VedvarendeEnergi takker for muligheden for at kommentere høringen. Vi svarer og kommenterer de enkelte forslag, idet vi først angiver spørgsmålet på engelsk (som det er tilsendt fra Energistyrelsen) og herefter vort svar/kommentar på dansk.
Q1: Do you think that EU industry is able to further reduce greenhouse gas emissions towards 2020 and beyond, without reducing industrial production in the EU?
Svar: Ja, vore og mange andres undersøgelser viser store drivhusgas-reduktionspotentialer ved mere energieffektiv produktion, potentialer, der ikke vil være udnyttede indtil 2020. Desuden skal den europæiske industri omstilles til renere produktion og dens energiforsyning til vedvarende energi. Derved vil den blive ledende i den nødvendig globale omstilling af materielle produktioner, og vil få dermed en række fordele.
Q2: Do you think that the EU ETS helps the EU industry to become more energy efficient, and thus contributes to increasing the competitiveness of European industry in the long-term?
Svar: EU-ETS har så lave og svingende priser, at vi ikke mener at mekanismen aktuelt har væsentlig betydning for industriens energibesparelser. Hvis ETS bliver reformeret, så der kommer en mere sikker pris på drivhusgasudled-ninger på et højere niveau, mener vi at den vil have en effekt. Kvoteprisen bør ikke komme under 20 €/ton CO2.
Q3: Do you think the EU needs to provide special (transitional) measures to support EU industry covered by the EU ETS, in order to address potential competitiveness disadvantages vis-à-vis third countries with less ambitious climate policy?
Svar: Ikke så længe kvoteprisen er så lav som den aktuelt er; men hvis kvoteprisen stiger væsentligt, kunne der være behov for kompensation for nogle industrier. Det er dog langt fra for alle de brancher, der i dag får gratiskvoter, som vil have behov for kompensation.
Q4: In your view, how adequate a policy instrument is free allocation and, in particular, increased free allocation for certain industrial sectors to address the risk of carbon leakage?
Svar: Det bør kun være et kortvarigt virkemiddel og skal kombineres med hjælp til omstilling af industrien til drivhusgasfri produktion og aftaler med enkeltindustrier og brancher om omstilling til drivhusgasfri produktion.
Q5: In your view, how does free allocation impact the incentives to innovate for reducing emissions?
Svar: Aktuelt har det ingen betydning pga lave kvotepriser. Med højere kvotepriser vil det begrænse innovationen for de bedste virksomheder, der ikke er presset af den benchmarking, de gratis kvoter uddeles efter. Hvis kompensationen gøres tidsbegrænset og kombineres med andre tiltag, som foreslået ovenfor, vil det ikke skade innovationen.
Q6: In your view, is the administrative burden for companies to ensure the free allocation via the implementation of the benchmarking provisions proportionate to the objectives?
Svar: Vi er ikke orienterede om at der skulle være uproportionelt store administrative byrder.
Q7: What share of the post-2020 allowance budget should be dedicated to carbon leakage and competitiveness purposes?
Svar: En mindre del end 2013-20, da vi ikke mener at alle sektorer, der modtager gratis kvoter, vil kunne få et væsentligt konkurrenceproblem.
Q8: Currently the European Commission implements the NER300 programme to provide from EU ETS specific support for large-scale demonstration of Carbon Capture Storage (CCS) projects and innovative renewable energy. 300 million allowances, representing ca. 2% of total phase 3 allowances, are dedicated for this purpose. What share of the post-2020 allowance budget should be dedicated to such innovation support?
Svar: Vi mener ikke der bør ydes fælles EU-støtte som NER300 til CCS demonstration. I stedet foreslår vi at landene bruger indtægter fra salg af kvoter til bl.a. at støtte omstillingen til produktion uden drivhusgasudslip.
Q9: At the moment, EU ETS rules do not contain a specific support scheme for industrial innovation and deployment of new low-carbon technologies (apart from support for CCS and renewables under the NER300). Do you think there should be such a financial support scheme?
Svar: Ja, men det skal ikke være et EU-program, men nationale programmer, som bl.a. finansieres af de nationale indtægter fra salg af kvoter.
Q10: If innovative low carbon technologies in the industry are to be further supported, which could be possible sources of funding?
Svar: Det skal finansieres af nye finansielle mekanismer. Som en af de nye finansielle mekanismer foreslår vi en “Tobín-skat” (om omsætningsgift) på ETS kvoter, på 0,1%. Det ville for 2010 have givet et provenu på 150 millioner € for EU. Midlerne skal udelukkende bruges til nationale programmer til forbedret energieffektivitet og vedvarende energi.
