Ansvarligt forbrug
Vores forbrug og produktion forurener vores miljø og klima. Vi skal have et ansvarligt forbrug centreret omkring genbrug, reparationer, deleordninger og genanvendelse, så vi får et mindre ressourceforbrug og en mere cirkulær økonomi.
Verdens voksende forbrug er en belastning for klima og miljø. Der er i de seneste år sket en voldsom stigning i verdens forbrug, som bl.a. skyldes at prisen på tøj og tekstil er faldet. Det er med til at skabe en forbrugskultur, hvor vi køber mere og smider tingene væk fremfor at genbruge. Danmark er et af de lande i verden, som har det største klimaaftryk fra forbrug. Hver dansker udleder drivhusgasser svarende til omkring 17 tons CO2, inkl. energiforbrug, transport og fødevarer. Det er langt over verdens gennemsnit på 8 tons. En stor del af klimabelastningen skyldes forbruget af tøj og ting. Eksempelvis udgør tøj og tekstil den fjerde største klimabelastning i Europa. Den gennemsnitlige europæer køber tøj, sko og boligtekstiler svarende til 26 kilo om året. Det danske samfund er centreret omkring en køb-og-smid-væk-kultur samt uholdbare produktionsmetoder. Udover klimabelastningen så har bl.a. tøjindustrien og elektronikindustrien ofte mødt kritik af de forhold, som mennesker arbejder under. En bæredygtig verden er uforenelig med en stor ulighed og på, at nogen lukrerer på andres dårlige løn- og arbejdsforhold.
Ansvarligt forbrug og produktion er FN's verdensmål nr. 12. Målet er, at der inden 2030 skal opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer. Et af delmålene er at sikre, at alle mennesker i verden har adgang til information og en viden omkring den bæredygtige udvikling. Det arbejder VedvarendeEnergi også for.
Fakta
Forbruget og produktionen er i stigende vækst, og jo større mængde af produktion, jo mere affald og forurening. Prisen på tøj og tekstil er faldet, og det er med til at skabe en forbrugskultur, hvor vi køber og smider væk.
Der er en ulighed forbundet i forbruget. En stor del af tøjindustrien er blevet kritiseret for arbejdernes forhold, hvilket både gælder de lange arbejdstimer, den lave løn og det usunde miljø, hvor arbejderne bliver udsat for kemikalier og andre farlige giftstoffer.
Meget af det elektronikaffald, som kommer af forbruget i de rige lande, ender ud på store lossepladser i Indien eller i lande på Afrikas vestkyst.
Relaterede artikler
VedvarendeEnergi gav tips og tricks til personlig grøn omstilling til ”Sammen om verdensmål” i Tårnby
“Det, du gør, betyder noget i den store sammenhæng”
Bæredygtighed: Et værdisæt der passer mig
7 milliarder mennesker: Hvordan skal jeg gøre en forskel?
Hvor meget vand, har du brugt i dag?
Kommentar til ændring af lov om Energinet.dk, lov om naturgasforsyning, og lov om rørledning til råolie
Kommentar og forslag til ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget med nedlæggelse af Energisparerådet
Kommentar til forslag til ændring af elloven vedr. husstandsmøller
Kommentar til forslag til ændring af elloven
Højrefløjens vagthund
Kommentar til Rammenotat om forslag til EU forordning om opstilling af rammer for energieffektivitets-mærkning af apparater m.m.
Rekord i overforbrug
Kommentar til ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven
Kommentar udkast til lovændringer som muliggør tilskud til VE-proces tilskud til fjernvarmeværker
Kommentar til forslag til lov om statstilskud til el-intensive virksomheder
Kommentar til ændringsforslag til elloven omkring justering af engrosmodellen m.m.
Kommentarer til ændring af bygningsreglementet kapitel 7 og VE-krav
Tøj koster miljøet 3. mia. om året
Bytte, bytte købmand
Kommentar til supplerende høring vedrørende ændring af Lov om Energinet.dk
Dele-forbruget bunder både i fællesskab og sund fornuft
Kommentarer og forslag til Klimalov
kommentar til forslag til ændring af byggelov
Dansk forbud mod oliefyr kan være ulovligt
Madspild og frivillighed er drivkraften i ny restaurant
Dansk klimaforsker: Én grad betyder meget
Strategisk samarbejde i Vietnam
Reducer skolens energiforbrug
Hvilke konsekvenser har vores høje forbrug?
Når vi producerer varer, så forbruger vi jordens ressourcer samtidig med, at vi udleder store mængder af CO2, da produktionen er baseret på fossile brændstoffer såsom kul og olie. Størstedelen af energiforsyningen i produktion er stadig baseret på fossile brændstoffer mange steder i verden, inklusiv i Danmark. I 2019 udgjorde olie, kul og fossil gas 62 % ud af den samlede danske energiforsyning på 751 PJ. Når der forbruges meget, så bliver der også meget affald. Danmark er et af de lande, som smider mest ud. Et eksempel er, at vi smider mere elektronikaffald ud end andre. Vi smider i gennemsnit 23,9 kg elektronikaffald ud per år. Til sammenligning smider EU-borgerne i gennemsnit 17.7 kg elektronikaffald ud per år, og verdensgennemsnittet er langt lavere.
Udover at forbruget giver store mængder af CO2 og affald, er forbruget baseret på en stor ulighed mellem det globale nord og det globale syd. Store dele af de varer som vi køber i det globale nord, bliver produceret i det globale syd under ikke-bæredygtige forhold. Dette klimaaftryk fremgår ofte ikke i de danske virksomheders regnskab - men bliver ofte outsourcet til andre virksomheder, fordi produktionen i mange tilfælde ligger i udlandet. Derudover bliver der årligt kasseret mere end 1 million tons elektronikaffald, hvoraf en stor del eksporteres ud af EU på ulovlig vis og ender i det globale syd. Her overlades det til lavbetalte arbejdere, som skiller det ad, hvorefter det bliver brændt som affald, solgt eller brugt som enkeltdele.
I en tid, hvor jordens ressourcer svinder ind, og hvor forbrugsaffaldet fortsat stiger, er det åbenlyst, at noget skal ændres. Vi har et ansvar for at nedbringe vores ressourceforbrug drastisk. Forbrugskulturer, økonomi og lovgivning er afgørende for samfundets muligheder for en grøn omstilling. Derfor er det vigtigt, at vores produktionsmetoder og forbrugsmønstre bliver erstattet af en mere bæredygtig adfærd.
I vores nuværende produktionsmetoder og forbrugsmønstre er der fokus på en lineær model, hvor man køber eller producere noget, som derefter smides ud. Vi skal omstille til en cirkulær model, hvor der er mulighed for at genbruge vores varer på mange måder. Udover at bruge varerne i længere tid og reparere i stedet for at smide ud, kan vi gentænke tingenes funktioner eller genanvende dem i en anden proces. Derfor skal vi fokusere på bæredygtig produktion og genbrug, så vi kan forlænge produkters brugbarhed og skåne vores ressourcer og klima.
Vi mener
at vi skal have en ansvarlig og mere bæredygtig produktion og forbrug, hvor en cirkulær økonomi er i fokus. Vi skal gøre op med køb-og-smid-væk kulturen, og dermed købe mindre og bruge tingene i længere tid.
at genanvendelse og reparation er vigtige elementer for et bæredygtigt forbrug. Meget af det som vi smider ud kan repareres. Derfor mener vi, at flere reparationsværksteder er en del af løsningen.
at en større del af vores varer skal basere sig på bæredygtige materialer, som ikke belaster miljøet i produktionen.