Klimaansvar til 1. maj i Aarhus


Kære frivillige i VedvarendeEnergi og UngEnergi

VedvarendeEnergi har arrangeret en ny begivenhed, der skal vise solidaritet for vores jord. Den 1. maj på Havnepladsen i Aarhus vil vi forsøge at råbe politikere og borgere op og sætte fokus på, at de alle har et klimaansvar.

Vi vil derfor lave en GRØN BØLGE, der skal foregå ved scenen, hvor der blive holdt taler. Her vil et antal frivillige bevæge sig rundt blandt publikum med grønne balloner – de vil blive sluppet fri samtidig og dermed lave en grøn bølge over publikum. Derudover vil vi uddele grønne kapper, hvoraf 11 har et bogstav, der tilsammen vil danne ordet klimaansvar, samt et tilhørende skilt, hvor der står tag på den ene side og giv på den anden. Idet vi begynder at slippe balloner fri, vil kappefolkene vende sig om, så politikerne på scenen kan se vores budskab tag/giv klimaansvar.

Vi ansøger derudover om en bod, hvor vi bl.a. kan tale med interessenter om klimaansvar, lave klima-selfies med folk og uddele forskellige godter (batches, postkort med ‘tag #klimaansvar’ og ‘Give a shit’, kage, snacks etc.).

Tanken er at sende et budskab til de fremmødte om, at alle skal tage ansvar for klimaet nu, uafhængigt af anden politisk dagsorden. Det skal få politikerne til at tage ansvar, men også få borgerne til at tage det og give det videre til deres venner, familie og politikere.

Vi har brug for DIG!

Da det er et event, hvor vi har brug for et hvis antal mennesker til at afvikle budskabet foran scenen, har vi behov for, at dem der gerne vil være med under begivenheden, melder tilbage og giver sikker besked på at de kommer. Dette skal foregå på mail på katrinebusk@gmail.com. Hvis du har spørgsmål til begivenheden, skal du også være velkommen til at henvende dig her.

Derudover har vi lavet en Facebook-begivenhed for eventet, som alle kan gå ind og vise deres opbakning til og dele med deres venner. Her vil der også løbende komme mere information om begivenheden.

https://www.facebook.com/events/382105112257894/

Del hellere end gerne budskabet, eller tag en ven med, der trænger til klimaoplysning og giv dermed dit klimaansvar videre!

Vi håber at se dig 1. maj.

Med venlig hilsen 1. maj-arrangørerne fra VE

Anna, Simone og Katrine