Skip to content

Vedvarende Energi støtter opfordring om opretholdelse af europæiske nattog

Print Friendly, PDF & Email

Åbent brev om at opretholde nattog

 

Kære kommissær Bulc!

 

I de senere år er flere og flere europæiske nattog blevet lukket. De tyske baner (DB) annoncerede den 16. december 2015, at dens bestyrelse havde besluttet at afskaffe nattogstrafikken og erstatte dem med nogle almindelige ICE-tog. Denne ændring vil betyde, at de resterende togrejsende fra Sydsverige og Danmark via Hamburg til München, Basel og Zürich ikke længere vil være i stand til rejse med tog langt væk på en bæredygtig måde. Og tilsvarende gælder for rejsende fra disse områder til Danmark og Sverige.

 

• I 2013, da der var nattog til Danmark, blev der solgt 185.000 rejser til og fra danske stationer mod hhv. Amsterdam, Basel og Prag.
• I 2015 fik schweiziske transportorganisationer på under seks måneder samlet mere end 11.000 underskrifter til støtte for nattog.
• Her i foråret 2016 har over 12.000 på et par måneder skrevet under på en tilsvarende tysk igangsat underskriftsindsamling.

 

Passagertal fra Deutche Bahn viste i 2015, ligesom tallene fra Danmark i 2013, at passagererne ikke har svigtet nattogene.

 

På topmødet i Paris COP21 har 196 lande, herunder Danmark og Tyskland, afgivet løfte om at reducere deres CO2-udledninger. Transport tegner sig for 20 % af Europas samlede CO2-udledning. Derfor har transport et betydeligt potentiale for reduktioner. Desto vigtigere er det, at miljøvenlige rejsemuligheder forbedres – og ikke reduceres. Det er op til EU at spille en aktiv rolle for at nå dette mål.
DB’s egne undersøgelser fra 2014 viste, at flertallet af rejsende, der ikke længere kan bruge nattoget, i stedet vil flyve og ikke, som man måske kunne tro, bruger tog i dagtimerne. Når nattog forsvinder, vil det derfor medføre en yderligere stigning i flytrafikken. Og dermed til en stigning i CO2-udledningerne.

 

Langdistance busser blomstrer op og udgør en betydelig konkurrent for jernbanerne. Med heraf følgende belastninger af vejene og udledning af CO2.

 

Beslutningen om at afskaffe nattog har således en indflydelse på alle, der ønsker at rejse på en miljøvenlig måde. Nattogene har været brugt og elsket af mange slags passagerer og var en bekvem mulighed for at få sin cykel med på ferie i hele Europa. På mange ruter er nattoget den eneste tilbageværende mulighed for passagerer med cykler for at rejse langt.

 

I stedet for at afskaffe nattogene, bør de gøres mere attraktive. Tilbuddet bør tværtimod udvikles og forøges. Med nattog kan man rejse, mens man sover, og værdifuld tid kan spares. De gør det muligt at nå et møde om formiddagen, og spare dyre hoteller – alt sammen på en miljøvenlig måde.

 

Det handler i det hele taget om at gøre jernbanetrafikken mere attraktiv og det handler om valgfrihed. Nattog er en grundlæggende del af ideen om et netværk af europæiske jernbaner.

 

Undertegnede organisationer beklager reduktionerne af nattog og de rejsemuligheder, de har leveret igennem så mange år.

 

Vi opfordrer dig til som Transportkommissær at iværksætte støtte til nattogene i Europa. Vi opfordrer også til ensartede vilkår mellem jernbaner og skattebegunstigede luftluftfartsselskaber. Især beder vi dig til at understøtte vores ambitioner om at indføre CO2-afgifter på flybrændstof i Europa og gerne i hele Verden.

 

De østrigske jernbaner vil tilsyneladende overtage nogle af DB’s nattogs linjer. Det er godt, men uden forbedrede rammevilkår for nattrafikken kan vi ikke tro, at nattogene kommer i gang i et omfang, der svarer til potentialet.

 

Med venlig hilsen

Kjeld A. Larsen

Formand for Rådet for Bæredygtig Trafik
[email protected]

 

På vegne af følgende syv organisationer i Danmark: Vedvarende Energi, NOAH Trafik, Danmarks Naturfredningsforening, Klimabevægelsen i Danmark, Cyklistforbundet, Jyder mod overflødige motorveje og Rådet for Bæredygtig Trafik

VedvarendeEnergi
Scroll To Top