Vil du gerne blive klogere på, hvordan EU’s klimapolitik og Danmarks bidrag til den egentligt ser ud? Og tænker du over, hvordan det går med at leve op til vores klimamål? Så kom med til en perlerække af klimadebat-arrangementer, som vi arrangerer sammen med en række partnere hen over den næste måneds tid. Sammen med eksperter, fagpersoner og politikere vil vi diskutere og komme med bud på, hvordan vi på både dansk og europæisk plan kan nå vores klimamål for 2030, hvordan vi bevæger os hen mod nye mål i 2040 – og hvordan målene kan bidrage til at EU som global aktør skubber på den grønne omstilling og løsningen af klimakrisen. Læs videre for at se, hvor og hvornår vi afholder arrangementer nær dig.
- 19. november: Offentligt debatmøde: Klima- og energipolitik i EU og DK – helt lokalt (Vestjylland)
- 27. november: Sådan løser EU klimaudfordringen: Et kig frem mod 2030 – med klimaekspert Jesper Theilgaard, SYNERGI, NOAH og VE (København)
- 28. november: 1.5ºC: Klimaindsats i et dansk, europæisk og globalt perspektiv – hvordan begrænser vi verdens temperaturstigning? (Aarhus)
- 2. december: Debat: Hvordan får vi en ambitiøs EU-klimaplan, der kan drive klimaindsatsen? (København)
- 4. december: Vejen frem mod 2040: Dialog og debat om EU’s næsteskridt i klimaindsatsen – kom og mød ledende klimaordførere til debat om EU’s og Danmarks kommende klimamål og klimapolitik! (København + online)
- 5. december: Energifællesskaber: En del af fremtidens energisystem i Danmark og EU (Aarhus)
Vestjylland: Offentligt debatmøde: Klima- og energipolitik i EU og DK – helt lokalt

Klimakrisen er et fælles problem for os alle. Og fælles problemer kalder på fælles løsninger – og på flere lokale løsninger. Så hvordan kan vi vende krisen med lokale løsninger og udbytte som energifællesskaber og decentral energiproduktion ejet af forbrugerne?
Det kan du blive klogere på – og selv komme med dine egne bud på – når Vestjyllands Energi- og Miljøforening, VedvarendeEnergi og Tvindkraft inviterer til debatmøde i Vestjylland.
- Hvornår? Tirsdag d. 19. november kl. 19.00
- Hvor? Hos Tvind, Storkærvej 8, 6990 Ulfborg
Til mødet vil vi diskutere klima- og energipolitik i EU og Danmark – og hvordan både politikker og praktisk handling kan understøtte flere lokale initiativer som energifællesskaber.
Læs mere og tilmeld dig via begivenheden på Facebook.
Find programmet og præsentationerne fra arrangementet herunder:
- Program
- Oplæg ved Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi (pdf)
- Oplæg ved Henning Bo Madsen, formand i Vestjyllands Energi- og Miljøforening og INFORSE-Europe (pdf) – på vej
København: Sådan løser EU klimaudfordringen: Et kig frem mod 2030 – med klimaekspert Jesper Theilgaard, SYNERGI, NOAH og VE

Kom med til debat om fremtidens klimaindsats i EU og Danmark – og mød blandt andre klimaekspert Jesper Theilgaard. Det sker, når VedvarendeEnergi sammen med Energiforum Danmark, NOAH og International Debat på KU inviterer til paneldebat.
- Hvornår? Onsdag d. 27. november kl. 17-19
- Hvor? Københavns Universitet
I debatten vil paneldeltagerne præsentere deres argumenter og viden, og sammen diskutere hvad der skal til for, at vi i EU når vores klimamål frem mod 2030 – og hvad vi kan gøre i Danmark for at bidrage til at blive “Fit for 55” – som det lyder i EU’s mål om at reducere drivhusgas-udledningerne med mindst 55 procent i 2030.
Mød klimaekspert og meteorolog, Jesper Theilgaard, politisk seniorrådgiver hos SYNERGI, Anders Gerhard Jørgensen, politisk koordinator i klima- og miljøorganisationen VedvarendeEnergi og INFORSE, Gunnar Boye Olesen, og miljøaktivist ved NOAH – Friends of the Earth, Palle Bendsen.
Panelet vil både komme omkring de politiske, videnskabelige og erhvervsmæssige perspektiver på grøn omstilling – for at vi sammen kan blive klogere på, hvad der egentligt skal til for at begrænse verdens temperaturstigning til 1,5 grader.
Læs mere om arrangementet på Facebook. OBS! Arrangementet kræver tilmelding – tilmeld dig her.
Find programmet og præsentationerne fra arrangementet herunder:
- Program
- Præsentation: Hvordan ser EU’s klimaplaner ud frem til 2030 – og hvad er Danmarks nationale bidrag?
v/ Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi og INFORSE (pdf) - Præsentation: Hvordan ser fremtiden ud med de nuværende klimaplaner – og hvordan overholder vi egentligt 1.5-2.0’C-målet? v/ Jesper Theilgaard, klimaekspert og meteorolog (pdf)
- Præsentation: Hvordan bør de næste klimaplaner for Danmark og EU se ud – og hvilken status bør de have? v/ Palle Bendsen fra NOAH – Friends of the Earth Danmark (pdf)
- Præsentation: Hvordan ser den progressive industri på mulighederne for at nå klimamålene i 2030 og fremover? v/ Anders Gerhard Jørgensen fra SYNERGI (pdf)
Aarhus: 1.5ºC: Klimaindsats i et dansk, europæisk og globalt perspektiv – hvordan begrænser vi verdens temperaturstigning?

