Skip to content

Klimaforhandlinger i Bonn: Kan vi stoppe ved 1,5 grader?

Print Friendly, PDF & Email

Med klimaaftalen fra Paris sidste december blev verdens lande enige om at sætte et mål om at begrænse drivhuseffekten til 1,5 ‘C – eller i det mindste væsentligt under 2’C. Det vil bl.a. betyde, at mange små østater vil overleve. Men det er lettere sagt end gjort. Siden pinse har verdens lande forhandlet om, hvordan man realiserer målet, bl.a. om hvem der skal gøre hvad, hvor hurtigt. Og om hvem, der skal støtte med hvor meget.

Indsatsen skal øges kraftigt

Når landene samlet har fremlagt planer, der vil lede til 3-4’C global opvarmning, er det klart, at der skal langt skrappere reduktioner til. Derfor er det globale klimapanel, IPCC sat i gang med at vurdere, hvad det til at sikre at den globale temperaturstigning holder sig under 1,5’C med rimelig sandsynlighed. Rapporten kommer i 2018. Herefter skal landene vurdere om deres samlede indsats er tilstrækkelig.

Det er dog allerede nu klart, at hvis vi skal begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, skal landene begynde kraftige begrænsninger af deres udledninger. Danmark, som stadig har udledninger pr. indbygger væsentligt over verdensgennemsnittet, skal gennemføre reduktioner frem til 2030 svarende til de 80%. Netop som VedvarendeEnergi har foreslået med planen om en hurtig omstilling til vedvarende energi.

Deponering af CO2 er ikke en farbar vej

Mange scenarier for hvordan vi kan begrænse temperaturstigningen til 1,5 – 2’C indeholder negative udledninger, hvilket betyder opsamlinger i CO2. Der er natur, der opsamler CO2, som opvoksende skove og tørvemoser; men en del planer indeholder tekniske anlæg til opsamling af CO2, f.eks. biomassekraftvarme, hvor CO2 fjernes fra røggassen og deponeres. Det er en dyr teknologi, som også giver problemer med, hvordan CO2’en deponeres sikkert. Og hvis det skal gennemføres i større skala, vil det lægge beslag på meget store landområder, langt mere end hvad der pt. bruges til de flydende biobrændsler, der har givet problemer i en række udviklingslande.

Derfor er mange miljø-og udviklingsorganisationer bange for, at vi skaber lige så store problemer, som vi løser, med den slags løsninger. En mere bæredygtig vej frem er en hurtig reduktion af udledninger, inkl. omstilling til vedvarende energi, kombineret med en styrkelse af de naturlige optag af CO2, f.eks. ved rehabilitering af tørvemoser og skove.

Danmark bør ambitionerne

Ved de aktuelle klimaforhandlinger i Bonn har Danmark brilleret med en melding om en hurtig ratifikation af Paris-aftalen. Noget tungere ligger det til gengæld med at øge indsatsen. Danmark, og EU, som Danmark her forhandler gennem, holder fast i den utilstrækkelige målsætning på 40% reduktion i 2030, fra 1990 for hele EU (Danmarks andel er endnu ikke forhandlet på plads internt i EU).

Argumentet er, at Danmark og EU allerede har forpligtet sig så meget med 40% målsætningen, at det nu er andres tur. Selvfølgelig er der andre lande, der har større CO2-udledninger, også pr. indbygger, f.eks. USA. Men med de reduktioner, der skal til, er der brug for at alle gør en indsats.

Da omkostningerne ved en større indsats er ganske begrænsede, er det oplagt at Danmark og EU øger ambitionen, senest ved dialogen om verdens klimaindsats i 2018. VedvarendeEnergi har beregnet, at der faktisk kan være penge sparet ved en hurtig overgang til vedvarende energi.

Efter klimaforhandlingerne i disse uger i Bonn kommer COP-22, som bliver i Marrakesh i Marokko til november. Her skal landene forhandle videre om gennemførsel af Paris-aftalen, der skal gælde fra 2020, samt diskutere hvad man kan gøre frem til 2020.

VedvarendeEnergi
Scroll To Top