Kontroversiel grønlandsk uranmine får kinesisk rygstød

Græsrødder forsøger at overbevise politikere fra København og Nuuk om, at Grønland ikke skal sælge sit uran.

Et stort mineprojekt i Grønland med sjældne jordarter og uran er kommet et stykke nærmere virkeligheden, efter at et kinesisk entreprenørselskab har underskrevet en aftale med selskabet bag projektet.

Det sker på et tidspunkt, hvor græsrødder fra Grønland og Danmark gør endnu et forsøg på at overbevise de to landes politikere om, at rigsfællesskabet ikke må slutte sig til verdens store uraneksportører – en rolle, som Grønland og dermed hele kongeriget kan få, hvis det lykkes at bygge minen Kvanefjeld i Sydgrønland.

Minen kan blive storeksportør af uran

Det kinesiske selskab China Nonferrous Metal Industry’s Foreign Engineering and Construction Co. (NFC) underskrev i sidste uge en hensigtserklæring med mineselskabet Greenland Minerals and Energy om, at man vil støtte det gigantiske projekt Kvanefjeld. Erklæringen er ikke bindende, og den betyder heller ikke, at der er skaffet penge til det store projekt, Men det er et vigtigt rygstød til mineprojektet, der kan blive en af verdens største eksportører af både sjældne jordarter og uran.

NFC er et af verdens største entreprenørselskaber, der specialiserer sig i at anlægge og drive miner. Selskabet har også en tilsvarende hensigtserklæring om at hjælpe med byggeriet af en zinkmine ved Citronen Fjord i Nordgrønland. Også her er der tale om en ikkebindende aftale, der afventer, at milliarderne til projektet findes.

Men minen i Kvanefjeld er mere kontroversiel, fordi den omfatter uran – et af verdens mest kontroversielle mineraler på grund af muligheden for at bruge det til atombomber samt strålefaren ved atomuheld som det ved Fukushima i Japan for tre år siden.

“Jeg har den opfattelse, at grønlændere og danskere er folk med et moralsk kompas. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at det er dybt amoralsk at sælge et stof, der forårsager leukæmi og flere andre sygdomme, og som kan medvirke til at starte en .” – Helen Caldicott, australsk læge

Modstandere til kamp

Aftalen kommer, næsten samtidig med at fire danske og grønlandske miljøorganisationer i dag på Christiansborg vil prøve at skabe debat om, at rigsfællesskabet kan være på vej til at blive uraneksportør. En af hovedtalerne er den 75-årige australske læge Helen Caldicott, der ofte anses for verdens fremmeste uranmodstander.

»Uran er et ondt metal. Jeg har den opfattelse, at grønlændere og danskere er folk med et moralsk kompas. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at det er dybt amoralsk at sælge et stof, der forårsager leukæmi og flere andre sygdomme, og som kan medvirke til at starte en atomkrig, der kan lægge verden øde«, siger hun.

 Den grønlandske beslutning i oktober om at ophæve 25 års forbud mod kommerciel udvinding af uran og andre radioaktive metaller var kontroversiel og delte befolkningen omtrent midtover mellem dem, der mener, der er brug for indtægter, og dem, der mener, at prisen for netop denne eksportvare er for høj.

Samtidig gjorde den Grønland til en stor international historie: Det er sjældent, at en potentiel ny uraneksportør melder sig. Og bjerget Kvanefjeld i Sydgrønland har så meget uran, at det kan gøre landet til en af verdens fem-ti største eksportører, hvis en mine åbner. Ganske vist er uranmalmen af ret lav kvalitet, men der er meget af den.

Modstanderne kræver folkeafstemning

På tirsdagens høring på Christiansborg deltager grønlandsordførerne fra de to regeringspartier samt Enhedslisten sammen med Johan Lund Olsen fra det store grønlandske oppositionsparti Inuit Ataqatigiit (IA).

 Netop IA er modstandernes vigtigste kort. Partiet er imod uranudvinding og kræver som minimum en landsdækkende afstemning, hvis magten skifter.

»Hele befolkningen bør inddrages i beslutningen. Det er noget, der påvirker alle«, siger siger partiets leder, tidligere selvstyreformand Kuupik Kleist.

 Han frygter dog, at beslutningen på et tidspunkt kan blive umulig at ændre. Blandt andet fordi der er uddelt flere minelicenser, og fordi en genindførelse af nultolerancen vil koste alt for dyrt i form af mineindustriens tillid til Grønland.

»På et tidspunkt kan der være løbet så meget vand i åen, at det ikke er realistisk at gøre noget«, siger han.

 

FAKTA: Kampen om Grønlands uran

I oktober besluttede Grønlands parlament at afskaffe 25 års principielt forbud mod at bryde og sælge uran, thorium og lignende metaller fra undergrunden. Det skete med stemmerne 15-14 i parlamentet.

Der findes ingen uranminer i Grønland, men der er fundet sjældne jordarter og uran ved bjerget Kvanefjeld i Sydgrønland. Udvinding afventer dog både finansiering og en officiel ´udvindingstilladelse.

Regeringerne i Nuuk og København er uenige om, hvorvidt Grønland i givet fald kan eksportere uran uden tilladelse fra Danmark.

Kilde: politiken.dk

 

VedvarendeEnergi