Q11: In your view, is there a need for additional measures beyond free allocation and EU-level innovation support to address the risk of carbon leakage for energy intensive sectors covered by the EU ETS, post-2020?
Svar: Nej.
Q12: Currently there are two categories for sectors in terms of exposure to the risk of carbon leakage sectors are either deemed to be exposed to such risk (the sectors on the carbon leakage list) or not (sectors not on the carbon leakage list). Should the system continue with two carbon leakage exposure groups or is some further differentiation needed?
Svar: To grupper er fint, men der skal være væsentligt færre sektorer, der kan få gratis kvoter.
Q13: Under the current system, exposure of sectors to the risk of carbon leakage is primarily measured by the share of ‘carbon costs’ in their gross value added (GVA) and by the intensity of trade with third countries. What carbon leakage criteria should be defined for the post-2020 period?
Svar: Der skal være et yderligere kriterie: virksomhederne skal lægge planer for omstilling til fossilfri produktion indtil 2030-25 og gennemføre planerne. Planerne skal godkendes af EU Kommissionen og EU-landene.
Q14: What thresholds should be defined for the criteria measuring the risk of carbon leakage?
Svar: De aktuelle grænser er for lave, da der er en del brancher med, som ikke har væsentlige konkurrenceproblemer pga. kvotekøb.
Q15: In the current system, there is a possibility to assess the exposure of sectors to the risk of carbon leakage also based on qualitative criteria (abatement potential, market characteristics and profit margins). Do you think that similar qualitative criteria should be maintained to complement the quantitative criteria?
Svar: Nej, det giver anledning til forskelsbehandling af sektorer, som ikke er rimelig.
Q16: Currently, the list of sectors exposed to the risk of carbon leakage is valid for five years. What should be the validity of the list for the post-2020?
Svar: Listen skal opdateres jævnligt, men det er væsentligt at mængden af gratiskvoter reduceres for virksomheder på listen.
Q17: Currently benchmarks are set to the average greenhouse gas emission performance of the 10% best performing installations in the EU for a given product. What adaptations of benchmarks for 2021 onwards should be considered, if any?*
Svar: Der skal gives gratiskvoter i et stadig mindre omfang, svarende til en forventet udfasning af fossilt energiforbrug i industrien frem til 2030-2035.
Q18: Should the benchmarks be revised to reflect the technological state of the art?*
Svar: Vi mener at frem for en ændret ´gratiskvotetildeling efter teknologisk udvikling, bør de gratis kvoter udfases over en periode frem til 2030-3035, i forbindelse med at industrien omstilles til fossilfri produktion.
Q19: Currently, historical production data are used to determine the allocation due to each installation. Operators had the possibility to choose between 2005-2008 or 2009-2010 as basis years. Should the production data used to calculate allocations in Phase 4 (post 2020) be updated?*
Svar: Ja, det skal svare til aktuel produktion.
Q20: Is there a case for any deviations from general harmonised allocation rules, and what would be the risks involved?
Svar: Nej, men støtte til omlægning til drivhusgasfri produktion bør være national og tilpasset nationale forhold.
Q21: Should there be a harmonised EU-wide compensation scheme for indirect costs, i.e. for increases in electricity costs resulting from the ETS?
Svar: Nej
Q22: In your view, at which stage of the innovation process is there a particular need to strengthen the EU’s innovation support? Please rank the options from the most important to the least important.
a: Most important
b: Important
c: Less important
d: Least important
e: I don’t know
Svar:
Småskala prototyper: Vigtigt
Udvikle koncepter: Vigtigt
Storskala-pilotanlæg: Vigtigt
Kommercialisering: Meget vigtigt, idet teknologier til omstilling allerede er kendte i stort omfang
Q23: Should the allowances funding low-carbon innovation support come from the Member States’ auction budgets or from free allocation?*
Svar: Fra medlemsstater, og fra den omsætningsafgift, vi foreslår (se spm.10), da det er et usikkert virkemiddel at uddele gratiskvoter til innovation og omstilling.
Q24: Are there any other issues you would like to raise?
Svar: Det er vigtigt at se EU-ETS som et mindre vigtigt EU-virkemiddel, også efter forbedringer. EUs og landenes omstilling til lav-emissions samfund skal ske med en række virkemidler, hvoraf EU-ETS ikke er det vigtigste.
Spørgsmål og evt. ønske om uddybninger til politisk koordinator Gunnar Boye Olesen på gbo@ve.dk