Hvad skal der til for, at vi overholder EU’s klimaplaner? Hvordan bidrager Danmark? Og hvilken rolle spiller EU i den globale klimaindsats?
Det kan du blive klogere på, når VedvarendeEnergi, Europæisk Ungdom Aarhus og GloPol inviterer til debat om de udfordringer, men også muligheder, der ligger i den danske og europæiske klimaindsats.
- Hvornår? Torsdag d. 28. november kl. 16-18
- Hvor? Aarhus Universitet
På dagen vil en række deltagere og eksperter diskutere hvilke indsatser og politisk handling, der skal til for at vi når EU’s ambitiøse klimamål for 2030 – og målet om klimaneutralitet i 2050. Mød bl.a. Mikael Skou Andersen, professor på Institut for Miljøvidenskab, AU, Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi og Judit Szoleczky fra NGO’en INFORSE.
Det vil ikke kun være deltagerne og eksperterne på scenen, der diskuterer – du får også mulighed for at blande dig i debatten, og stille dine brændende spørgsmål til eksperterne!
Indimellem diskussionerne byder vi på en lille forfriskning – og vi runder arrangementet af med gratis aftensmad til de fremmødte. Af hensyn til planlægningen af forplejning kræver arrangementet tilmelding.
Læs mere på Facebook-begivenheden her. Og tilmeld dig arrangementet her.
Find programmet og præsentationerne fra arrangementet herunder:
- Program
- Præsentation: Hvordan kan EU styrke sine initiativer for at bidrage endnu mere til den grønne omstilling? v/ Mikael Skou Andersen, professor på Aarhus Universitet (pdf) – på vej
- Danmarks bidrag til EU’s klimamål. Hvor gode er vi egentligt til at leve op til vores klimamål i Danmark? v/ Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator hos VedvarendeEnergi (pdf)
- Hvad synes NGO’erne om EU’s klimapolitik og COP29 – og hvad er deres muligheder for indflydelse? Erfaringerne fra COP29 i Baku v/ Judit Szoleczky fra International Network for Sustainable Energy – Europe (INFORSE-Europe) (pdf)
København: Debat: Hvordan får vi en ambitiøs EU-klimaplan, der kan drive klimaindsatsen?

Hvordan hænger Danmarks og EU’s klimaplaner sammen? Hvorfor er EU’s samlede klimaplan afgørende for klimaet? Hvad kan Danmark gøre, hvis EU-landenes klimaplaner ikke lever op til de fælles EU-mål?
Det er nogle af de spørgsmål, som vi vil komme omkring, når IDA, Selskabet for Grøn Teknologi og VedvarendeEnergi inviterer til klimadebat.
- Hvornår? Mandag d. 2. december, kl. 17-19
- Hvor? Hos IDA, IDA-huset, København
Til debatten sætter vi fokus på, hvordan man i praksis integrerer den nationale danske klimaplan i EU’s klimaplan, og hvordan vi kan få en ambitiøs EU-klimaplan.
Aftenen byder på indsigter om problemstillingen fra et panel af eksperter med forskellig baggrund: Mød. Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi, Jakob Dreyer, forsker ved Københavns Universitet, Thomas Dahl fra Klima-, Energi og Forsyningsministeriet og Michael Søgaard Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet og leder af Selskabet for Grøn Teknologi hos IDA.
Vi byder op til en åben debat, hvor du som deltager får mulighed for at stille spørgsmål og deltage aktivt i diskussionen om, hvordan Danmark kan bidrage til at opfylde EU’s klimaplaner.
I forbindelse med debatten byder vi også på forfriskninger og aftensmad – derfor kræver arrangementet tilmelding, selvom det er gratis.
Læs mere om eventet på Facebook her. Og tilmeld dig arrangementet her.
Find programmet og de tilgængelige præsentationer fra arrangementet herunder:
- Program
- Præsentation: EU og danske klimaplaner i forhold til klimaudfordringen. Hvad Danmark og EU mere kunne gøre, hvis der er vilje til det – og nogle af udfordringerne ved det v/ Gunnar Boye Olesen, klima- og miljøorganisationen VedvarendeEnergi og International Network for Sustainable Energy
Vejen frem mod 2040: Dialog og debat om EU’s næste skridt i klimaindsatsen – kom og mød ledende klimaordførere fra Folketinget, også online

