Skip to content

Pressemeddelelse: Folkeafstemning om uran bør have følger for Kuannersuit/Kvanefjeld-projektet

Print Friendly, PDF & Email

Onsdag d. 27. april er en folkeafstemning om uranminedrift på dagsordenen i det grønlandske Landsting, Inatsisartut. For to og et halvt år siden blev uranforbuddet ophævet med kun én stemmes flertal. To beslutningsforslag bliver førstebehandlet: Ét fra Inuit Ataqatigiit (IA), der gør det muligt at bremse det enorme uranmineprojekt i Kuannersuit/Kvanefjeld uranmineprojekt få kilometer fra byen Narsaq i Sydgrønland, og ét fra Atassut, der ikke gør det. Et forslag om en folkeafstemning fra Partii Naleraq, der ligeledes kan stoppe Kuannersuit-uranmineprojektet, bliver førstebehandlet d. 12. maj.

”Uranudvinding er så stort et spørgsmål i Grønland, hvor den har splittet befolkningen i to, at en folkeafstemning om genindførelse af uranforbuddet er en demokratisk nødvendighed”, udtaler Mikkel Myrup, formand for Avataq, Grønlands Natur & Miljøforening. ”Men hvis den skal være mere end spil for galleriet, må den have konsekvenser for Kuannersuit-projektet, som er det eneste uranmineprojekt på dagsordenen i den nærmeste fremtid. Projektets omfang gør, at det kun er rimeligt, at befolkningen spørges. Selvom uranet omtales som et biprodukt til udvindingen af sjældne jordarter, er det et faktum, at Kuannersuit foruden verdens største forekomst af thorium også indeholder verdens næststørste forekomst af uran”.

Nogle af hovedargumenterne mod en folkeafstemning er, at den vil udløse erstatning til ejeren af Kuannersuit, det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy Ltd (GMEL), hvis GMEL ikke får lov at udvinde uran, og gøre det sværere at finde udenlandske investorer til råstofsektoren i Grønland. Ingen af argumenterne holder stik: Mineselskabet har hele tiden måttet forvente, at der ville komme en folkeafstemning, eftersom en sådan efter ophævelsen af uran-nultolerancen er varslet af fire af de fem partier, der er repræsenteret i Inatsisartut. Hertil kommer, at GMEL kun har en efterforsknings- og ikke en udvindingslicens, og et uranforbud ikke vil forhindre selskabet i at udvinde sjældne jordarter.

”En folkeafstemning, der resulterer i en genindførelse af uranforbuddet, vil ikke forringe Grønlands internationale anseelse”, udtaler Erik Jensen fra NOAH’s Urangruppe. ”Tværtimod signalerer den, at Grønland er et retssamfund, der ikke er villig til at sælge ud af befolkningens sundhed, miljøet eller sin selvstændighed til ressourcestærke mineselskaber. Et forbud giver også god økonomisk mening, eftersom uranbrydning kommer på tværs af vigtige erhverv som fiskeri, fangst, landbrug og turisme. For nyligt udtalte en ekspert i uranminedrift endda, at udgifterne til oprydning efter uranminedrift i nogle lande har oversteget indtægterne”.

”Når der forhåbentligt snart kommer en folkeafstemning om uranminedrift, er det vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige midler til uafhængig oplysning om uranbrydningens sundhedsmæssige, sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser”, udtaler Mariane Paviassen, forkvinde for Foreningen URANI NAAMIK/NEJ TIL URAN i Narsaq. ”I Narsaq, hvor de negative konsekvenser af mineprojektet slår stærkest igennem, er vi ikke blevet ordentligt informeret om de miljø- og sundhedsmæssige virkninger af Kuannersuit-mineprojektet og i de tre uraninformationsturnéer, Selvstyret har afholdt for at orientere befolkningen om uranbrydningen, er disse følger blevet bagatelliseret”.

Kontakt Hans Pedersen på [email protected] såfremt du har spørgsmål til sagen. 

VedvarendeEnergi
Scroll To Top