Nej tak til Atomkraft
Atomkraft er en farlig og meget dyr løsning, der er forbundet med store risici for mennesker og miljø. I VedvarendeEnergi arbejder vi for en omstilling baseret på 100 procent vedvarende energikilder i hele verdenen, og på den måde bidrage til den grønne omstilling.
Det danske folketing besluttede i 1985, at atomkraft ikke skulle indgå i de danske energiplaner. Det efterfølgende år i 1986 oplevede Europa de farlige konsekvenser, der kan være ved atomkraft, hvis det går galt. Tjernobyl-katastrofen efterlod en forladt by med et radioaktivt miljø samt store og negative sundhedsmæssige konsekvenser for mange mennesker og dyr. Den dag i dag er 10.000 km² af land ved området ikke egnet til økonomisk aktivitet, og man kan stadig måle øget radioaktivitet i flere fødevarer i Ukraine og i nabolandene.
Atomkraft er igen dukket op på dagsordenen, og der er aktører på energiområdet, som foreslår atomkraft som et fornuftigt alternativ til den vedvarende energiforsyning. Vi mener ikke, at atomkraft kan være del af en grøn omstilling, da atomkraften er økonomisk urentabel, tager mange år at bygge og få i produktion, og etisk samt miljømæssig uforsvarlig for fremtidige generationer. Man har ikke fundet lagringsmuligheder for det højradioaktive affald, og man kan heller ikke garantere sikkerheden på disse kernekraftværker.
Fakta
Selve driften af atomkraftværker udleder ikke CO2, men fremstillingen af uranbrændsel, behandlingen af affald og bygningen af værker udleder mere CO2 per energienhed (kwh) end vindkraft.
Atomkraftværker er dyre, og de har hidtil kun haft en gennemsnitlig levelalder på ca. 30 år. En konsekvens af atomkraft, er de store mængder af radioaktivt affald, som har en meget lang halveringstid, og som der endnu ikke er fundet en løsning til.
Der er også et sikkerhedsmæssigt perspektiv i udbygningen af atomkraft. Hvis det går galt, så kan det gå meget galt. I dag opleves stadig konsekvenserne af katastrofen i Tjernobyl, hvor et stort landområde stadig ikke kan bebos, og hvor man stadig finder radioaktivitet i madvarer fra området. Den senere katastrofe i Fukushima har haft meget store omkostninger for Japan. Og flere uheld på atomkraftværker i bl.a. Sverige er kun blevet afværget i sidste øjeblik.
Relaterede artikler
Efter mere end 40 år siger VedvarendeEnergi stadig “Atomkraft? Nej tak!”
Slut med atomkraft i Tyskland
Lokale energifællesskaber vil skabe grøn energi og inspiration
Sommeren ’92: Fodbold, klimatopmøde – og danske solceller
Konferencen om Europas fremtid bør resultere i forfatningsændring af Euratom
Forslag til grøn taksonomi undergraver klimaunionen
Stop oliejagten NU!
Læs VedvarendeEnergis formand, Jonathan Ries’, kronik i JP
Tillykke med den nye regering.
Oliekæmpernes korstog mod klimadebatten
The Belt and Road Initiative: How Chinese coal technologies export to Europe and the world undermines global climate goals
Det er alt for langsommeligt og usikkert at satse på atomkraft
Vidste du at Danmark betaler 150 millioner kroner om året til atomforskning?
Støt vores borgerforslag om en dansk klimalov
VedvarendeEnergi til LA: Såkaldte klimakrigere lader ikke hånt om vækst
VedvarendeEnergi opfordrer til øgede reelle klimaindsatser
VedvarendeEnergi siger nej tak til gasledning
Det grønneste er nu et mindre forbrug
For langsom omstilling til vedvarende energi: VedvarendeEnergis kommentar til energiforlig 2018
Bør atomkraften holdes kunstigt i live i Europa?
Regeringen glemmer energibesparelser og folkelig deltagelse i energiomstillingen
Forslag fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi vedrørende energibesparelser i energiforlig 2018
Konference om energiomstilling – 8 juni
Hvad skal vi gøre ved Risøs atomaffald?
Nyt udbud skal sikre flere små solcelleanlæg
Grønne afgifter skal kobles med social retfærdighed
7 milliarder mennesker: Hvordan skal jeg gøre en forskel?