Kom og mød politikerne til en snak om EU’s og Danmarks klimapolitik!
Hvordan ser EU’s klimaindsats ud efter 2030? Hvad kan vi forvente af næste fase af den europæiske klimapolitik? Vi har samlet fire af Danmarks ledende klimaordførere og eksperter til en dialog om EU’s klimavej frem mod 2040 og 2050.
I debatten deltager klimaordførere Signe Munk (SF), Henrik Frandsen (M), Torsten Gejl (Å) og Linea Søgaard-Lidell (V). Mød også Jens Ladefoged, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, og Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi.
- Hvornår? Onsdag d. 4. december, kl. 15.00-17.30
- Hvor? Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant, Blixen-salen, København
Med Fit for 55 og Green Deal er EU allerede i fuld gang med at reducere sine CO₂-udledninger, men hvad skal der til for at holde tempoet? I forhold til fremtidens klimaindsats står vi over for endnu større udfordringer, men også muligheder.
Denne dialog og debat-session tager temperaturen på den europæiske klimaindsats netop nu og på de indsatser og mål, som kan sikre, at vi når Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningerne på rette kurs mod maks. 1.5-2.0˚C.
Læs mere om debatten på Facebook.
OBS! Arrangementet kræver tilmelding, da der er begrænsede pladser. Tilmeld dig her, også til online deltagelse (vi sender link til online deltagere).
Find præsentationerne og link til livestream fra arrangementet herunder:
- EU’s klimapolitik – hvordan ser det politiske landskab ud, og hvad er de største muligheder og udfordringer ved de ambitiøse klimamål? v/ professor Jens Ladefoged, Københavns Universitet
- Hvordan kan en ambitiøs europæisk og dansk klimaindsats se ud? v/ Gunnar Boye Olesen, klima- og miljøorganisationen VedvarendeEnergi og International Network for Sustainable Energy
- Dialogsession med ledende klimaordførere: Signe Munk (SF), Henrik Frandsen (M), Torsten Geil (Å) og Linea Søgaard-Lidell (V) fortæller om deres visioner for fremtidens klimaindsats i EU – hvad er Danmarks rolle, og hvordan skal den grønne omstilling se ud? Der bydes op til spørgsmål fra publikum.
- Åben diskussion og opsamling om mulig fremtidig klimaindsats i Danmark og EU med Jens Ladefoged, Gunnar Olesen og deltagerne
- Optagelse af arrangementet (kan ses via Facebook)
Energifællesskaber: En del af fremtidens energisystem i Danmark og EU
Grøn energi er fremtiden, men hvordan får vi alle med? Kan vi vende lokal modstand til deltagelse? Det er problematikker, som energifællesskaber har som mål at løse. Kom og hør om energifællesskabers potentiale for smarte lokale løsninger til dette arrangement – helt gratis!
- Hvornår? Torsdag d. 5. december, kl. 17.00-19.00
- Hvor? Navitas, Aarhus C
Måske er energifællesskaber svaret. Energifællesskaber er en bevægelse i EU, som er støttet af EU-direktiver. Det handler i bund og grund om at gøre det muligt for borgere at investere deres tid og penge i at udvikle lokal vedvarende energiproduktion på lige vilkår med virksomheder, i højere grad end de kan som individuelle private borgere.
Læs mere om eventet på Facebook og tilmeld dig.
Find slides fra arrangementets præsentationer herunder:
- Fra lokal modstand til Yes in My Back Yard – Morten Westergaard, Formand for Energifællesskaber Danmark og Klimachef i Middelfart Kommune (pdf)
- Introduktion til energifællesskaber i Danmark og EU, muligheder og erfaringer fra fem initiativer – Gunnar Boye Olesen, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe (pdf)
Arrangementerne er med tilskud fra Europa-Nævnet og EU’s LIFE-program, men ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers og partneres. Arrangementerne er en del af projektet “Together for 1.5” – ledet af Climate Action Network – Europe samt til fremme af debat og oplysning om Europa ledet af International Network for Sustainable Energy – Europe.



