Atomkraft og co2

Nej tak til Atomkraft

I næsten 50 år har vi i VedvarendeEnergi arbejdet for en grøn omstilling baseret på en energiforsyning, der udelukkende bruger vedvarende energikilder. Det betyder, at hverken kul, olie eller atomkraft er en del af løsningen. På det seneste er der dog kommet flere stemmer, der taler for atomkraft som en måde at løse de klimaudfordringer vi står overfor. Desværre er der meget misinformation omkring denne diskussion, så vi i VedvarendeEnergi er igen gået ind i debatten for at kaste lys over, hvad der egentlig er op og ned i denne diskussion.

Det danske folketing besluttede i 1985, at atomkraft ikke skulle indgå i de danske energiplaner. Det efterfølgende år i 1986 oplevede Europa de farlige konsekvenser, der kan være ved atomkraft, hvis det går galt. Tjernobyl-katastrofen efterlod en forladt by med et radioaktivt miljø samt store og negative sundhedsmæssige konsekvenser for mange mennesker og dyr. Den dag i dag er 10.000 km² af land ved området ikke egnet til økonomisk aktivitet, og man kan stadig måle øget radioaktivitet i flere fødevarer i Ukraine og i nabolandene.

Atomkraft er igen dukket op på dagsordenen, og der er aktører på energiområdet, som foreslår atomkraft som et fornuftigt alternativ til den vedvarende energiforsyning. Vi mener ikke, at atomkraft kan være del af en grøn omstilling, da atomkraften er økonomisk urentabel, tager mange år at bygge og få i produktion, og etisk samt miljømæssig uforsvarlig for fremtidige generationer. Man har ikke fundet lagringsmuligheder for det højradioaktive affald, og man kan heller ikke garantere sikkerheden på disse kernekraftværker.

Fakta

Selve driften af atomkraftværker udleder ikke CO2, men fremstillingen af uranbrændsel, behandlingen af affald og bygningen af værker udleder mere CO2 per energienhed (kwh) end vindkraft.

Atomkraftværker er dyre, og de har hidtil kun haft en gennemsnitlig levelalder på ca. 30 år. En konsekvens af atomkraft, er de store mængder af radioaktivt affald, som har en meget lang halveringstid, og som der endnu ikke er fundet en løsning til.

Der er også et sikkerhedsmæssigt perspektiv i udbygningen af atomkraft. Hvis det går galt, så kan det gå meget galt. I dag opleves stadig konsekvenserne af katastrofen i Tjernobyl, hvor et stort landområde stadig ikke kan bebos, og hvor man stadig finder radioaktivitet i madvarer fra området. Den senere katastrofe i Fukushima har haft meget store omkostninger for Japan. Og flere uheld på atomkraftværker i bl.a. Sverige er kun blevet afværget i sidste øjeblik. 

Relaterede artikler

Kandidaterne debatterer.

maj 30 2024

Landbrugsstøtte, atomkraft og lade-apps : Valgdebat til Europa-Parlamentet på Dokk1 

Rampen på Dokk1 - Aarhus' hovedbibliotek - var d. 14. maj lavet om til en debatscene. Sammen med ...
Læs mere

april 25 2024

38 år efter Tjernobyl: Lad os tale om atomkraft

Debatten om atomkraft er de senere år igen blusset op - både i Danmark og internationalt - og ...
Læs mere

april 18 2024

Haastrup Energifællesskab tager næste skridt – og går sammen med Jordløse

Sidste forår satte VedvarendeEnergi fokus på, hvordan vi skaber en energiforsyning med mere borgerinddragelse - det skete med ...
Læs mere

november 20 2023

Åben høring om atomkraft på Christiansborg er overflødig

Torsdag d. 16. november var der høring om atomkraft på Christiansborg. Høringen var overflødig og udgør endnu en ...
Læs mere
Det originale "Atomkraft? Nej tak!"-logo, som blev skabt i Aarhus.

juni 13 2023

Efter mere end 40 år siger VedvarendeEnergi stadig “Atomkraft? Nej tak!”