Dårlig dag for miljøet: Billigere biler øger klimabelastning og forsinker omstilling til VE
Gør mere af bilafgiften til en stykafgift!
VedvarendeEnergi forlanger grøn dagsorden til kommunalvalget
Tænk klima og miljø med i bilafgifterne
Øllene der vil være vandpositive
Vandkraft – en vigtig vedvarende energikilde
Skifergas betyder millioner af liter forurenet vand
Mere udvinding af gas og olie er hykleri
Danmark sætter stadig tunge CO2-aftryk. Hvor er regeringens løsninger?
Hvor meget vand, har du brugt i dag?
Elektrofuels skal indgå i foreningens arbejde frem mod 100 pct. vedvarende energi
Kommentar til udkast til bekendtgørelse om tilskud til el fra industriel kraftvarme
Promoting Implementation of the Paris Agreement in East Africa – with a focus on pro-poor emission development (PIPA)
VedvarendeEnergis kommentar udkast til bekendtgørelse om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer
Gør som Norge – lad flypassagerer betale en beskeden miljøafgift
Regeringens 2025-plan: Kun 31 % reduktion af drivhusgasudslippet i 2020
Klimaløsning: Ring til bedste!
Hvordan får vi den grønne energiproduktion til også at være lokal og borgernært forankret?
Tænd langsomt for varmen og spar 2.000 kroner på regningen
Forslag til bedre togbetjening mellem Danmark og Tyskland
Boligforeninger finder kæmpe besparelser
Vedvarende Energi støtter opfordring om opretholdelse af europæiske nattog
Det grønlandske Landsting forkaster borgerinddragelse i uranspørgsmål
Klimaforhandlinger i Bonn: Kan vi stoppe ved 1,5 grader?
Dårlig idé med PSO-hovsaløsning
Regering skaber usikkerhed for den grønne omstilling
Thorium-energi
Omstilling til vedvarende energi kan klares på 10 år, hvis vi vil
Energikommissionen skal fremme den grønne omstilling
Debatindlæg: Dejlig lav oliepris?
Kommentar og forslag til ændring af lov om statstilskud til elintensive virksomheder (udvidet tilskudskreds for målrettede PSO-tilskud)
Kommentar og forslag til revision af lov om fremme af vedvarende energi
Uran fra Kvanefjeld NEJ TAK!
Løftebrud om folkeafstemning om Kuannersuit/Kvanefjeld-mineprojektet
“Fantastic” – men ikke god nok til at sikre 2’C
COP21 – en historisk vigtig aftale
Slagsmålet om de 1,5’C
Deadline for en aftale i Paris kommer tættere på
På vej mod 3 graders global opvarmning og alle ser glade ud
Danmark viser vejen
Den danske atomaffaldsproces må forbedres
Danske virksomheder betaler mindre for strømmen end deres konkurrenter
Langsommere og dyrere omstilling til vedvarende energi?
Brug kræfterne på at opnå succes i Paris
Skifergastruslen er ikke stoppet endnu
Rekord i overforbrug
Energirådgivning skal være borgernær
Listen over miljømæssigt uheldige tiltag er lang
Kommentar til gebyr for virksomheder omfattet af lov om CO2-kvoter
VedvarendeEnergis energivision med i klimaforhandlingerne
Kommentar til tilskud til eldreve varmepumper til fjernvarme
Kommentar til tarifmodel 2.0 til betaling for elnet for solcelleanlæg m.m.
Nu tilskud til store varmepumper
Sverige lukker atomkraftreaktorer
Energistyrelsen vil hæve kvaliteten af energimærkerne
VedvarendeEnergi foreslår hurtig omstilling med god økonomi som vejen mod et CO2-neutralt Danmark
Kommentar til ændring af forordning (EC) nr. 244/2009 og forordning (EU) nr. 1194/2012 om miljøvenligt design af lyskilder
Kommentar til dansk svar om EU gasforsyningssikkerhed
Obama klar med ny regulering af fracking
Apple investerer milliarder i nyt datacenter ved Viborg
Kommentar til udkast til ændring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m.
Oliepriserne skal op igen
Tysk Öko-Institut kritiserer det danske slutdepotkoncept for lav- og mellemradioaktivt affald fra Risø
Solcelleejere bliver straffet på pengepungen med skjult regelændring
Kommentarer til forslag til bekendtgørelse om foranstaltninger til opretholdelsen af elforsyningssikkerheden
Hvor er debatten om skifergas?
