Vi mener, at der i svaret skal gøres mere ud af de positive samvirkninger, som biomasse til energi kan have. Det kan f.eks. være ved at omlægge områder fra sædskifte til permanent bevoksning og på den måde reducere udvaskning og vandforurening samt sikre opbygning med kulstof i muldlaget.
Vi mener at politikker for bioenergi skal fremme de løsninger, der har andre positive virkninger udover produktion af biomasse til energiformål. Det kan i konkrete tilfælde også være fremme af biodiversitet, rekreative formål, o.a.
Vi er enige i, at et væsentligt miljø-og klimaproblem ved bioenergi er import af biomasse, der ikke er dyrket bæredygtigt, og hvor produktionen måske har forårsaget rydning af regnskov oa. natur med stor biodiversitet og/eller en stor kulstofpulje. På den baggrund foreslår vi, at det i svaret kraftigere betones at import af biomasse til EU skal begrænses til bæredygtigt produceret biomasse, inkl. hensyn til ILUC, biodiversistet, klima og oprindelige folk. Generelt mener vi, at EU bør omstille til vedvarende energi baseret på ressourcer indenfor EU’s grænser.
Vi mener, at når der i forslaget til besvarelse fremhæves at affald er en god biomasseressource uden ILUC effekter, bør dette modereres med at fremhæve at anvendelse af blandet affald til energi ved forbrænding leder til drivhusgasudledninger fra f.eks. plastaffald baseret på jordolie, og ikke muliggør at dele af bio-affaldet returneres til jordbruget, som det f.eks. er tilfældet med kildesortering og biogas. Derfor bør anvendelse af bioenergi uden forbrænding af blandet affald prioriteres.
Med fortsat brug af biomasse til rumopvarmning mener vi, det bør pointeres at en stor del af dagens brug af biomasse sker med små ovne med lav virkningsgrad og en del luftforurening. En politik for bæredygtig bioenergi må også have som formål at biomasse bruges renere og mere energieffektivt til energiformål, end det er tilfældet i dag. De kommende Ecodesign regler for fastbrændselsovne-og fyr er et skridt i den rigtige retning; men kan ikke stå alene. Det skal suppleres med yderligere national og EU regulering.
EU og dansk politik for bioenergi bør prioritere de udnyttelser, der giver de største drivhusgasreduktioner, baseret på en klar opgørelse af drivhuseffekter af bioenergi f.eks. med et 20-års perspektiv. Det er et tidsperspektiv, som ofte anvendes ved andre vurderinger af drivhusgaseffekter.
I øvrigt er vi generelt enige i den overordnede danske holdning om, at bioenergi udgør en del af omstillingen til vedvarende energi, indenfor de rammer som krav om bæredygtighed og behov for anden brug af biomassen stiller. Vi er også enige i, at EU’s politik skal udvikles på området, så der kommer krav til bæredygtighed for bioenergi og at indirekte påvirkninger af landanvendelse (ILUC) medtages.
Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen på olesen@ve.dk.
