelse til cfo@ve.dk eller ve@ve.dk.

Ikrafttræden, fornyelse og ændringer
Denne frivillighedserklæring træder i kraft, så snart du har godkendt den. Erklæringen gælder i resten af indeværende år og kan fornyes i starten af det kommende år.

Du vil modtage en mail fra os om muligheden for gentegning af frivillighedserklæringen. I den forbindelse har du også mulighed for at melde dig ind i UngEnergi.

Hvis du ikke fornyer din frivillighedserklæring, betragtes du ikke mere som aktiv i regi af UngEnergi. Ved registrering af frivillighedserklæring samtykker du til at modtage relevante mails fra os, så længe din frivillighedserklæring gælder, og de to efterfølgende år. Dine oplysninger bliver efter to år blive slettet i vores system.

Ved henvendelse på cfo@ve.dk eller skriftlig udmeldelse, kan dine oplysninger altid slettes pr. dags dato.

Som registreret medlem eller frivillig af VedvarendeEnergi eller en hvilken som helst anden forening, har du en række rettigheder omkring brugen af dine data. Det indbefatter retten til indsigt, berigtigelse, sletning/at blive glemt, begrænsning af behandling, dataportabilitet, indsigelse og retten til ikke at være genstand for en automatisk afgørelse udelukkende baseret på automatisk behandling, herunder profilering. Du kan læse mere om dine rettigheder på ve.dk under ”privatlivspolitik”.
Ved tvivl eller spørgsmål kontakt da Caroline Odgaard, cfo@ve.dk.

Din mulighed for medlemskab hos UngEnergi
Det er ikke et krav at være medlem af UngEnergi, for at blive frivillig.

Som medlem af UnbgEnergi får du derimod mulighed for at få indflydelse i organisationen og bruge din demokratiske stemme på vores årlige generalforsamling, hvor du som medlem også kan stille op til bestyrelsen.
Som medlem hos UngEnergi støtter du den grønne omstilling, og du er med til at søsætte og skabe stabilitet om en række omstillingsprojekter, som er med til at gøre en konkret forskel for klimaet.

Som medlem af UngEnergi kan du blive frivillig i en af UngEnergis lokalafdelinger.

De frivillige i UngEnergi samles oftest i arbejdsgrupper om konkrete opgaver og events, der varierer afhængig af de frivilliges egne interesser og idéer. Det er de frivillige, der er med til at skabe projekterne.

Lokalafdelingerne laver alt fra deltagelse ved Heartland Festival til Bæredygtig Jul. UngEnergi samarbejder også med lokale samarbejdspartnere om at påvirke unge i en mere bæredygtig retning.