I de sidste par år er debatten om atomkraft igen blusset op herhjemme - og for nyligt kulminerede ...
Læs mere

april 15 2023

Slut med atomkraft i Tyskland

Lørdag den 15. april lukkes de sidste tre atomkraftværker i Tyskland. Efter årtiers protest og kamp mod denne ...
Læs mere
Solceller opstillet på mark

april 14 2023

Lokale energifællesskaber vil skabe grøn energi og inspiration  

Skal vi bremse klimaforandringerne, er der behov for en hurtig omstilling til vedvarende energikilder. Det kalder på alternative ...
Læs mere

juni 30 2022

Sommeren ’92: Fodbold, klimatopmøde – og danske solceller

Af Dea Dalbjerg Mange forbinder nok sommeren 1992 med det danske herrelandsholds sejr ved EM i fodbold. De ...
Læs mere

maj 18 2022

Konferencen om Europas fremtid bør resultere i forfatningsændring af Euratom

Den netop afsluttede Konference om Europas fremtid bør munde ud i en forfatningsændringsprocedure. Her bør ombytning af EURATOM-traktaten ...
Læs mere

januar 26 2022

Forslag til grøn taksonomi undergraver klimaunionen

EU-kommissionen lægger op til at atomkraft og naturgas skal betragtes som vedvarende energikilder uden at være det - ...
Læs mere
Stop jagten på olie nu

maj 28 2020

Stop oliejagten NU!

I dag lancerer VedvarendeEnergi og 11 andre organisationer et borgerforslag, der skal forbyde ny olie- og gasjagt i ...
Læs mere

august 22 2019

Læs VedvarendeEnergis formand, Jonathan Ries’, kronik i JP

Glade grønne veste kan hurtigt blive til aggressive gule Mange steder i erhvervslivet har man forstået, at større ...
Læs mere

juni 27 2019

Tillykke med den nye regering.

Fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi vil vi gerne ønske tillykke med den nye regering, både til Socialdemokratiet og til Enhedslisten, ...
Læs mere

maj 6 2019

Oliekæmpernes korstog mod klimadebatten

Af Kia Jensen USA’s største olieselskab ExxonMobil (tidligere Exxon) er igennem flere år blevet beskyldt for bevidst at ...
Læs mere

april 12 2019

The Belt and Road Initiative: How Chinese coal technologies export to Europe and the world undermines global climate goals

Six years into implementation, China's Belt and Road Initiative is recognized for its sloganeering on creating super connectivity ...
Læs mere

februar 27 2019

Det er alt for langsommeligt og usikkert at satse på atomkraft

"En lang række studier viser, hvordan vi kan dække over 90 procent af dansk elforsyning med sol- og ...
Læs mere

januar 25 2019

Vidste du at Danmark betaler 150 millioner kroner om året til atomforskning?

"Den danske stat har, lige siden vi blev medlem af EU i 1973, betalt til EU's særlige Euratom-samarbejde ...
Læs mere

januar 18 2019

Støt vores borgerforslag om en dansk klimalov

11 af Danmarks største miljø- og udviklingsorganisationer er gået sammen om et borgerforslag om en dansk klimalov, der ...
Læs mere

oktober 12 2018

VedvarendeEnergi til LA: Såkaldte klimakrigere lader ikke hånt om vækst

Artiklen er bragt som debatindlæg i Altinget Carsten Bach, klima- og energiordfører for Liberal Alliance, skitserer i sit ...
Læs mere

oktober 9 2018

VedvarendeEnergi opfordrer til øgede reelle klimaindsatser

Kun én dag efter det internationale klimaforskerpanel, IPCC, offentliggjorde deres rapport med en entydig opfordring til sætte meget ...
Læs mere

september 18 2018

VedvarendeEnergi siger nej tak til gasledning

København, 18. september 2018 Kære udenrigsminister Anders Samuelsen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Vi – ...
Læs mere

juli 15 2018

Det grønneste er nu et mindre forbrug

Jyllands-Posten 09 07 2018 Det grønneste er nu et mindre forbrug Af Kresten Kjær Sørensen, bestyrelsesmedlem, Vedvarende Energi ...
Læs mere

juni 29 2018

For langsom omstilling til vedvarende energi: VedvarendeEnergis kommentar til energiforlig 2018

Med dagens energiforlig er både omstillingen til vedvarende energi og energispareindsatsen sat ned i gear. Og mens fjernvarmekunderne ...
Læs mere
Produkt T-shirt Atomkraft nej tak

juni 21 2018

Bør atomkraften holdes kunstigt i live i Europa?

