Repair Festival: Fællesskab, samarbejde og landsbystemning

I 2024 søsatte Nilas Bay-Foged, projektleder hos VedvarendeEnergi, Danmarks første landsdækkende Repair Festival. Inspireret af sit arbejde med GRØNT VÆRKSTED og samarbejde med Repair Café Danmark, stiftede han festivalen for at nå endnu flere mennesker og slå et slag for reparationsmuligheder i hele Danmark. Nilas fortæller om tankerne bag festivalen – og om hvordan reparation danner fællesskaber, bygger bro mellem generationer, og knytter os til vores ting, så vi passer bedre på dem.

Af Christian Qvortrup

Danmarks første landsdækkende festival dedikeret til reparation og vedligehold – med det passende navn Repair Festival – så dagens lys i efteråret 2024. Festivalen foregik i uge 42 og 43, og i løbet af 10 dage blev over 125 aktiviteter afviklet i mere end 70 byer landet over. At festivalen blev så omfangsrig, mener festivalens bagmand Nilas Bay-Foged, hænger sammen med flere ting: Når vi reparerer og vedligeholder vores ting, sparer vi både penge og ressourcer, hvilket mange danskere gerne vil. Men det er også et vigtigt skridt på vejen mod en mere bæredygtig forbrugerkultur, hvor vi lærer værdien af de ting, vi omgiver os med – og at tage vare på dem. Det er der en voksende interesse for – uanset om vi aldrig har repareret noget før, eller om det bare er noget, vi på et tidspunkt har glemt.

For Nilas er arbejdet med reparation ikke nyt. Som projektleder i VedvarendeEnergi står han også bag GRØNT VÆRKSTED: En række reparationsværksteder spredt udover hele landet, hvor borgere kan komme og få repareret deres defekte genstande af frivillige med fikse fingre. Men hans interesse for reparation går endnu længere tilbage, og har sit udspring i barndommen.

“Jeg er vokset op i et gør-det-selv-hjem, hvor vi altid renoverede og reparerede vores ting. Vi hjalp også til i min morfars store køkkenhave og lærte at bruge redskaber og værktøj. Og så har jeg gået på Aarhus Friskole, hvor vi byggede alverdens ting og fik kendskab til både træværksted, metalværksted, syværksted og lerværksted. Jeg har været heldig at blive introduceret til alle de ting,” fortæller Nilas.

Repair Festival handler om at kaste sig ud i det

På trods af en opvækst med masser af gør-det-selv, håndværk, og reparationer, fastholder Nilas, at han ikke er en super gør-det-selv-type, men at han bare har prøvet det meste. Og netop dét er et vigtigt første skridt, når det gælder reparation: At gøre forsøget og turde kaste sig ud i det.

Netop dét at kaste sig ud i det, var præcis hvad Nilas gjorde, da den første festival skulle realiseres i oktober 2024. Han udviklede et koncept, satte en dato, og gik i gang med at producere logo, hjemmeside og kommunikation – og begyndte så at opsøge samarbejdspartnere. Sammen med Repair Café Danmark og bureauet World Perfect blev konceptet og aktiviteterne videreudviklet, og det samarbejde blev afgørende for festivalens succes.

Senere kom også genbrugspladser, renovationsselskaber, biblioteker, Cirkulær, Bolius og Forbrugerrådet Tænk med som partnere. At festivalen formåede at komme så langt ud, førte tilmed til et kort nyhedsindslag i TV Avisen på DR1. Den megen opmærksomhed omkring Repair Festival har efterfølgende spredt sig til de grønne værksteder og Repair Caféer, som har oplevet en stigende efterspørgsel på hjælp til reparationer rundt omkring i landet. Mange nye aktører har også henvendt sig for at etablere deres egne værksteder og Repair Caféer.

