Kommentar til EU meddelelsen ”New Deal for Energy Consumers” og EU høring om nyt energi markedsdesign

VedvarendeEnergi takker for muligheden for at kommentere denne høring forud for udarbejdelsen af den danske holdning til høringen. Vedrørende meddelelsen ”New Deal for Energy Consumers”, er vi fra VedvarendeEnergi helt enige i at der er behov af sørge for at forbrugerne, også de mindre forbrugere, sikres muligheder for at tage en aktiv rolle, både som aktive forbruger, der tilpasser forbruget efter aktuel elproduktion fra vind og sol, og som producenter af vedvarende energi.

Som en del af dette skal forbrugere og producenter sikres ret til måledate vedr. deres elforbrug og de skal have mulighed for at beslutte at videregive disse data til en organisation eller et selskab, der på deres vegne kan sælge reguleringsydelser. Måledata skal være tilgængelige i realtid (i praksis indenfor mindre end en time), så de kan bruges til aktivt at regulere forbruget. Forslaget i meddelelsen om ”nær realtid” er ikke godt nok.

Det skal også sikres at forbrugerne ikke pålægges urimelige gebyrer for at deltage som producenter eller aktive forbrugere, f.eks med ekstragebyrer til timemåling, oprettelsesgebyrer el.a.

Forbrugere skal have ret til selv at producere en del af deres energi via vedvarende energi, og skal ikke pålægges afgifter eller betaling til net for energi produceret og forbrugt af forbrugeren indenfor egen installation.

Forbrugere skal også have ret til at producere energi i et lokalområde og fordele den lokalt, både via eksisterende net til en omkostningsægte pris og via nye net.
Vi er ikke enige i konklusionen i ”New Deal for Energy Consumers” om at regulering af forbrugerpriser er en barriere for konkurrence, som kan gavne for forbrugerne. Fremfor at fjerne forbrugerprisregulering, bør det sikres at reguleringen ikke giver urimeligt høje forbrugerpriser, f.eks. ved ikke at tillade højere energipriser end omkostningerne, som det f.eks. er tilfældet ved hvile-i-sig-selv princippet.

For meddelelsen med konsultation om et nyt markedsdesign, har vi følgende kommentar til de stillede spørgsmål