Danske politikere er for uambitiøse
Klimaforandringer bekymrer danskerne viser ny DR Epinion-undersøgelse
Etikrapport: Rullende forvaltning kan være løsningen på deponeringen af atomaffald
Radioaktivt affald er også et etisk problem
Nyvalg i Grønland – også et valg om uranudvinding
Skifergas: Arbejdet skrider frem både hos modstanderne og tilhængerne
Miljøministeren kommer Frederikshavns Kommune til undsætning i spørgsmålet om skifergas
Naboer til skifergas-boringer har højere risiko for sygdomme
Vi kigger langt efter energiinitiativer i finanslov
Miljøet risikerer at blive taber ved uranudvinding i Grønland
Nyt biomassefyret kraftvarmeværk for 1 milliard i Aarhus
Svenske ekspertorganisationer kritiserer slutdepotkonceptet og den danske atomaffaldsproces
To jyske naboer stopper skifergasprojekt i Nordjylland
Skifergas med kedelig bismag
Eksperter: Det er ligegyldigt, at verden løber for olie
Råd: Den rette rådgivning er vejen til store energibesparelser
Skifergasboring i Frederikshavn
Grøn energi skal løfte verdens fattige
Vi akkumulerer, vi akkumulerer…
Klumme: Langsigtet bæredygtig udvikling eller kortsigtet vækst?
Obama svinger kniven: Kulkraftværker skal skære en tredjedel af CO2-udslippet
Energiagentur: Ingen vej uden om at satse stort på el
Vækstpakke giver grønt lys til sort energi
Kommentarer til bekendtgørelser til dansk gennemførsel af EU’s energieffektivitetsdirektiv
Dansk Energi til borgmestre: Bak op om forliget
Urandepot på Grønland vil lække
Bytte, bytte købmand
Grøn energi kan nu konkurrere med sort energi på prisen
FN-advarsel: Klimaforandringer truer milliarder af mennesker
Lomborg tror, han kan trylle
Uran bør blive liggende
Kontroversiel grønlandsk uranmine får kinesisk rygstød
Grøn omstilling sikrer vores forsyning med energi
Uforudsete udfordringer forsinker danske skifergas-boringer
Chefen for FN’s miljøprogram, UNEP, advarer mod skifergas.
100 ton radioaktivt vand er lækket fra japansk akraftværk
Skifergas eventyr i Polen udebliver
Bred aftale om klimalov og ambitiøse klimamål
Goldman Sachs kan blokere for grøn energi
Lidegaard: Godt udspil fra Kommissionen
Nej til skifergas
Nej tak til uranbrydning i Grønland
Få indflydelse på energiforsyningen i Danmark – start i dit eget elforsyningsselskab
USA har groft undervurderet sit udslip af drivhusgasser
Er skifergasboblen ved at briste?
Connie Hedegaards CO2-kvoter er tilbage på sporet
JA / NEJ til skifergas?
Vind kan dække 18 procent af det globale elforbrug i 2050
Det skal kunne betale sig at spare på energien
Ingen tvivl i klimarapport: Det bliver varmere og havene stiger
Tre husstande dominerer vindmølleklager i Danmark
Japan lukker og slukker for atomkraften
VedvarendeEnergi vil hæve Danmarks ambitioner på klimaområdet
Hvad er skifergas?
Hvad er de miljømæssige risici ved skifergas
Nej tak til skifergas
Atomreaktorer ender som skrot på marken
Atomaffald-modstandere: Mellemlager kan sagtens ligge her
Dansk forbud mod oliefyr kan være ulovligt
Hedegaards klimakvoter får flertal i Strasbourg
Klumme: En klimaaftale må starte med retfærdighed
Vindmøller og elbiler er ikke så ringe
Støt kampen mod klimaforandringerne
Mellemfolkeligt Samvirke har både ret og tager fejl om madbenzin
Kina varsler ny kurs i klimapolitik
Dansk klimaforsker: Én grad betyder meget
Politikkerne lytter ikke til skifergas-protester
Grønne organisationer imod at ophæve nul-tolerancen overfor uranbrydning på Grønland
Vi har brug for en ”Klimaplan B” i EU
Klimaekspert: Opvarmning går faretruende hurtigt
Bionaturgas på vej til gasnettet
Møller kan blive bedre forretning end solceller
Det ændrede klima i Arktis
Billigere energi gør os ikke mere grønne
Tysklands regering vil begrænse udskældt metode til udvinding af skifergas
Uranindvinding? Nej tak!