Reparation er også et socialt projekt

Også under selve festivalen har det at mødes om reparation vist sig at være noget, som skabte begejstring. Mange er kommet forbi et reparationsevent eller -værksted med det ene formål at få repareret en genstand, men er kommet hjem endnu rigere, end de havde regnet med. For ude i værkstederne og på genbrugspladserne bliver der hurtigt skabt fællesskaber og samarbejder på tværs. Det oplevede Nilas bl.a. i forbindelse med et cykelreparationsevent, som Aarhus Cykelværksted stod for under festivalen:

“Det var virkelig festligt at opleve alle de mange forskellige samtaler, og se folk få blod på tanden i forhold til reparationer. Når de først har renset en kæde én gang, så er det lidt nemmere næste gang. Når man først har været der én gang, så er afstanden utroligt meget kortere. Og så sker der også det lidt magiske, at man i første omgang kommer for at få repareret sin cykel, og næste gang kommer man i lidt højere grad for fællesskabet, fordi det faktisk er både hyggeligt og meningsfuldt.”

Nilas påpeger, at det første skridt altid er det sværeste, men når man har repareret en ting for første gang, bliver det hurtigt lettere. Og fællesskabet kan være en stor løftestang. Alle har forskellige færdigheder og kompetencer, og sammen kan man nå langt. Vi lever i et samfund, hvor bekvemmelighed ofte vægtes højere end fællesskab – men måske går vi dermed glip af noget?

Hvis man tør spørge om hjælp, finder man netop ud af, at der er en hel landsby, der kan en masse: Der er et væld af ubrugte evner, talenter og viden blandt naboer, medborgere og folk på genbrugspladsen – derfor håber Nilas også at vi kan gøre det mere naturligt at spørge om hjælp:

“Hvis der er et fællesskab, hvor man ved, at man kan spørge om hjælp og låne det rigtige værktøj, så bliver det pludselig nemt at reparere sin cykel og sit tøj. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi fremmer en kultur, hvor vi hjælper hinanden, for ingen kan reparere alt selv – men sammen kan vi klare det meste! Mere bekvemmelighed kan ofte skabe mindre fællesskab, eksempelvis når genbrugspladser gør det nemt at smide sine ting ud. Fællesskaber kan omvendt skabe mere bekvemmelighed, så derfor arbejder både VedvarendeEnergi, GRØNT VÆRKSTED og Repair Festival altid for at styrke de lokale fællesskaber,” forklarer Nilas.

At tage vare på sine ting – en glemt dyd

Nilas bemærker også et andet vigtigt aspekt af reparation: Nemlig at vi gennem aktiv interaktion med vores ting skaber en dybere relation og et stærkere bånd til dem. Og det kan også få os til at tage bedre vare på tingene.

“Det er nemt at blive fremmedgjort over for de ting, der er produceret på den anden side af jorden, og som kan købes billigt – også som impulskøb – og hurtigt smides ud igen. Men når vi lærer, hvordan vores ting fungerer, og hvordan vi vedligeholder og reparerer dem, får vi en anden relation til dem. De bliver en del af det, vi oplever som hjemligt og trygt. Og vi kan opleve både stolthed og meningsfuldhed, når vi tager vare på det, der er vores,” siger Nilas.

Han giver et personligt eksempel: Hans gamle Fender Rhodes – et el-klaver fra 70’erne – har været igennem flere reparationer, men har stadig en særlig værdi for ham. Lyden og den gamle mekanik kan ikke erstattes af et nyt keyboard – og der er en særlig affektion, da hans storebror har haft klaveret før ham.

Der er altså mange gode og forskellige grunde til at reparere og vedligeholde sine ting – og reparation og vedligeholdelse er da heller ikke nyt. Det er snarere en lettere glemt dyd, som var mere almindeligt for bare en generation eller to siden, forklarer Nilas:

“De yngre generationer lærer i mindre grad praktiske fag i skolen, og derfor er det naturligt, at færre har færdigheder og erfaring med reparation. Og så er det jo klart, at de ikke bare kaster sig over det.”

Det fører Nilas frem til en afsluttende pointe: De ældre kan lære de unge håndværk og at gøre-det-selv, mens de unge kan hjælpe de ældre med digitale færdigheder. På den måde kan generationerne hjælpe hinanden i reparationens navn – og samtidig få fællesskab med i købet.

Repair Festival løber af stablen igen i uge 42-43 i 2025. Indtil da kan du i foråret møde festivalen til Verdensmålsugen i uge 17 og Klimahandledagen d. 25. april. Til sommer kan du finde festivalen på en række folkemøder og festivaler. Læs mere og hold dig opdateret på repairfestival.dk.