Konklusioner fra konference på Christiansborg d. 8. juni - Energy Transition in Europe: Options for Constitutional Reform. 20. ...
Læs mere

april 26 2018

Regeringen glemmer energibesparelser og folkelig deltagelse i energiomstillingen

Regeringen glemmer energibesparelser og folkelig deltagelse  i energiomstillingen I dagens forslag fra regeringen til en aftale for Danmarks ...
Læs mere

april 26 2018

Forslag fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi vedrørende energibesparelser i energiforlig 2018

Forslag fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi vedrørende energibesparelser i energiforlig 2018 26/4 2018 Behov for ambitiøse mål for energibesparelser Læs ...
Læs mere
vevalg15 christiansborg

april 5 2018

Konference om energiomstilling – 8 juni

8. juni i år er der international konference i Fællessalen på Christiansborg om energiomstilling i Europa. Baggrunden er ...
Læs mere

marts 21 2018

Hvad skal vi gøre ved Risøs atomaffald?

PRESSEMEDDELELSE København og Aarhus d. 21/3 2018    Forslag til folketingsbeslutning om atomaffaldsdeponering er en sejr for miljøet ...
Læs mere

marts 20 2018

Nyt udbud skal sikre flere små solcelleanlæg

Regeringen har indgået en aftale med partierne i energiforligskredsen om at afsætte 105 mio. kr. til et udbud, ...
Læs mere
bakkelandet

februar 22 2018

Grønne afgifter skal kobles med social retfærdighed

Vores bestyrelsesmedlem, Jonathan Ries, har skrevet et indlæg til Information om, hvordan den grønne omstilling også bør medtænke ...
Læs mere

oktober 3 2017

7 milliarder mennesker: Hvordan skal jeg gøre en forskel?

Klokken er 10 denne torsdag morgen. Efteråret lader sig mærke og se i det skarpe morgenlys og med ...
Læs mere

september 22 2017

Dårlig dag for miljøet: Billigere biler øger klimabelastning og forsinker omstilling til VE

Det nye forlig om bilafgifter misser mulighederne for at reducere klima-og miljøbelastning fra Danmarks personbiller og vil gøre ...
Læs mere

september 21 2017

Gør mere af bilafgiften til en stykafgift!

Forhandlingerne om omlægningen af de danske bilafgifter er gået i hårknude. På den enes side er regeringen med ...
Læs mere

september 12 2017

VedvarendeEnergi forlanger grøn dagsorden til kommunalvalget

Kommunerne kan gøre meget for at sætte turbo på Danmarks grønne omstilling. Derfor er det forestående kommunalvalg vigtigt. ...
Læs mere

august 31 2017

Tænk klima og miljø med i bilafgifterne

Med tirsdagens skatteforslag (fra 29/8 2017) vil regeringen nu for tredje gang reducere registreringsafgiften for benzin- og dieselbiler. ...
Læs mere
De to vandpositive øl, som du kan drikke med god samvittighed. Den klassiske til højre og den nyeste smagsvariant Imperial Silver til venstre. Foto: Imperial Cerveza

august 24 2017

Øllene der vil være vandpositive

I det lille mellemamerikanske land Costa Rica er øllene kolde og ambitiøse. Navnene er Cerveza Imperial og Imperial ...
Læs mere

august 24 2017

Vandkraft – en vigtig vedvarende energikilde

Godt nok spiller vandkraft ikke nogen betydelig rolle i den danske energiforsyning, men vender vi blikket mod vores ...
Læs mere
Foto: Peter Larsen

august 24 2017

Skifergas betyder millioner af liter forurenet vand

I takt med at mængderne af olie og gas svinder ind i undergrunden, må man tage nye metoder ...
Læs mere

august 9 2017

Mere udvinding af gas og olie er hykleri

Skal vi opfordre befolkningen til at ryge mere, så vi kan få flere penge til kræftforskning? Næppe mange ...
Læs mere

juli 28 2017

Danmark sætter stadig tunge CO2-aftryk. Hvor er regeringens løsninger?