Tænketank: Skifergas er skidt for klimaet
Det bliver et nej tak til skifergas
Det behøver ikke tage 100 år at ændre klimaet
Reducer skolens energiforbrug
Sol i Skive
Stadig flere virksomheder skifter til vedvarende energi
4. Generation atomkraft – teknologioptimisme over alle grænser
Grønne organisationer siger nej til udvinding af skifergas
Regeringen fremsætter lovforslag om solceller
Ikke mere kul på Avedøreværket
Vi er hastigt på vej op over to graders opvarmning
Milliarder til grønne job
Ny solcellestrategi fra branchen
Hedegaard: Grønne EU-lande må redde klima i budgetstrid
Basisfremskrivning 2012: Forbruget af kul og naturgas falder kraftigt de kommende år
Atomkraftens udvikling
Atomkraft og CO2
Atomkraft og affald
Atomkraft og økonomi
De fire største atomkraft ulykker
Atomkraft og risici
Japan efter Fukushima
Fukushima vil lære af de danske erfaringer
CO2-kvoter truer danske klimamål
Anerkendt klimaekspert: Kald mig omvendt skeptiker
Klimaskeptiker: Jeg tog fejl
Klimaaftale: Støtte til kul, olie og gas skal fjernes
Solenergi som 20 atomkraftværker
Danskere sviner mere end amerikanerne
Fra lørdag er Japan atomkraftfrit
Danske forhandlere frustrerede over EU
Det kan blive billigere at være dansker – energiforliget viser vejen til faste energipriser
Regeringen, Ø, V, K og DF enige om energiaftale
Kæmpe potentiale for energirenoveringer
VedvarendeEnergi til energipolitiske ordførere: Folkeejede møller er vejen frem
Oliefyrsejerne kan spare penge med energiforliget
Energiforhandlinger: Venstre vil beholde oliefyr
Merkel vil lukke tyske a-kraftværker senest om 10 år
Danmark til kamp mod a-værker i Europa
Liberal Atomkraft – for dyrt
Atomkraftværk i brand efter jordskælv i Japan
NEJ til CO2-lagring
Hvorfor nej tak til atomkraft?
De aktører på energiområdet, der foreslår atomkraft som et fornuftigt og billigt alternativ til energiforsyning fra vedvarende energikilder, indrømmer kun nødigt at atomkraft i praksis kun er en billig energikilde, når den produceres af ældre kraftværker, hvis investering er betalt. Prisen for nye atomkraftværker er langt højere end kraftværker, der er baseret på alternative energikilder som vindkraft eller biomasse. Landvind, udbud i Spanien er omkostningerne 22 øre/kWh (30,2 €/MWh), mens havvind-og solkraft i Danmark kan nu produceres til under 30 øre/kWh (300 kr/MWh = 40 €/MWh) for nye anlæg. Prisen for at sende strømmen til Norge og retur for til at udbalancere den svingende vind er omkring 5 øre/kWh mens det seneste atomkraftværk, Hinkley Point i England, får 105 £/MWh (125 €/MWh) i 15 år, og det har alligevel økonomiske udfordringer. Ydermere kan man se på en sammenligning fra det velrenommerede energikonsulenthus Lazard, hvor landvind er estimeret til 26-50 $/MWh mens nye atomkraftværker ligger på 131-204$/MWh. Atomkraftværker er derfor dyre og giver langt dyrere strøm end vedvarende energikilder fra land- og havvind.
I NEA/IEA rapport påstås atomkraft er billigere end alt andet (undtaget landvind). Der regnes med en atomkraftpris på 40 øre/kWh (61 $/MWh). NEA/IEA medtager dog ikke de dyre værker fra Vesteuropa; men bl.a. russiske værker til urelistisk lave priser, (sml 2,1 mia €/MW i IEA rapport med Hanhikivi, 5-6mia€/MW). Rapporten beregner prisen for atomkraft med dette værk i en serie, som ikke er ved at blive bygget, dvs. man kan ikke købe et værk til den pris, som de angiver. Frankrig angiver f.eks. 30 øre/kWh. Der regnes desuden med 60 års levetid, hvilket der ikke er erfaring med.
