I Mali bor Sunungou med sine høns
Hjem > Sunungou og hønsene
I Mali bor Sunungou med sine høns

Sunungou og hønsene

I Mali bor Sunungou med sine høns

Sunungou og hønsene

Sunungou Sacko Doumbia ved ikke præcist hvor gammel hun er. ”Lidt mere end 50 år”, svarer hun. Hun er mor til 6 børn og bedstemor til 10 børnebørn. Hun bor i landsbyen Kondiobla, hvor VedvarendeEnergis projekt vil bremse skovfældning ved at tilbyde alternative indtægtsmuligheder og organisere landbefolkningen bedre.

Sunongo har kastet sig over hønseavl, hvor VedvarendeEnergi har introduceret nye metoder. Hun er formand for en hønseavlerforening, der har medlemmer fra mange landsbyer, både mænd og kvinder.

SP: Hvorfor er du gået i gang med hønseavl?

”Med min alder kan jeg ikke lave noget, der kræver hård fysisk aktivitet mere. Hønseavl er ikke fysisk hårdt, men giver stadig en god indtægt. Jeg havde også høns før projektet kom, derfor er mit hønsehus lidt anderledes, end det, vi har fået vist i projektet. Hønseavl er min primære indtægtskilde. Selvom jeg begyndte på andre aktiviteter, vil hønseavl forblive nummer 1 for mig.”

SP: Hvad er forskellen på den metode, som projektet har vist dig, og den måde, du holdte høns på før?

”I de nye hønsehuse er hønsene bedre beskyttet mod kulde end før. Små vinduer nede langs gulvet giver også bedre lys og bedre udluftning, når det er meget varmt. Jeg har mange flere høns med den nye metode. Lige nu har jeg problemer med sygdomme. Jeg har vaccineret, som vi har lært i projektet og behandler hønsene med traditionelle metoder mod sygdomme. Alligevel dør mange. Jeg tror det har noget med saniteten at gøre. Det skal jeg have fundet ud af”

SP: Hvorfor er du med i hønseavlerforeningen i kommunen?

”Foreningen giver mulighed for at blive informeret om, hvad der sker, og alle er på samme vidensniveau. De nye indtægtsmuligheder er en løsning. Med forandringerne i klimaet har vi brug for alternative indtægtsmuligheder (red: til landbrug) og her er hønseavl meget bedre end at sælge brænde. Det er vigtigt, at folk forstår, at de nye indtægtsmuligheder, som projektet har vist os, er et alternativ til træfældning; at det er en mere bæredygtig måde at forvalte ressourcerne i naturen. Med klimaforandringerne har vi ikke så mange naturressourcer som før.”

SP: Du er kvinde, og er formand i en forening, der både har mænd og kvinder som medlemmer. Hvordan er det gået til?

”Før var kvinderne ikke med til at tage beslutninger. Alle beslutninger blev taget af mændene. Der var også masser af ressourcer i naturen, og vi kunne bare gå ud og tage, hvad vi skulle bruge. Nu, med klimaforandringerne, er vi tvunget til at forvalte ressourcerne bedre. Med projektet er vi kvinder kommet mere og mere med i beslutningerne. Vi har lært at skrive og læse, vi er med til møderne, og jeg kan sige min mening ligesom mændene kan. Lidt efter lidt ændrer holdningen sig til, at kvinder kan være med til at tage beslutninger”.

Sunungou rejser sig og stiller sig foran sit hønsehus, så vi kan få taget det obligatoriske billede. Hun er lidt genert, men efter et par forsøg lykkedes det at få et smil frem. Der bliver grinet blandt mange af landsbyens kvinder, der har siddet omkring os under hele interviewet. Jeg vender kameraet og viser Sunungou billedet: ”Kosobé”, siger hun og smiler, ’Meget godt’.

Scroll til toppen