Jonathan Ries: Danmark sætter stadig tunge CO2-aftryk. Hvor er regeringens løsninger? Politisk handling er helt afgørende for at ...
Læs mere

juni 29 2017

Hvor meget vand, har du brugt i dag?

Vidste du, at en dansker i gennemsnit bruger 106 liter vand i døgnet, eller 38.690 liter om året? ...
Læs mere

maj 10 2017

Elektrofuels skal indgå i foreningens arbejde frem mod 100 pct. vedvarende energi

Stor konference om elektrofuels som en del af løsningen i den grønne omstilling ”Jeg er glad for at ...
Læs mere

januar 30 2017

Promoting Implementation of the Paris Agreement in East Africa – with a focus on pro-poor emission development (PIPA)

January 31st, the new project Promoting Implementation of the Paris Agreement in East Africa – with a focus ...
Læs mere

november 11 2016

VedvarendeEnergis kommentar udkast til bekendtgørelse om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer

VedvarendeEnergi støtter at der hurtigt indføres en risikoafdækning for geotermiboringer, som foreslået med bekendtgørelsen. Vi mener at der ...
Læs mere
fly 2000px

november 3 2016

Gør som Norge – lad flypassagerer betale en beskeden miljøafgift

Mens det koster forbrugerne 8-10 kroner at tanke en liter benzin eller diesel, slipper flyselskaberne med at betale ...
Læs mere
Tarjei Skema

oktober 7 2016

Regeringens 2025-plan: Kun 31 % reduktion af drivhusgasudslippet i 2020

Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver, Greenpeace Løkke-regeringens skrotning af de kystnære vindmøller i 2025-planen er ikke alene et ...
Læs mere
Bedste1

september 23 2016

Klimaløsning: Ring til bedste!

    I dag taler vi om, at vi skal have en bedre dialog mellem generationerne. Irland har ...
Læs mere
seminar christiansborg 1

september 23 2016

Hvordan får vi den grønne energiproduktion til også at være lokal og borgernært forankret?

    Det spørgsmål stod i centrum, da et velbesøgt debatarrangement på Christiansborg løb af stablen den 9. ...
Læs mere
taend langsomt ve

september 21 2016

Tænd langsomt for varmen og spar 2.000 kroner på regningen

Har du fjernvarme i dine radiatorer? Så tænd langsomt for dit varmeanlæg, når de kølige nætter nu igen ...
Læs mere
netvaerk for baeredygtig trafik

august 19 2016

Forslag til bedre togbetjening mellem Danmark og Tyskland

Netværk for bæredygtig trafik 16. august 2016 Baggrund I de kommende år vil udbygningen og opgraderingen af Sydbanen ...
Læs mere
boligforeninger finder store besparelser et

juni 21 2016

Boligforeninger finder kæmpe besparelser

PRESSEMEDDELELSE: 10 boligforeninger i København har fundet nøglen til at nedsætte deres forbrug af både el, varme og ...
Læs mere
blue arrow

februar 16 2016

Debatindlæg: Dejlig lav oliepris?

Som bilejer kan man i disse dage glæde sig over de lave benzinpriser. Også brændsel til oliefyr er ...
Læs mere
blue arrow

februar 12 2016

Uran fra Kvanefjeld NEJ TAK!