Et andet argument er omkostningerne af nedbrydning af gamle atomkraftværker, som hidtil har en gennemsnitlig levetid på ca. 30 år. Et af atomkraftens væsentligste problemer er det radioaktive affald, som det efterlader. De højradioaktive dele af det skal holdes isoleret fra mennesker og levende natur i mindst 100.000 år. Selvom der er flere forslag til langtidsdeponering af affald, står de alle over for det fundamentale problem, at ingen menneskelig konstruktion nogensinde er konstrueret til at holde hverken 100.000 eller 10.000 år. I Danmark har vi endnu ikke løst problemet med en mindre mængde atomaffald fra forsøgsreaktorerne på energiforskningscenteret Risø ved Roskilde Fjord. Læs mere om affaldsproblemerne i World Nuclear Waste Report 2019.
Det er ikke kun atomkraftværkerne, der giver radioaktivt affald: Uranminedrift og brændselsproduktion giver også store mængder affald. Radioaktivt og giftigt affald, de såkaldte tailings, hober sig op som bjerge ved uranminerne, hvorfra forureningen spredes. Radioaktivt materiale optages i fødekæder og ender dermed i dyr og mennesker. Flere store og små ulykker har vist, at atomkraften er langt fra en sikker teknologi. Ulykken i Fukushima den 11. marts 2011 viser trods alle forsikringer om det modsatte, at atomkraft ikke er en sikker energiressource. Et jordskælv udløste en tsunami, som skyldede ind over atomkraftværket Fukushima. Tre af atomkraftværkets reaktorer nedsmelter herefter og udslip af brint dannet ved nedsmeltningen resulterede i eksplosioner og brande, som medførte betydelige udslip af radioaktivt materiale. 80.000 mennesker har måttet forlade deres hjem, og oprydningsarbejdet forventes at vare op til 40 år.
Nye forslag til atomkraft
Der kommer løbende nye forslag til nye former for atomkraft, som opfindere og andre atomkraftbegejstrede argumenterer for. En række af dem går under betegnelsen 4. generations atomkraft, som ikke er en bestemt teknologi; men koncepter for atomkraft, som ikke bruges i dag. Fælles for dem er at de fortsat er under udvikling, og at de ikke kan komme i brug i større skala for 2030’erne. Dermed kommer de for sent til den hurtige indsats for at erstatte fossil energi, vi har brug for af klimahensyn. Atomkraftfortalerne argumenterer ofte med at de nye former for atomkraft ikke har de samme problemer som nuværende atomkraft. Da teknologierne ikke er afprøvet i andet end mindre forsøgsanlæg, er det ikke muligt at afgøre hvilke problemer, der vil være, hvilket radioaktivt affald, der bliver produceret og hvordan radioaktivitet kan spredes med de nye teknologier. Atomkraftfortalerne argumenterer ofte også med at vedvarende energi ikke kan forsyne hele verden med energi. Der er direkte forkert, da en lang række studier viser hvordan vedvarende energi, primært sol-og vindenergi, suppleret med geotermi, vandkraft og bæredygtig biomasse, kan forsyne hele verden med den energi, vi har brug for.
Small Modular Reactors
En af ideérne til nye atomkraftværker er små atomkraftreaktorer med en effekt typisk mellem 20 MW og 200 MW. Nuværende reaktorer under opførsel har en effekt over 1000 MW. Tanken er at de små reaktorer kan serieproduceres og dermed blive billigere, og for nogle af koncepterne at de kan bygges ind i en normal skibscontainer. Umiddelbart er konceptets problem at energien fra en mindre reaktor som udgangspunkt er dyrere end fra en stor. Det vil kræve en meget stor, nok urealistisk stor, serieproduktion for at det skal blive billigere. Et andet problem er en reaktor i en container ikke har den samme sikkerhed som en normal reaktor med en kraftig betonindeslutning. Et tredje problem er at hvis sådanne reaktorer opstilles i lande, der ikke har atomkraft i dag, kan de være med til at sprede radioaktivt materialer til lande, der ikke sikkert kan håndtere radioaktivt materiel. Desuden ændrer de generelt ikke på atomkraftens problemer med radioaktivitet ved minedrift, oparbejdningsanlæg og deponering af radioaktivt affald.
Reaktorer med radioaktivt flydende salt
Nogle opfindere arbejder med reaktorer, hvor det fissile, radioaktive materiale er opløst i et salt. I et kammer med flydende salt skal mængden af fissilt materiale være så stor, at der sker en fission (spaltning), som opvarmer saltet. Herfra skal det sendes til en varmeveksler, hvorfra varmen skal overføres til en turbine til elproduktion. For at sikre en stabil proces skal en del af det smeltede salt sendes gennem et filter for at rense affaldsstoffer bort. Et af problemerne ved metoden er, at man med cirkulationen af det radioaktive salt spreder radioaktiviteten over et større område end i en almindelig reaktor. Et andet problem er, at smeltede salte giver korrosion og derfor nedbryder vægge, rør m.m. i reaktoren. Der har været et forsøg med en reaktor med smeltet salt “the Molten-Salt Reactor Experiment” (MSRE) ved Oak Ridge National Laboratory, 1965-69. Reaktoren var i drift ca. 1/3 af tiden i de 4 år eksperimentet varede, hvorefter det blev stoppet pga. alvorlig korrosion fra det smeltede salt. Senere har der i Kina været forsøg med en reaktor med smeltet salt i en kort periode. Aktuelt forsøger den danske start-op virksomhed “Seaborg Technologies” at udvikle en reaktor med smeltet salt; men indtil videre er virksomhedens koncept ikke afprøvet i praksis, så virksomhedens påstande om reaktoren er alene baseret på teori.
Reaktorer med thorium
Der er blandt nogle atomkraftfortalere et hype om at bruge thorium til atomkraft frem for uran. Det er dog ikke så let. Thorium er ikke fissilt, dvs. det kan ikke spaltes ved en atomkernereaktion, som nogle uran-isotoper og plutonium kan. Det kan derfor ikke bruges i en atomkraftreaktor. Til gengæld kan det ved bestråling med neutroner omdannes til uran-233, der er en temmelig radioaktiv uran-isotop, som kan spaltes i en reaktor, eller i en atombombe, under stor energiudvikling. Uran-233 er således fissilt ligesom det normale atomkraftbrændsel uran-235 og plutonium. Uran-233 findes ikke i naturen, da den omdannes hurtigt ved radioaktivt henfald.
Thorium kan omdannes til uran-233 i en reaktor. Bedst er en formeringsreaktor, hvor der ikke bruges vand som kølemiddel, da vand optager mange af neutronerne fra kerneprocessen. I stedet kan f.eks. bruges et smeltet metal eller et smeltet salt. Alternativt kan omdannelsen fra thorium til uran-233 ske med neutroner fra en accelerator med el som energikilde. En accelerator bruger en del energi, og er et komplicerende element i processen.
Ved processen, hvor thorium bestråles med neutroner, produceres en lille del uran-232, som er meget radioaktivt, hvilket komplicerer behandlingen af den producerede uran og stiller væsentligt øgede krav til sikkerhed. Generelt skal uran-233 oparbejdes ved at reducere mængden af uran-232, før det kan bruges i f.eks. en reaktor. Det skal gøres i et særligt anlæg, svarende til de berigningsanlæg, der anvendes til at øge andelen af uran-235 i atombrændsel i naturligt uran, hvor den største del er uran-238. Men ved adskillelse af uran-233 og uran-232 er materialerne langt mere radioaktive, og et anlæg skal derfor være mere sikkert og mere automatisk.
Der har været en række statslige programmer for thorium-uran233 reaktorer, bl.a. i USA, England, og Rusland. I USA har uran 233 også være anvendt til en atombombe i 1955. Programmerne blev afsluttet før 1990 uden at lede til udvikling af en kommerciel reaktor. En uheldig bi-effekt ved USAs program var produktion af to tons uran-233, som nu udgør et ubehageligt, radioaktivt affaldsproblem.
Vi mener
at for at nå i mål med Paris-aftalen må vi handle nu. Vi bør satse på vindmøller, solenergi og vandenergi fremfor atomkraft, som tager lang tid at bygge.
at der er store økonomiske og miljømæssige problemer forbundet med håndteringen af radioaktivt affald.
at der er store ricisi og omkostninger forbundet med at udvikle atomkraftværker i forhold til, at det vil have nogen betydning i hvad der gælder drivhusgasudledningerne. Derfor bør vi satse på mere stabile og sikre energikilder.