nvesteringsprojekter kan være problematiske – især hvis ikke påvirkede grupper har mulighed for at påvirke projektprocessen. Det manglende hensyn til de menneskelige og miljømæssige konsekvenser kan have fatale følgere for de ofte fattige lokalmiljøer, hvor projekterne udføres. I AIIB’s nye krav mangler der endnu en gang større gennemsigtighed i, hvordan projekter monitoreres og evalueres, så udsatte grupper kan have mulighed for at påvirke projekterne.
Selvom AIIB har skærpet nogle af sine vurderingskrav, så er der stadig langt vej igen i forhold til at sikre, at udsatte gruppers menneskerettigheder ikke krænkes og lokalmiljøer ikke ødelægges. I de nuværende vurderinger er der ikke krav om, hvordan virksomheder, der modtager støtte fra udviklingsbanken, skal udarbejde dem. Det er et problem, fordi der i mange asiatiske lande fx ikke er krav, om konsultation med udsatte grupper, inden projekter udvikles. Her er det vigtigt, at udviklingensbanken kommer til at stå for disse vurderinger – ikke virksomhederne. Organisationerne påpeger, at der i perioden 2018-2020 har været mange tilfælde af disproportional magtanvendelse fra virksomheder imod minoritetsgrupper i form af tvangsforflyttelser, brug af sikkerhedsstyrker m.m.
For at projektudviklingsprocessen kan leve op til internationale menneskerettighedsstandarder, så er det vigtigt, at udsatte grupper, især minoritetsgrupper, har mulighed for at påvirke processen. Her mangler AIIB’s nye retningslinjer krav om offentliggørelse af informationer om projekterne inden de godkendes, samt tilgængelige informationer på lokale sprog, så minoritetsgrupper kan påvirke processen.