VedvarendeEnergi har sammen med Det Økologiske Råd, NOAH og den grønlandske miljøorganisation Avataq gennem de seneste to år ...
Læs mere
blue arrow

december 18 2015

Løftebrud om folkeafstemning om Kuannersuit/Kvanefjeld-mineprojektet

PRESSEMEDDELELSE Løftebrud om folkeafstemning om Kuannersuit/Kvanefjeld-mineprojektet - Nuuk, Narsaq, Qassiarsuk, Aarhus og København, d. 16. december 2015. Den ...
Læs mere
paris

december 13 2015

COP21 – en historisk vigtig aftale

Fælles pressemeddelelse fra VedvarendeEnergi og UngEnergi: COP21 - en historisk vigtig aftale: COP21-aftalen, som 195 lande er blevet ...
Læs mere
ve cop21

december 11 2015

Slagsmålet om de 1,5’C

BLOGINDLÆG Slagsmålet om de 1,5'C v. Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, onsdag d. 10/12 - 2015: Jeg startede dagens ...
Læs mere
blue arrow

november 26 2015

Danmark viser vejen

Energistyrelsen har i dag offentliggjort Energistatistik 2014, der giver et samlet overblik over Danmarks energiproduktion og -forbrug. Og ...
Læs mere
blue arrow

oktober 30 2015

Den danske atomaffaldsproces må forbedres

De danske myndigheder planlægger for tiden, hvordan det radioaktive affald fra Risø skal håndteres og deponeres. Processen har ...
Læs mere
blue arrow

oktober 19 2015

Danske virksomheder betaler mindre for strømmen end deres konkurrenter

Den ’grønne realisme’ som regeringen efterlyser er allerede en realitet: Danmark har verdens højeste andel el fra vindkraft ...
Læs mere
nat pol bonn15 wide

juni 5 2015

VedvarendeEnergis energivision med i klimaforhandlingerne

Rapport fra klimaforhandlingerne i Bonn, 4. juni 2015, Gunnar Boye Olesen: De afgørende forhandlinger om en global klimaaftale ...
Læs mere
blue arrow

maj 13 2015

Nu tilskud til store varmepumper

Der er nu tilskud til store varmepumper, til fjernvarme m.m. Ansøgningsfrist er 15. september og kun varmepumper, der ...
Læs mere

Sverige lukker atomkraftreaktorer

Det svenske elselskab Vattenfall har ved udgangen af april meddelt at to reaktorer, Ringhals 1 og Ringhals 2 ...
Læs mere
blue arrow

april 30 2015

Energistyrelsen vil hæve kvaliteten af energimærkerne

Energistyrelsen har fundet fejl i et ud af tre energimærker. Energimærket er en lovpligtig rapport, som vurderer bygningens  ...
Læs mere
k bes bk web

februar 4 2015

Oliepriserne skal op igen

Af Bodil Kornbek, formand VedvarendeEnergi En tankfuld benzin er blevet 100 kr. billigere på grund af den lave ...
Læs mere
blue arrow

december 1 2014

Tysk Öko-Institut kritiserer det danske slutdepotkoncept for lav- og mellemradioaktivt affald fra Risø

For fire måneder siden kontaktede blandt andet NOAH og VedvarendeEnergi det tyske Öko-Institut. Hensigten var at få en ...
Læs mere
skifergas protestlejr 09 14a

september 29 2014

Skifergas: Arbejdet skrider frem både hos modstanderne og tilhængerne

På Danmarks første boreplads efter skifergas skrider arbejdet planmæssigt frem. Underlaget af sand og stabilgrus er lagt ud ...
Læs mere
blue arrow

august 25 2014

Miljøet risikerer at blive taber ved uranudvinding i Grønland

Miljøet risikerer at blive taber ved uranudvinding i Grønland Grønland kan blive en af verdens allerstørste eksportører af ...
Læs mere
blue arrow

juli 20 2014

Svenske ekspertorganisationer kritiserer slutdepotkonceptet og den danske atomaffaldsproces

PRESSEMEDDELELSE: Med udgangspunkt i Espoo-konventionen, der giver myndigheder og NGOer i vores nabolande mulighed for at deltage i ...
Læs mere
blue arrow

juni 26 2014

Skifergasboring i Frederikshavn

På trods af kritik fra miljøfolk har Frederikshavn Kommune onsdag den 25. juni givet grønt lys for en ...
Læs mere
blue arrow

januar 28 2014

Goldman Sachs kan blokere for grøn energi

Salg af DONG kan bremse grønne investeringer.  Miljøet bliver taberen.  Gevinsten scores af investorerne. Problemet er, at GS ...
Læs mere

Hvorfor nej tak til atomkraft?

