Hjem > Nye gas- og elmotorveje til Danmark er unødvendige

Nye gas- og elmotorveje til Danmark er unødvendige

Milliarder af kroner til udbygning af energiforbindelserne i Europa – heriblandt en ny gasledning mellem Polen og Danmark. Det barsler EU-kommissionen med, og Danmark vil sandsynligvis bakke op.

Udbygningen med gasforsyning er spild af penge og bør sammen med planer om nye elforbindelser skrinlægges.

Pengene kan bruges bedre på at gøre Danmark selvforsynende med vedvarende energi og så benytte de eksisterende forbindelser til udlandet.

Ved at udbygge energiforbindelserne med blandt andet gasimport forsinker man ikke kun overgangen til et grønt Danmark. Man risikerer også at undergrave økonomien i de lokale og nationale energiløsninger, som der arbejdes hårdt på at få gennemført i Danmark.

Ved Bodil Kornbek, formand for VedvarendeEnergi, Klosterport 4E, 8000 Aarhus C

Scroll til toppen