1. Vi mener priser bør følge forhold mellem udbud og efterspørgsel (scarcity); men også miljøeffekten af den aktuelle energiproduktion. Prisen bør generelt også afspejle transmissionskapacitet. Vi ser aktuelt problemet omkring manglende prissætning af transmissionsbegrænsninger på de tyske marked, hvor der ikke er et selvstændigt Nordtysk prisområde, selvom der er væsentlige kapacitetsbegrænsninger internt i Tyskland.
2. Priser, der omfatter udbud og efterspørgsel, giver incitamenter til tilpasning af markedet; men kan give momentant meget høje og meget lave (tilmed negative) priser; og afspejler ikke miljøbelastning. Vi mener ikke de kan erstatte kapacitetsbetaling, da kapaciteten for at sikre stabilitet kan være påkrævet i så kort tid, at selv en meget høj energipris ikke er tilstrækkelig.
3. EU bør ikke aktuelt indføre lovgivning for at harmonisere balancemarkeder; men bør sammenligne de forskellige modeller og give anbefalinger.
4. Vi mener heller ikke at EU skal gennemtvinge korttidsmarkeder (intra-day) med lovgivning; men skal i stedet give anbefalinger baseret på nationale erfaringer.
5. Langtidskontrakter har ikke været nødvendige for de seneste års udbygning med vedvarende energi, og bør ikke tillades for produktion baseret på fossil energi, der bør udfases. Dette bør sikres med offentlig regulering.
6. Vi mener ikke moms og andre forbrugerafgifter på energi forstyrrer investeringer eller hindrer energistrømme mellem EU-lande, idet disse foregår på overordnet (transmissions) niveau.
7. For at få vedvarende energi til at blive fremmet af markedet, er der behov for at forbrugerne får markedsprissignaler, f.eks. med deltagelse i elmarkedet, og at miljøomkostninger via afgifter inkluderes i priserne, f.eks. via de dynamiske elafgifter, der er foreslået af VedvarendeEnergi m.fl.
8. For større vedvarende energiproducenter, er der ingen problemer ved at integrere dem i balance og korttidsmarkeder; men for mindre kan der være det problem, at det bliver urimeligt dyrt teknisk og administrativt i forhold til fordelene. Den konkrete minimumsgrænse bør fastlægges ved nærmere analyse; men vi vurderer at grænsen er omkring 1 MW. Vi mener det vil være skadeligt for udbygningen med vedvarende energi, hvis reglen om at VE har prioritet i lastfordelingen fjernes.
9. Der er ikke behov for mere koordinering fra EU’s side for støtte ordninger til vedvarende energi; men frivillig koordinering og udveksling af erfaringer mellem EU-landene bør fremmes. Den væsentligste barriere mod regionale (overnationale) støtteordninger er de ikke har national støtte, idet de kan skævvride forholdet mellem den ydende og den nydende nation. En investering i et land, der betales af et andet land, giver økonomisk aktivitet og arbejdspladser i det første land, men kun omkostninger i det andet land. Der er derfor ingen begrundelse for at fjerne den nationale opdeling af støtteordninger; den bør fastholdes.
10. For at kick-starte deltagelse af aktive forbrugere, som regulerer forbrug efter udbud, bør deres deltagelse fremmes med både deltagelse i eksisterende markeder og med en afgift, der varierer time for time efter VE-produktionen, som den foreslåede dynamiske elafgift.
11. Vi mener ikke der er behov for at EU kræver overnationalt samarbejde mellem systemansvarlige for at sikre el-forsyningssikkerhed; men EU bør med samarbejde og jævnlige analyser af f.eks. elafbrydelser arbejde for at højt niveau af el-forsyningssikkerhed.
12. Vi mener at både ACER og ENTSO fungerer tilfredsstillende; men støtter som nævnt ved spm. 1 at transmissionsbegrænsninger prissættes, f.eks. ved at have forskellige prisniveauer mellem områder mellem hvilke, der er transmissionsbegræsninger.
13. (12 og 13 hører sammen)
14. Distributionsselskaber skal som naturlige monopoler reguleres som sådan, med en kombination af omkostningsægte priser (hvile-i-sig-selv krav), benchmarking og krav om minimale afbrydelser. Desuden skal de stille måledata i realtid (i praksis indenfor en time) til rådighed for forbrugere og producenter, og for organisationer og selskaber som forbrugeren anviser, f.eks. fordi de kan sælge systemydelser på forbrugernes vegne.
15. EU bør sikre at distributionsselskaber som naturlige monopoler har omkostningsægte priser (hvile-i-sig-selv krav), samt er underlagt benchmarking og krav om minimale afbrydelser. Desuden skal de stille måledata i realtid (i praksis indenfor en time) til rådighed for forbrugere og producenter, og for organisationer og selskaber som forbrugeren ønsker.
16. Elbørser er vigtige for elmarkedet og de bør derfor organiseres som offentlige organisationer.
17. Der er ikke nødvendigvis behov for et fælles system til at vurdere om elsystemer er tilsrækkelige; men en sammenligning af elforsyningssikkerhed vil være gavnlig.
18. Vurdering af elsystemers tiltrækkelighed bør som udgangspunkt være national; men sammenligning mellem lande vil være gavnlig.
19. Harmonisering af standarder for elforsyningssikkerhed har efter vor vurdering mindre betydning for gennemførsel af det indre marked.
20. Det kan være gavnligt med EU-regler for kapacitetsmekanismer; såfremt de sørger for et højt forsyningssikkerhedsniveau og et højt miljøniveau. De bør f.eks. specificere at kulkraftværker ikke kan deltage, da de ikke bør holdes i gang længere end højst nødvendigt pga. deres miljø-og klimabelastning.
21. Nej, men kapacitetsmekanismer må ikke gavne miljøbelastende elproduktion, f.eks. kulkraftværker.

Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen på olesen@ve.dk.