Et julekort fra Tanzania

Nuru Masanja arbejder for Mwanza Youth and Children Network (MYCN) – en af VE’s partnere i Tanzania. Hun arbejder især med at forbedre børns vilkår i Tanzania, som ofte rammes ekstra hårdt af klimaforandringer og andre samfundsudfordringer. Artiklen her handler dog ikke om det. I stedet handler den om den højtid, der står foran os, og som vi alle er fælles om – på tværs af forskellige kulturer og samfundsudfordringer: det er selvfølgelig julen. Men hvordan fejrer man egentligt jul i Tanzania? Er julen under varmere himmelstrøg virkelig så meget anderledes end julen i det kolde nord? Og kan vi i Danmark måske blive inspireret af Tanzania til at holde en jul, hvor der er mere fokus på julens budskab end gaver og andre materielle ting? Det giver Nuru svar på i artiklen her – og gør os klogere på kulturen i et af VE’s partnerlande.

Af Christian Qvortrup

En sang og en dans til jul

En betydelig del af danskerne her til lands sidder juleaftensdag stuvet sammen på kirkebænke, hvor vi forsøger – lettere benovede – at synge med på salmerne i kirken. Her sidder man og håber på, at tonelejet i år rammer helt rigtigt; højt nok til, at andre kan se og ane, at man synger med, men ikke højt nok til, at andre rent faktisk kan høre det. Og medmindre man er én af de heldige, der har fået et sanghæfte eller en salmebog, går det endnu engang op for én, at man stadig ikke kan alle vers til ’Et barn er født i Betlehem.’

I Tanzania gribes det en smule anderledes an, fortæller Nuru: For det første er gudstjenesterne meget længere og langt mindre stillesiddende. Børnene er også en integreret del af gudstjenesten, hvor de opfører flere skuespil, der tager udgangspunkt i julens historier. Og der bliver sunget sange, salmer og hymner, både af koret alene og med heftig deltagelse af menigheden. Ligesom i Danmark, trækker man gerne i mere formelt tøj til gudstjenesten. Kvinderne er ofte klædt i kanga i traditionelle farver – et stort stykke stof, der vikles om kroppen – mændene ofte i sort jakke og kanzu – en lang hvid kjole i silkelignende stof, mens børnene er klædt i hvidt fra top til tå for at markere den særlige begivenhed, som julen er.

Skel udviskes og overskud deles

Det er selvfølgelig ikke rigtigt jul uden et stort måltid, og sådan er det også i Tanzania. Efter man har været i kirke, får børnene det hvide tøj af og mere almindeligt tøj på – som også er mere tilgivende overfor den mad, de måske kommer til at spilde midt i festmåltidet. Under middagen mødes man, snakker, spiser og drikker, mens børnene render rundt og leger. Der er også ofte andre end familie og venner til stede. I Tanzania har man nemlig en stærk tradition for at invitere andre, end dem man allerede kender, til julemiddagen – i modsætning til hvad der er sædvane i Danmark.

”Julen fejrer vi i Tanzania ved at dele. De fleste stammer har den tradition, uanset om de er kristne eller muslimer. Så når julen kommer, inviterer vi vores naboer. Måske er de muslimske, måske er de kristne; det gør ingen forskel, vi inviterer hinanden,” forklarer Nuru.

Hun forklarer også, at der er en stærk tradition for at hjælpe dem, der er mere udsatte i julen. Det kan være folk, som mangler tøj eller mad, eller børnene på det lokale børnehjem, der mangler legetøj. Det kan også være folk, som har brug for hjælp til at komme hjem til deres familier. Hvert år udvælger de i kirken nogle, der skal have gavn af julens overflod, som de sammen samler ind til, så dem, der ikke har så meget, også kan nyde julen, fortæller Nuru.

