Skip to content

Obama svinger kniven: Kulkraftværker skal skære en tredjedel af CO2-udslippet

Print Friendly, PDF & Email

Bølgerne i USA går højt, efter at miljøstyrelsen mandag fremsatte de første, skrappe klimakrav. Kritikere advarer mod tab af job, mens andre mener, den nye energilov vil styrke økonomien.

Præsident Barack Obama har sammen med den amerikanske miljøstyrelse Environmental Protection Agency (EPA) præsenteret sin nye plan, Clean Power Plan, der skal bringe USA tilbage på sporet i klimakampen. Planen giver kraftværkerne besked på at skære ned på CO2-udledningen.

Således skal samtlige af landets kraftværker i 2030 have reduceret deres CO2-udledninger med 30 procent sammenlignet med 2005-niveau, annoncerede EPA mandag.

Planen ses som et væsentligt skridt ad den grønne vej, som præsident Obama længe har bebudet at ville gå, men som han har haft svært ved at få trumfet i gennem politisk. I dag udgør kulkraftværkernes udledning godt 40 pct. af den samlede amerikanske CO2-udslip.

»Klimaforandringer, skabt af kulstofforurening, udgør risici for vores helbred, vores økonomi og vores livsstil. EPA leverer et vitalt bidrag til præsident Obamas klimahandlingsplan ved at fremlægge Clean Power Plan, der vil reducere den skadelige kulstofforurening fra vores største kilde – kraftværkerne,« annoncererede EPA’s leder, Gina McCarthy, i styrelsens pressemeddelelse fra i går.

Målet for kraftværkerne bliver bindende, mens det bliver op til de amerikanske delstater og deres kraftværker selv at finde ud af, hvorledes og med hvilke nye energikilder de vil nedbringe udledningerne. Pointen er dog, at det bliver kraftværkerne, der skal finansiere reduktionerne og dermed ‘rydde op’ efter sig selv.

Det bliver dog næppe uden kamp, da flere væsentlige aktører er på krigsstien. Kullobbyen naturligvis er rasende. Ifølge danske Børsen har den amerikanske erhvervsorganisation US Chamber of Commerce advaret mod, at et sådant tiltag vil koste op mod 50 mia. dollars i tabt BNP-vækst årligt og vil koste 220.000 amerikanske arbejdspladser, ligesom den republikanske leder John Boehner i går skulle have advaret mod tabte job og stigende energipriser.

EPA forventer omvendt, at reduktionen af kraftværkernes udledninger kan styrke den amerikanske økonomi. Samtidig vurderer den amerikanske miljøstyrelse, at planen kan reducere den gennemsnitlige amerikanske elregning med otte procent på grund af øget energieffektivitet og en reduceret efterspørgsel på strøm.

Samme konklusion kommer den amerikanske miljøorganisation Natural Resources Defense Council til. I en analyse konkluderer organisationen, at de nye standarder vil føre til nye landsdækkende investeringer i energieffektivitet, hvilket vil spare amerikanerne 37,4 milliarder dollar i 2020, ligesom Clean Power Plan vil skabe 274.000 nye job. Altså er der et skel på godt 500.000 job i vurderingerne fra den ene fløj til den anden.

Gennembrud i Obama-administrationens kamp for et grønnere miljø læner sig op ad en højesteretsafgørelse fra 2007. Da den demokratiske regering forsøgte sig med et lignende lovforslag i 2010, blev det skudt i sænk af republikanerne.

Højesteretsafgørelsen giver EPAfuld autoritet til at gennemføre sådanne lovændringer under den såkaldte Clean Air Act, hvilket betyder, at Obama ikke behøver et flertal i Kongressen, skriver flere internationale medier.

EU’s klimakommisær, danske Connie Hedegaard, kalder den nye lov for historisk.

»Det er det største skridt, som den amerikanske regering har taget i kampen mod klimaforandringer til dato. Det viser, at USA er klar til at tage klimaforandringer alvorligt,« siger Connie Hedegaard til Jyllands-Posten.

Det forventes, at den nye lov vil være endelig færdigbehandlet i 2015. Herfra skal staterne præsentere deres planer for at nå reduktionerne for EPA, og senest i 2018 skal omlægningerne så være implementeret.

Kilde: ing.dk

VedvarendeEnergi
Scroll To Top