Hjem > Kommentar til godkendelse af virksomheder, der rådgiver m.m. om energirenovering af boliger

Kommentar til godkendelse af virksomheder, der rådgiver m.m. om energirenovering af boliger

VedvarendeEnergi støtter, at den foreslåede ordning med Grøn Boligkontrakt gennemføres snarest muligt. Der er behov for en øget indsats for energirenovering.

Mht. den foreslåede godkendelsesordning mener vi, at det er et problem, at der kræves et kvalitetssikringssystem, som mange små arkitekt- og ingeniørvirksomheder ikke har. Vi foreslår derfor, at godkendelsen ikke bør gøres betinget af et certificeret eller godkendt kvalitetssikringssystem.

Vi mener, der er behov for en stor indsats ved opstarten af ordningen, for at få ordningen til at blive en succes med information, gode eksempler, aftaler med finansieringsinstitutter, inddragelse af uvildig vejledning som Energitjenesten m.m.

Iøvrigt mener vi, at skattefradrag via bolig-job ordningen kun bør gives ved arbejde med energibesparelser samt omstilling af olie- og gasfyr til vedvarende energi og fjernvarme.

Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen på gbo@ve.dk

VedvarendeEnergis kommentar til forslag til bekendtgørelse om godkendelse af virksomheder, der rådgiver m.m. om energirenovering af boliger

Scroll til toppen