På juletur i Tanzania

Når det kommer til udsmykning i julen, er det næsten, som vi kender det i Danmark. Her mod nord forbinder vi naturligvis julen med vinterens æstetik: sne, is og indendørs hygge. Det kan næsten være svært at forestille sig en jul i tropisk klima under palmer og over 20 grader. Men hvis man slentrer ned ad gaderne i Arusha eller Moshi i Tanzania til juletid, vil man nok alligevel kunne se at det er jul. Den er på markederne, i storcentrene og i de små lokale butikker markeret med dekorationer, lys, julekugler og juletræer, og der brager julemusik ud af højtalerne mange steder. Der er også juletræer, som vi kender dem af gran og fyr, men da de ikke kan gro i det varme klima, er de importeret langvejs fra. Til gengæld har man i Tanzania et andet smukt hjemmehørende træ, Delonix Regia eller Flammetræet. Det sætter store røde blomster i december, og bliver i folkemunde kaldt for Tanzanias juletræ. Det bliver ivrigt brugt i dekorationer og står smukt i flammende blomst på gader og stræder.

I dagene op til jul er der fyldt med mennesker på markederne, der alle skal have købt ind til julemiddagen, og man kan næsten ikke komme frem, griner Nuru. Det er en velkendt situation for alle, der bevæger sig ud i byen efter de sidste julegaver eller julemad tæt på juleaftensdag – hvad end det er i Aarhus eller i millionbyen, Arusha.

Ud i naturen – og så hjem til jul

Alligevel er der forskelle – og de hænger blandt andet sammen med Tanzanias placering tæt på ækvator: der er store udsmykninger med eksotiske, farverige blomster, som vil gøre vores nordiske julerose forlegen. Bevæger man sig op i højlandet nær Kilimanjaro er juletræerne også helt væk – bortset fra små, nøgne træer, der egentlig bare er kviste bundet sammen, så de har samme form som et juletræ. Efter sigende er det mest turister, der efterlader den slags ”træer” i et desperat forsøg på at skabe julestemning på toppen af det afrikanske kontinent. Til gengæld er muligheden for sne højere deroppe, nok også højere end i Danmark. Bevæger man sig væk fra de golde og vindblæste højder på Kilimanjaro, tillader det varme klima, at man kan nyde julen ude i naturen. Og det er noget, som mange familier udnytter.

”Vi tager ud til smukke steder og fejrer julen med familierne. Stranden eller et andet forfriskende sted, som er rart og sikkert for børnene,” fortæller Nuru.

Ligesom vi i Danmark valfarter hjem i julen, tager mange af tanzanianerne også hjem omkring højtiden. Det er ikke kun for at nyde godt af mors og fars kødgryder, men også for at komme tilbage til udgangspunktet: det land de og deres stammer kommer af. Som Nuru kalder det: deres moderland. Selvom unge mennesker i dag sommetider har for travlt til at rejse hjem, nævner hun, er det en vigtig pligt i højtiden, og når hun husker tilbage, så plejede det også at være et krav.

Her samles familien gerne nogle dage før d. 24. december – man slagter typisk en ged og drikker en traditionel drik, mbege, en slags let øl lavet på bananer og hirsemel. Mbege bliver kun indtaget ved højtider og er et symbol på tilhørsforhold – både til hinanden, generationerne i mellem, men også med selve landet man mødes på. At huske på hvor man kommer fra og hvem man kommer af, er en vigtig del af tanzanianernes kultur, siger Nuru – især i julen. Her afsluttes året i familiens skød og et nyt år kan vokse frem af høsten af det forgangne år.

Selvom der er forskel på en traditionel skandinavisk eller europæisk jul og julen, som den bliver holdt i Tanzania, er der stadig en indre kerne, der er den samme: fællesskab med dem, man holder af og at vende tilbage til ens hjem. Sammen fejrer vi alle endnu et år, der er gået – og sammen går vi mod indgangen til et nyt.

Glædelig jul – uanset hvor, hvordan og med hvem du fejrer den!