Hjem > Rio+20 – håbet lever

Rio+20 – håbet lever

Aftenen før forhandlingerne starter til topmødet ”Rio+20”, er det nemt at være pessimistisk. 20 år efter Rio-topmødet i 1992 er der mere end nogensinde før brug for en global indsats for at sætte fart

på en bæredygtig udvikling. Det er der ikke mindst, fordi indsatsen over for klimaet, havene, overforbrug af ressourcer og meget andet har været helt utilstrækkelig.

Kun få progressive forslag

Ser vi på klimaet, så er verdens udslip af drivhusgasser steget med 40% siden Rio-konferencen i 1992, hvor det burde have været stabiliseret eller faldene. Derfor bør landene, der nu mødes igen 20 år efter Rio-konferencen, i fællesskab beslutte at gøre en større indsats, så de er i stand til at løse verdens miljø- og udviklingsproblemer. Men det ser ikke lyst ud: Oplægget til forhandlingerne er et 80 sider langt dokument, som ud over lange opremsninger af tidligere beslutninger, kun har et mindre antal progressive forslag. Og de fleste progressive forslag står i kantede parenteser, hvilket betyder, at ikke alle lande vil være med til at beslutte dem.

Rio+20 skal ikke besvare alle spørgsmål

Hvis de progressive forslag bliver vedtaget, så vil det nok hjælpe verden på vej mod en bæredygtig udvikling; men det vil langt fra være nok til at løse problemerne. Det er måske også godt nok: Der er masser af andre internationale forhandlinger, som arbejder med verdens miljøproblemer i detaljer. F.eks. er der  Klimakonventionen og de deraf følgende internationale klimaforhandlinger med årlige ”COPs”.

Rio+20 skal derfor ikke besvare alle spørgsmål; men skal fokusere på det, der mangler, og måske give de andre forhandlinger et skub. Problemet er så bare, at for en række spørgsmål, f.eks. om klimaet, kan landene ikke blive enige om en tilstrækkelig indsats i klimaforhandlingerne.

Ikke desto mindre er det værd at se på, hvad der så kan komme ud af Rio+20 og prøve at påvirke resultatet i en bæredygtig retning. I den aktuelle, 80 sider lange  forhandlingstekst til Ri+20, er der f.eks. enighed om:

  • at støtte, at alle får adgang til bæredygtige og moderne energiservices, inkl. el og bæredygtige energiløsninger til madlavning og opvarmning. Desværre har landene ikke sat et årstal på, hvornår det skal ske.
  • at udfase subsidier, som er skadelige for miljøet på mellemlang sigt. Inklusive energisubsidier, der stopper bæredygtig udvikling. Dvs. enighed er der nu ikke helt om dette punkt, idet ulandene i G-77 gruppen faktisk helst vil af med hele afsnittet.
  • at der er en signifikant forskel på indsatsen for at reducere de menneskeskabte klimaændringer og den indsats, der skal til for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 – 2’C.
  • at støtte produktstandarder og mærkning, der fremmer bæredygtig forbrug og produktion, som .f.eks. EU’s regler for reduktion af energiforbrug og energimærkning. Desværre ønsker USA ikke, at der bliver et internationalt samarbejde om dette.
  • et FN 10-års program for bæredygtig forbrug og produktion
  • at opstille bæredygtighedsmål for energi, vand og på en række andre områder. Desværre vil landene først opstille målene i 2015, og der er uenighed om hvorvidt forberedelserne skal ske af landene eller af FN´s eksperter.
  • at komplementere bruttonationalproduktet (BNP) ved at udvikle mål for bæredygtig udvikling, naturressourcer og sociale forhold. Det vil sige; helt enighed er der nu ikke på dette punkt: Udviklingslandene i G77 ønsker faktisk at fjerne hele afsnittet.

Det bliver spændende at se, om landene kan blive enige om disse og flere  andre gode forslag og dermed gøre Rio+20 til et skridt fremad for en global bæredygtig udvikling – omend et mindre skridt. Eller landene står stejlt, så de kun kan blive enige om pæne ord uden reel betydning. Det håber jeg og de andre NGO’er ikke de 115 statsledere, der mødes her i næste uge, vil lade sig nøjes med. Så var der jo ingen grund til at tage herned.

Fra Rio De Janeiro til Rio+20 topmødet, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi´s udsendte, 12/6-12
 

Scroll til toppen