Hjem > Kommentar til bekendtgørelse om justering af godtgørelsen til visse vindmøller

Kommentar til bekendtgørelse om justering af godtgørelsen til visse vindmøller

VedvarendeEnergi mener ikke at balancegodtgørelsen skal stoppes når vindmøller bliver 20 år gamle. Det baserer sig på den fejlagtige forudsætning af vindmøllers levetid er begrænset til 20 år. Praksis viser at mange møller har en langt længere levetid.

Møller, som er mere end 20 år gamle, producerer meget billig strøm for samfundet, da der ikke er pristillæg til disse møller. Det betyder til gengæld med de aktuelle meget lave elpriser, at det år med meget lave elpriser, som 2015, er svært at betale møllernes driftsomkostninger med elindtægten. Dette er i særlig grad et problem hvis der ikke gives balancegodtgørelse. Hvis det betyder, at møllerne nedtages, betyder det, at samfundet mister en meget billig og vedvarende elproduktion.

Derfor foreslår VedvarendeEnergi, at balancegodtgørelsen fortsættes efter møllernes 20. driftsår. Hvis der af hensyn til EU skal sættes en maksimal periode, hvor der kan betales balancegodtgørelse, foreslår vi, at denne periode sættes til 30 år.

Yderligere oplysninger politiske koordinator Gunnar Boye Olesen på olesen@ve.dk.

Scroll til toppen