Børn og unge skal inkluderes i klimatilpasning i Tanzania: ”De unge ved, at klimaforandringerne sker, men ikke hvad årsagen er”

I Tanzania mærker befolkningen i stigende grad konsekvenserne af klimaforandringerne. Og det er især de unge, der rammes – for i Tanzania er 75 procent af befolkningen under 35 år. Alligevel involveres børn og unge ikke i arbejdet med klimatilpasning i landet. Det arbejder civilsamfundsorganisationen Mwanza Children and Youth Network (MYCN) på at ændre – blandt andet igennem et projekt, hvor VedvarendeEnergi er samarbejdspartner. Projektkoordinator i MYCN, Zakia Seleman, fortæller om projektet, Tanzanias udfordringer – og hvorfor inklusionen af de unge er vigtig.

Af Christian Qvortrup

I de senere år har Tanzania oplevet en stigende mængde voldsom regn, der fører til oversvømmelser og jordskred – andre gange oplever landet ekstrem tørke, der truer afgrøder og tilgængeligheden af rent drikkevand. Det ekstreme vejr er et tegn på klimaforandringer – og det kalder på mere og bedre klimatilpasning.

Mwanza Children and Youth Network (MYCN), der holder til i Mwanza i Tanzania, arbejder netop med klimatilpasning og de unge tanzanieres rolle i den. Det gør de ved bl.a. at arbejde for at højne børn og unges viden og kompetencer i demokratiske processer og klimaproblematikker – herunder klimatilpasning. MYCN peger i deres arbejde på den manglende inklusion af børn og unge i indsatsen omkring klimaforandringer og -tilpasning, der foregår i Tanzania. Det sker, på trods af at over 70 procent af befolkningen er børn og unge i Mwanza-regionen. Samtidig er børn og unge også de mest udsatte i forhold til klimaforandringerne i Tanzania.

Med det afsæt startede MYCN og VedvarendeEnergi sammen projektet Climate resilient development for children and youth in Mwanza i maj sidste år.  Målet med projektet er at inddrage flere børn og unge i arbejdet med klimatilpasning i Mwanza.

“Når det regner kraftigt, og vandet stiger, kan jeg ikke komme ud”

Men hvordan påvirker klimaforandringerne helt konkret befolkningen – og altså også de unge – i Mwanza og resten af landet? Projektkoordinator i MYCN, Zakia Seleman, forklarer, at det mere ekstreme vejr gør hverdagen mere uforudsigelig og usikker. I Tanzanias regntid kan vandmasserne hurtigt gå fra livgivende, til irriterende, til dødbringende. For Zakia er det et tilbagevendende problem, når hun skal på arbejde.

“Det er et problem dér, hvor jeg bor. Når det regner kraftigt, og vandet stiger, kan jeg ikke komme ud. Jeg er nødt til at vente på, at regnen stopper, og vandstanden falder, før jeg kan komme på arbejde. Det påvirker os på den måde,” bemærker hun.

Mere alvorligt er det, når de lokale bønders levebrød bliver skyllet væk, de små virksomheder går nedenom og hjem, og børnene ikke kan komme i skole. Det sætter en stopper for de lokales mobilitet – både økonomisk og bogstaveligt, fortæller Zakia.

Mangel på inklusion skaber færre handlemuligheder

Når man taler om klimaforandringer og deres ofre i Tanzania, er det voksne mænd og kvinder, der nævnes. Børn og unge udelukkes ofte helt fra både rapporter og reportager, selvom de udgør den største del af befolkningen i Tanzania. Den samme eksklusion sker i undervisningen – på trods af, at børn og unge er de primære ofre, fortæller Zakia.

“De unge ved, at klimaforandringerne sker, men ikke hvad årsagen er. De kan ikke kæde de oplevede krisesituationer sammen med klimaforandringer. De ved ikke, hvad de står overfor,” forklarer hun.

Netop derfor er det projekt, som MYCN og VE samarbejder om – og MYCN’s arbejde i det hele taget – vigtigt, pointerer Zakia: De unge får en grundlæggende viden om klimaforandringer, som de kan handle på, mens de også kan uddanne deres lokalmiljø. Et stort problem er også, at man mange steder ude på landet ikke har adgang til viden om klimaforandringer, og man derfor ikke ved, hvad der forårsager det ekstreme vejr. Det er svært at handle, hvis man ikke ved, hvad man kæmper imod, understreger hun.