De aktører på energiområdet, der foreslår atomkraft som et fornuftigt og billigt alternativ til energiforsyning fra vedvarende energikilder, indrømmer kun nødigt at atomkraft i praksis kun er en billig energikilde, når den produceres af ældre kraftværker, hvis investering er betalt. Prisen for nye atomkraftværker er langt højere end kraftværker, der er baseret på alternative energikilder som vindkraft eller biomasse. Landvind, udbud i Spanien er omkostningerne 22 øre/kWh (30,2 €/MWh), mens havvind-og solkraft i Danmark kan nu produceres til under 30 øre/kWh (300 kr/MWh = 40 €/MWh) for nye anlæg. Prisen for at sende strømmen til Norge og retur for til at udbalancere den svingende vind er omkring 5 øre/kWh mens det seneste atomkraftværk, Hinkley Point i England, får 105 £/MWh (125 €/MWh) i 15 år, og det har alligevel økonomiske udfordringer. Ydermere kan man se på en sammenligning fra det velrenommerede energikonsulenthus Lazard, hvor landvind er estimeret til 26-50 $/MWh mens nye atomkraftværker ligger på 131-204$/MWh. Atomkraftværker er derfor dyre og giver langt dyrere strøm end vedvarende energikilder fra land- og havvind.

I NEA/IEA rapport påstås atomkraft er billigere end alt andet (undtaget landvind). Der regnes med en atomkraftpris på 40 øre/kWh (61 $/MWh). NEA/IEA medtager dog ikke de dyre værker fra Vesteuropa; men bl.a. russiske værker til urelistisk lave priser, (sml 2,1 mia €/MW i IEA rapport med Hanhikivi, 5-6mia€/MW). Rapporten beregner prisen for atomkraft med dette værk i en serie, som ikke er ved at blive bygget, dvs. man kan ikke købe et værk til den pris, som de angiver. Frankrig angiver f.eks. 30 øre/kWh. Der regnes desuden med 60 års levetid, hvilket der ikke er erfaring med.

Et andet argument er omkostningerne af nedbrydning af gamle atomkraftværker, som hidtil har en gennemsnitlig levetid på ca. 30 år. Et af atomkraftens væsentligste problemer er det radioaktive affald, som det efterlader. De højradioaktive dele af det skal holdes isoleret fra mennesker og levende natur i mindst 100.000 år. Selvom der er flere forslag til langtidsdeponering af affald, står de alle over for det fundamentale problem, at ingen menneskelig konstruktion nogensinde er konstrueret til at holde hverken 100.000 eller 10.000 år. I Danmark har vi endnu ikke løst problemet med en mindre mængde atomaffald fra forsøgsreaktorerne på energiforskningscenteret Risø ved Roskilde Fjord. Læs mere om affaldsproblemerne i World Nuclear Waste Report 2019.

Det er ikke kun atomkraftværkerne, der giver radioaktivt affald: Uranminedrift og brændselsproduktion giver også store mængder affald. Radioaktivt og giftigt affald, de såkaldte tailings, hober sig op som bjerge ved uranminerne, hvorfra forureningen spredes. Radioaktivt materiale optages i fødekæder og ender dermed i dyr og mennesker. Flere store og små ulykker har vist, at atomkraften er langt fra en sikker teknologi. Ulykken i Fukushima den 11. marts 2011 viser trods alle forsikringer om det modsatte, at atomkraft ikke er en sikker energiressource. Et jordskælv udløste en tsunami, som skyldede ind over atomkraftværket Fukushima. Tre af atomkraftværkets reaktorer nedsmelter herefter og udslip af brint dannet ved nedsmeltningen resulterede i eksplosioner og brande, som medførte betydelige udslip af radioaktivt materiale. 80.000 mennesker har måttet forlade deres hjem, og oprydningsarbejdet forventes at vare op til 40 år.

