Hjem > Partnerskaber > Eventpartner

Hvad er en eventpartner?

Et eventpartnerskab er målrettet jer, der ønsker at indgå i et partnerskab om events med fokus på bæredygtighed.
Det kunne f.eks. være at I går med planer om at afholde Grøn Dag for jeres medarbejdere, planlægger en aktivitet på det lokale torv om grøn omstilling, eller måske har I en årlig festival, hvor det vil være oplagt at inddrage vores frivillige ift. bæredygtighed. Mulighederne er mange - lad os tage en snak om det.

Hvorfor kan et partnerskab være interessant for jer? 

Et partnerskab med os viser I tager ansvar for den grønne omstilling og det vil; 

  • Styrke jeres brand overfor kunder og samarbejdspartnere 
  • Styrke jeres CSR med en øget grøn profil 
  • Gør jeres arbejdsplads mere attraktive for nuværende og kommende medarbejdere 
  • Styrke jeres sociale ansvarlighed 
  • Give jeres medarbejdere viden om bæredygtighed og den grønne omstilling 
  • Give adgang til nye forretningsmuligheder  
Bjarke_small

Bjarke Rambøll

Sekretariatsleder

Eksempler på partnerskaber

Roskilde-festival-megafon-002

Roskilde Festival

VedvarendeEnergi har flere år haft et stærkt partnerskab med Roskilde Festival. Danmarks største musikfestival har også et ønske om at være landet grønneste, og vores ungdomsorganisation, UngEnergi, har bidraget ihærdigt til, at denne målsætning kan opretholdes. Samarbejdet er gennem årene blevet udvidet, så vi nu både deltager i klimadebatter på festivalen, arrangerer klimaquiz på teltpladsen og laver kampagner for mere samkørsel.
Fokus for vores aktiviteter er klimavenlig adfærd ud fra læresætningen om, at alle kan bidrage til fremtidens bæredygtige samfund.

DSC_0011

Fem Fede Dage

Mad-mandag og tøj-tirsdag, off-onsdag, transport-torsdag og festival-fredag. Sådan bliver de fem hverdage omdøbt i UngEnergis projekt Fem Fede Dage, som de seneste par år har været en landsdækkende, årlig kampagne. 35 uddannede forandringsagenter fra UngEnergi tog i 2018 ud på gymnasier landet over for at formidle det grønne budskab til de unge. Til hvert af de fem ugedage er der knyttet et klimaråd, som kan mindske den enkeltes CO2-udledning – heriblandt ”Kål frem for kød” og ”Festival frem for fly”. En konkurrence blev skudt i gang mellem samtlige af landets gymnasier; udfordringen var at lave den mest engagerede og idérige klimauge, og eleverne skulle være tovholdere i aktiviteterne. Vinderen 2018 blev Risskov Gymnasium, hvis klimaaktiviteter i løbet af ugen blandt andet talte en motioncykel-blender, kaffe til cyklisterne og et stort secondhand-marked.

UngEnergi er VedvarendeEnergis ungdomsafdeling med ca. 150 frivillige.

mens shed

Aktive grønne borgergrupper

Det er ikke kun de unge, der bekymrer sig om jordens tilstand - også de ældre ønsker at engagere sig i den grønne omstilling. Derfor har vi i VedvarendeEnergi startet projektet ”Grønne Borgergrupper 60+”, hvor vi skaber rammerne for at ældre kan mødes i bæredygtighedens ærinde og samtidig danne nye, sociale fællesskaber. I foråret 2018 blev fire borgergrupper startet op i fire udvalgte kommuner (Stevns Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Samsø Kommune og Randers Kommune). Praktiske aktiviteter er gruppernes udgangspunkt og de færdigheder og evner, de ældre har med sig i rygsækken bliver taget i brug så vidt muligt. I Sønderborg har en gruppe lavet et såkaldt ”maker-space, hvor man bl.a. kan lave sin egen solfanger ud af brugte dåser, og i Høje Taastrup har de etableret et reparationsværksted, hvor defekt elektronik kan få nyt liv og blive lappet. Grupperne understøttes af VedvarendeEnergi, de lokale kommuner, og hver gruppe får en grøn borgerpulje til aktiviteter. Tilknyttet projektet er en følgegruppe, der løbende vil dele viden og erfaringer, og bidrage til metodeudviklingen i projektet. Deltagerne er Nick Leyssac fra Danmarks Naturfredningsforening, Martin Lindhardt fra Syddansk Universitet og Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair.

Scroll to Top