Men hvorfor trækker man ikke på den store ressource, som de unge er, i Tanzania? En del af svaret ligger, ifølge Zakia, i kulturen:

“I Tanzanias lokalområder stoler man ikke på børn og unges idéer. Man tror ikke, at børn kan bidrage med noget konstruktivt. Man tror heller ikke, at unge er egnede til at tale om klimaforandringer. Så først og fremmest er vi nødt til at tage snakken om, at børn og unge kan gøre noget, og at de kan bidrage. Så der er både en videnskløft og en mangel på inklusion.”

Viden som basis for handling

MYCN arbejder netop på at udbrede viden om klimaforandringer blandt de unge – både hvad de bagvedliggende årsager er, og hvad effekterne er. Dernæst klæder MYCN dem på til at handle praktisk på klimaforandringerne og til, at de selv kan udbrede viden om klima og dermed sprede både viden og kompetencer i deres lokale miljøer.

I projektet, som MYCN laver sammen med VedvarendeEnergi, foregår det ved, at MYCN faciliterer flere tiltag, hvor unge kan udveksle viden med andre unge i et trygt miljø. Organisationen står bl.a. bag en række tv- og radioprogrammer, hvor unge taler om klima og andre problematikker i lokalområdet. De bruger også sociale medier til at bringe inspirerende historier om unge mennesker, der beskæftiger sig med klimaforandringer og -tilpasning.

For at komme de fordomme til livs, som de ældre kan have om unges viden og kompetencer, arrangerer MYCN også dialogmøder. De samarbejder med lokale politiske ungdomsorganisationer, og sammen laver de debatter med lokale politikere og ledere, som igennem dialog med de unge får indblik i de unges virkelighed, deres viden og kompetencer, forklarer Zakia.

Træbeplantning skal sikre fremtiden

Som en del af projektet holder MYCN også foredrag og underviser om klimaforandringer på lokale skoler. Ligesom i de radioprogrammer, som MYCN står bag, opfordres eleverne i undervisningen til at italesætte klimaproblematikker på deres egen måde – hvad end det er gennem kunst, dans, taler, poesi eller praktisk handling. Nogle elever er netop blevet inspireret af den tilgang og har selv taget initiativ til en kampagne, hvor de planter træer i lokalområdet.

Èn af de elever, der er en del af kampagnen, er 12-årige Amosi Mashaka. Han har sammen med andre elever plantet mere end 12.000 træer. Men indsatsen stopper ikke her – de nyplantede, unge træer skal også passes. Amosi er med til at vande, luge og passe de små skud, indtil de er stærke nok til at klare sig selv.

Men udfordringen med at få tilstrækkeligt med vand spøger også her. På grund af tørke mangler der ofte vand til træerne, og eleverne er ofte nødsaget til at hente vand fra Victoriasøen, forklarer han. Men søen ligger langt væk, så hvis træerne skal have vand, går Amosi og de andre elever glip af undervisning i skolen. Amosi er dog sikker på gevinsten ved at plante træer. De holder både på fugten, giver skygge og frugt, man kan spise, forklarer han.

Arbejdet fortsætter – og næste generation klædes på til at håndtere klimaforandringerne

Træbeplantning er ét ud af mange initiativer, som MYCN har startet op i forbindelse med projektet, der løber mod enden i maj i år. Det sidste års tid er meget sket, men arbejdet er ikke slut endnu.

I første omgang har projektet omfattet to ud af fem distrikter i Mwanza-regionen – men det er Zakias håb, at MYCN kan lave en lignende indsats i de øvrige distrikter.

Zakia fortæller, at de også fortsat arbejder på at skabe dialog mellem de unge og ældre generationer – og både det arbejde, der allerede er gjort, og den fortsatte indsats gør, at hun er forsigtigt optimistisk omkring fremtiden. Et af projektets resultater er nemlig, at der nu er unge, som kan deltage i demokratiske debatter og kan undervise ude i lokalmiljøerne om klimaforandringer. Det betyder, at viden om klimaforandringerne nu spredes rundt omkring – både blandt unge og ældre. Og når de unge selv får børn, videregiver de også den viden til deres egne børn. Det glæder Zakia:

“Dem, der er børn nu, vokser op og skaber en ny generation af børn, som vil have de samme tanker om inklusion og klimaforandringer som dem. Så jeg er sikker på, at næste generation vil være klædt bedre på til at håndtere klimaforandringerne,” afslutter hun.

 

Zakia underviser unge i klimaforandringer.