Nye forslag til atomkraft

Der kommer løbende nye forslag til nye former for atomkraft, som opfindere og andre atomkraftbegejstrede argumenterer for. En række af dem går under betegnelsen 4. generations atomkraft, som ikke er en bestemt teknologi; men koncepter for atomkraft, som ikke bruges i dag. Fælles for dem er at de fortsat er under udvikling, og at de ikke kan komme i brug i større skala for 2030’erne. Dermed kommer de for sent til den hurtige indsats for at erstatte fossil energi, vi har brug for af klimahensyn. Atomkraftfortalerne argumenterer ofte med at de nye former for atomkraft ikke har de samme problemer som nuværende atomkraft. Da teknologierne ikke er afprøvet i andet end mindre forsøgsanlæg, er det ikke muligt at afgøre hvilke problemer, der vil være, hvilket radioaktivt affald, der bliver produceret og hvordan radioaktivitet kan spredes med de nye teknologier. Atomkraftfortalerne argumenterer ofte også med at vedvarende energi ikke kan forsyne hele verden med energi. Der er direkte forkert, da en lang række studier viser hvordan vedvarende energi, primært sol-og vindenergi, suppleret med geotermi, vandkraft og bæredygtig biomasse, kan forsyne hele verden med den energi, vi har brug for.

Small Modular Reactors

En af ideérne til nye atomkraftværker er små atomkraftreaktorer med en effekt typisk mellem 20 MW og 200 MW. Nuværende reaktorer under opførsel har en effekt over 1000 MW. Tanken er at de små reaktorer kan serieproduceres og dermed blive billigere, og for nogle af koncepterne at de kan bygges ind i en normal skibscontainer. Umiddelbart er konceptets problem at energien fra en mindre reaktor som udgangspunkt er dyrere end fra en stor. Det vil kræve en meget stor, nok urealistisk stor, serieproduktion for at det skal blive billigere. Et andet problem er en reaktor i en container ikke har den samme sikkerhed som en normal reaktor med en kraftig betonindeslutning. Et tredje problem er at hvis sådanne reaktorer opstilles i lande, der ikke har atomkraft i dag, kan de være med til at sprede radioaktivt materialer til lande, der ikke sikkert kan håndtere radioaktivt materiel. Desuden ændrer de generelt ikke på atomkraftens problemer med radioaktivitet ved minedrift, oparbejdningsanlæg og deponering af radioaktivt affald.

Reaktorer med radioaktivt flydende salt

Nogle opfindere arbejder med reaktorer, hvor det fissile, radioaktive materiale er opløst i et salt. I et kammer med flydende salt skal mængden af fissilt materiale være så stor, at der sker en fission (spaltning), som opvarmer saltet. Herfra skal det sendes til en varmeveksler, hvorfra varmen skal overføres til en turbine til elproduktion. For at sikre en stabil proces skal en del af det smeltede salt sendes gennem et filter for at rense affaldsstoffer bort. Et af problemerne ved metoden er, at man med cirkulationen af det radioaktive salt spreder radioaktiviteten over et større område end i en almindelig reaktor. Et andet problem er, at smeltede salte giver korrosion og derfor nedbryder vægge, rør m.m. i reaktoren. Der har været et forsøg med en reaktor med smeltet salt “the Molten-Salt Reactor Experiment” (MSRE) ved Oak Ridge National Laboratory, 1965-69. Reaktoren var i drift ca. 1/3 af tiden i de 4 år eksperimentet varede, hvorefter det blev stoppet pga. alvorlig korrosion fra det smeltede salt. Senere har der i Kina været forsøg med en reaktor med smeltet salt i en kort periode. Aktuelt forsøger den danske start-op virksomhed “Seaborg Technologies” at udvikle en reaktor med smeltet salt; men indtil videre er virksomhedens koncept ikke afprøvet i praksis, så virksomhedens påstande om reaktoren er alene baseret på teori.

