Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page

Vedvarende energi og biomasse

Biomasse som supplement til sol og vind

Biomasse, det vil sige halm, biogas og træ er i dag langt den største kilde til vedvarende energi. Biomassen udgør i dag 13% af det danske energiforbrug. En bedre og bæredygtig energiforsyning betyder også en bedre udnyttelse af biomassen.

VedvarendeEnergi foreslår, at statsgarantier kun gives til kraftvarmeværker, der bruger biomasse som energikilde. Halvdelen af gyllen fra landbrug skal udnyttes i biogasanlæg, så der kan udvindes så meget biogas som muligt fra landbruget. For at sikre indenlands forsyning af biomasse skal der plantes skov på marginale jorde, bl.a. på marker langs naturområder, der skades af udvaskning fra intensivt dyrkede marker.  En del af skoven skal være energiskov med bl.a. pil, som efter få år kan give et input til energiforsyningen.

Energiforsyningen med biogas og biomasse skal kunne sættes ind på de tidspunkter, hvor sol og vind ikke leverer tilstrækkeligt med energi.

Er udnyttelsen bæredygtig?

Biomasse udgør i dag ca. 13% (heraf 5% import) af energiforbruget og giver således 70% af den  vedvarende energi, vi bruger i Danmark. Spørgsmålet er, om det er muligt at øge udnyttelsen af biomasse til energi væsentligt, uden at det bliver på bekostning af natur, miljø eller fødevareproduktion? Danmark kan ikke bare omlægge sin energiforsyning til biomasse, men vi mener fra VedvarendeEnergi, at det er muligt at fordoble dansk biomasseproduktion på bæredygtig vis. En stor del af den ekstra biomasse skal komme fra nye skove inkl. energiskove.

Når husdyrgødning udnyttes til biogas, opnås langt over 100% drivhusgasfortrængning, fordi metan, der er en 21 gange stærkere drivhusgas end CO2, ikke længere slipper ud fra gødningslagre, f.eks. gyllebeholdere, men afbrændes til CO2 og desuden fortrænger fossil energi. Derudover kan opnås en bedre gødningsudnyttelse af afgasset gødning, og dermed en mindre nitratudvaskning.

 

raastof_paa_ipad_ve
raastof_logo_uden_tekst_ve

Artikler - siden 1975

Råstof beskæftiger sig med energi, klima, bæredygtighed og miljø, og vi skriver både om nationale emner som internationale.

raastof_logo_uden_tekst_ve
raastof_paa_ipad_ve

Artikler - siden 1975

Råstof beskæftiger sig med energi, klima, bæredygtighed og miljø, og vi skriver både om nationale emner som internationale.

VedvarendeEnergi