Frøbomber – Natur og biodiversitet

Jorden befinder sig i en biodiversitetskrise – og den er uløseligt forbundet med klimakrisen. Det er ikke kun et problem for naturen, men også for os mennesker: Vores fødevaresystem er afhængigt af insekter og dyr til bestøvning af afgrøder, og økosystemer på land og i vand er med til at rense vores drikkevand, og de opfanger over halvdelen af den CO2, vi udleder i atmosfæren. På den måde er biodiversitet også med til at modvirke drivhuseffekten.

Desværre uddør arter i hele verden netop nu hurtigere end vi nogensinde har set før – og krisen er primært drevet af menneskets stigende forbrug og en voksende verdensbefolkning, som sætter jordens økosystemer under pres, og som fører til at skove og vild natur ødelægges, og inddrages til produktion eller udbygning af byer. Heldigvis kan vi selv gøre meget for at hjælpe biodiversiteten på vej, og give den plads til at blomstre, formere og udvide sig.

Det sætter vi fokus på i materialet her, hvor vi forklarer sammenhængen mellem natur, klima og biodiversitet. Samtidigt er der i materialet lagt op til refleksion og øvelser, hvor eleverne blandt andet skal fremstille blomsterfrøbomber. Målet er, at gøre eleverne klogere på biodiversitet, og få dem til at tænke over deres eget forhold til naturen og dens værdi – til glæde for både naturen, klimaet og mennesker.

Udviklingen af dette materiale er støttet af Tuborgfondet. Find alt materialet herunder:

Frøbomber: Opgaver til undervisningsforløb

 

 

Scroll to Top