Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page

NEJ TAK TIL FOSSILE BRÆNDSLER

Vi siger nej tak til fossile brændsler og atomkraft, men ja tak til den vedvarende energi

NEJ TAK TIL FOSSILE BRÆNDSLER

Vi siger nej tak til fossile brændsler og atomkraft, men ja tak til den vedvarende energi

Udfasning af fossile brændsler

Fossilt energiforbrug ødelægger klima og miljø. Det er ofte dyrere end vedvarende energi, som bliver stadigt billigere. Alligevel er der stadig mange, som siger at vedvarende energi ikke kan opfylde energibehovet, og at det vil tage årtier, før vi teknisk kan stille om fra fossile brændsler. Det er ikke rigtigt.

Det er en opgave at omstille energisystemet, men bl.a. Danmarks høje andel af vindenergi i elnettet viser tydeligt, at vi er igang.

Fossil energi er dyr

Det hævdes at fossil energi er billig. Det gælder dog i praksis kun for ældre værker, hvor investeringen er betalt og for de bedste olie-og gasfelter. Prisen for nye kulkraftværker er langt højere end ny landbaseret vedvarende energi. Olieudvinding i Arktis, af tjæresand og på dybt hav er både dyrt og giver store miljøproblemer.

Udvindingsomkostningerne for fossile brændsler er langt højere end for 20 år siden. En fortsat udvinding og afbrænding af fossile brændsler giver katastrofale skader for menneskers livsvilkår på jorden, og har derfor også katastrofale økonomiske konsekvenser. Langt størstedelen af de kendte reserver af fossile brændsler skal blive i jorden, hvis vi skal have drivhuseffekten på et niveau, der er til at leve med.

Vi siger ja tak til vedvarende energi!

Vi siger nej tak til fossile brændsler og atomkraft, men ja tak til den vedvarende energi. Det er sund fornuft for at standse klimaforandringerne, og med vedvarende energi kan vi gøre det med god økonomi og forsyningssikkerhed.

VedvarendeEnergi