Mobilisering af civilsamfundet
Mobilisering af mennesker og grupper i civilsamfundet har altid været – og er fortsat – et bærende element hos VedvarendeEnergi. Vi ønsker at skabe en sammenhæng mellem folkelig mobilisering, praktiske aktiviteter og politisk arbejde. Det gør vi med udgangspunkt i konkrete problemstillinger og i borgernes behov og interesser: Det kan for eksempel være, hvordan man kan leve mere bæredygtigt, eller det kan være ved at vise hvad vi kan gøre for at der kommer mindre mikroplast ud i naturen.
Vi søger bæredygtige løsninger til de aktuelle problemstillinger i fællesskaber og gennem partnerskaber. Vi arbejder for social bæredygtighed, og for at skabe mulighed for at alle kan bidrage til den grønne omstilling på tværs af samfundsskel.
Det gør vi ved at have både frivillige og en bred del af organisationen med i vores arbejde – også i den politiske del. Vi ønsker at skabe en sammenhæng mellem de aktuelle emner, demonstrationer og politiske sager, som vi tager op, og det arbejde, som vores frivillige og det øvrige civilsamfund er mobiliseret omkring. Derfor arbejder vi for at skabe flere handlemuligheder for alle borgere, når det kommer til bæredygtighed og grøn omstilling – blandt andet gennem vores frivilliggrupper.
Samtidigt arbejder vi for, at den sammenhæng, der er mellem vores aktuelle, politiske arbejde og frivilliggruppernes arbejde, også er til stede i vores danske og internationale projekter. På den måde skaber vi endnu større sammenhæng i organisationen, i civilsamfundet og i det politiske liv, samtidig med at vi kan skabe en større gennemslagskraft omkring sagerne og vores arbejde.
Siden 2019 har vi haft et øget fokus på at henvende os til og mobilisere borgere og grupper, der ikke naturligt er inkluderede i den grønne omstilling. Vi tror nemlig på, at alle skal med i omstillingen – og ved at skabe en retfærdig og inklude-
rende grøn omstilling kan vi sammen bremse klimaforandringerne, og skabe en mere bæredygtig verden.
Læs mere om, hvordan vi mobiliserer civilsamfundet herunder: