Hjem > Kommentar til tilskud til eldreve varmepumper til fjernvarme

Kommentar til tilskud til eldreve varmepumper til fjernvarme

VedvarendeEnergi takker for muligheden for at kommentere på denne EU-høring forud for fastlæggelse af den danske holdning.
Vi byder tilskudsordningen velkommen da vi mener at der er et stort behov for at få omstillet en del af den danske fjernvarme til varmepumper, der kører i perioder, hvor der er meget vind-og solkraft i det danske elsystem.

Den aktuelle tilskudsordning kan sikre en demonstration af en række anlæg med varmepumper i fjernvarmen; men kan langt fra finansiere den omstilling, vi mener der er brug for. Vi mener ikke at det vil være muligt at sikre en tilstrækkelig økonomi i den nødvendige omstilling til varmepumper i fjernvarmen med de aktuelle økonomiske rammebetingelser og uden tilskud. Derfor har VedvarendeEnergi fremlagt et forslag til omlægning af elafgiften til en dynamisk elafgift, der er lav ved meget vind-og solkraft og høj i andre perioder. Der er behov for den type ændringer af rammebetingelserne for at få en større udbygning med varmepumper i varmeforsyningen.

I det konkrete forslag til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme bør forslaget om forbud mod tilskud til projekter der får andre tilskud, ændres til en begrænsning af tilskud til sådanne projekter. Desuden bør det præciseres at forbuddet mod tilskud til “det anlæg projektet vedrører”, ikke forhindrer tilskud til varmepumper, der installeres i varmesystemer med kraftvarme, som får PSO-betaling, eller tilskud til anlæg, der finansieres med lån med kommunale lånegaratier (§5 stk. 2.3).

Scroll til toppen