Grønt lys til Afrika

Solcellelampe fra Bestnet

Solcellelampe fra Bestnet giver grønt lys til Afrika

VedvarendeEnergi har startet et nyt samarbejde op med virksomheden Bestnet. Bestnet er eksperter i myggenet og bruges bl.a. af FN, Røde Kors og andre nødhjælpsorganisationer. Bestnet har for nylig lavet produktet Sunlife®, der er en lille, brudsikker solcelle, der kan oplade en lampe, mobiloplader eller andet udstyr. Det første skud på stammen i samarbejdet er gaven Grønt Lys til dig og Afrika, hvor danskere kan købe Sunlife® med en medfølgende lampe og samtidig give 100 kr. til energibutikker på landet i Mozambique. 

Alle har brug for energi

Tilstandene i Mozambique og især i landdistrikter som Sofala, gør, at det er svært at trække el-ledninger rundt i de fjerne egne af provinsen. Faktisk har kun knap 3% af befolkningen i Sofala-provinsen adgang til elektricitet. Og selv hvis den fattige befolkning fik adgang til netbaseret strøm, ville de ikke have råd til at betale for den. Derfor er der behov for at tænke i alternative løsningsmodeller, samtidig med at de eksisterende energiformer og strukturer bliver forbedret.

Energibutikker giver grøn energi til Sofala

Som en del af vores projekt i Sofala har vi, sammen med den lokale NGO ADELSofala, igangsat 8 landsbybaserede miljøgrupper. Flere af grupperne har åbnet små energibutikker, der sælger bæredygtige energiprodukter, bl.a. mere energieffektive komfurer og små solcelleanlæg. De bedste af grupperne driver ligeledes flere små planteskoler, bæredygtigt landbrug og produktion og salg af urter og planter til medicinsk brug. Støtten fra salget af Sunlife går til de eksisterende energibutikker i Sofala.

Grønt lys til Afrika

Læs mere om vores projekter i Mozambique

VedvarendeEnergi