Reaktorer med thorium

Der er blandt nogle atomkraftfortalere et hype om at bruge thorium til atomkraft frem for uran. Det er dog ikke så let. Thorium er ikke fissilt, dvs. det kan ikke spaltes ved en atomkernereaktion, som nogle uran-isotoper og plutonium kan. Det kan derfor ikke bruges i en atomkraftreaktor. Til gengæld kan det ved bestråling med neutroner omdannes til uran-233, der er en temmelig radioaktiv uran-isotop, som kan spaltes i en reaktor, eller i en atombombe, under stor energiudvikling. Uran-233 er således fissilt ligesom det normale atomkraftbrændsel uran-235 og plutonium. Uran-233 findes ikke i naturen, da den omdannes hurtigt ved radioaktivt henfald.

Thorium kan omdannes til uran-233 i en reaktor. Bedst er en formeringsreaktor, hvor der ikke bruges vand som kølemiddel, da vand optager mange af neutronerne fra kerneprocessen. I stedet kan f.eks. bruges et smeltet metal eller et smeltet salt. Alternativt kan omdannelsen fra thorium til uran-233 ske med neutroner fra en accelerator med el som energikilde. En accelerator bruger en del energi, og er et komplicerende element i processen.

Ved processen, hvor thorium bestråles med neutroner, produceres en lille del uran-232, som er meget radioaktivt, hvilket komplicerer behandlingen af den producerede uran og stiller væsentligt øgede krav til sikkerhed. Generelt skal uran-233 oparbejdes ved at reducere mængden af uran-232, før det kan bruges i f.eks. en reaktor. Det skal gøres i et særligt anlæg, svarende til de berigningsanlæg, der anvendes til at øge andelen af uran-235 i atombrændsel i naturligt uran, hvor den største del er uran-238. Men ved adskillelse af uran-233 og uran-232 er materialerne langt mere radioaktive, og et anlæg skal derfor være mere sikkert og mere automatisk.

Der har været en række statslige programmer for thorium-uran233 reaktorer, bl.a. i USA, England, og Rusland. I USA har uran 233 også være anvendt til en atombombe i 1955. Programmerne blev afsluttet før 1990 uden at lede til udvikling af en kommerciel reaktor. En uheldig bi-effekt ved USAs program var produktion af to tons uran-233, som nu udgør et ubehageligt, radioaktivt affaldsproblem.

 

Vi mener

at for at nå i mål med Paris-aftalen må vi handle nu. Vi bør satse på vindmøller, solenergi og vandenergi fremfor atomkraft, som tager lang tid at bygge.

at der er store økonomiske og miljømæssige problemer forbundet med håndteringen af radioaktivt affald.

at der er store ricisi og omkostninger forbundet med at udvikle atomkraftværker i forhold til, at det vil have nogen betydning i hvad der gælder drivhusgasudledningerne. Derfor bør vi satse på mere stabile og sikre energikilder.

Læs mere her

Læs mere om den grønne omstilling

Vedvarende Energikilder

Vedvarende energikilder Vores varme- og energisystem er i gang med en grøn omstilling væk fra fossile brændstoffer og ...
Læs mere
Smart fra start bæredygtigt byggeri

Energieffektive Boliger

Energieffektive boliger Vores boliger har et enormt aftryk på miljø og klima gennem det store energiforbrug til opvarmning ...
Læs mere

CO2-neutral transport

CO2-neutral transport Biler, busser, skibe, fly og lastbiler er de største klimasyndere. Vi skal have en drastisk omstilling ...
Læs mere
Kina og kulindustri

Ansvarlige investeringer

Ansvarlige investeringer Hver dag forsvinder lokalsamfund for at gøre plads til fossile infrastruktursprojekter. Kulkraftsværker, dæmninger, miner, gasudvinding- og ...
Læs mere
Scroll to Top