Herrefrokost i det grønne hjørne - Langå


Er du klar på et aktivt seniorliv, og kunne du tænke dig at være med i
et fællesskab med jævnaldrende mænd(60+) omkring miljø, klima og
energi i Langå? Så kom til opstartmøde i Grønne Borgergrupper 60+

Du kan sammen med andre jævnaldrende i Langå skabe
praktiske løsninger til den grønne omstilling gennem en
”Grøn Borgergruppe”.
Måske vil I starte en reparationscafé for elektronik eller
cykelværksted? Måske har I en god idé til at lave bedre
genbrug? Eller noget helt tredje? Ideerne og mulighederne
er mange. Til vores herrefrokost vil vi gerne se dig, der vil
være med til at starte noget nyt op. Der er både behov for
dig, der vil lede og planlægge, dig der er praktisk anlagt –
eller dig der bare har nogle timer til overs.
Der vil være et inspirerende oplæg og vi serverer smørrebrød
og kaffe/vand til alle, der dukker op.

Grønne Borgergrupper støttes af VedvarendeEnergi, og
gruppen får en årlig pulje på 25.000 kr. i 2018-2019 til
aktiviteter.

Øvrige deltagere/støttere: Langå i udvikling, Venligboerne,
Langå miljøgruppe, Langå sportsfiskerforening, LIONS,
Kulturhuset Langå, Langå Borgerforening.

Tilmelding og kontakt:
mr@ve.dk,
tlf. 22563664