VE 50 år, del 4 – Internationale succeser og et nyt fokus på energi

I 2025 er det 50 år siden, at VedvarendeEnergi (VE) blev stiftet – dengang hed vi Organisationen for Vedvarende Energi (OVE). I en ny artikelserie sætter vi fokus på de fem årtier, hvor VE har eksisteret – og på de mennesker, aktiviteter og samfundsforandringer, der har præget organisationen igennem tiden. 

Vi er nu nået til årtusindskiftet – 00’erne. En ny regering i starten af årtiet udfaser det arbejde, som grønne fortalere kæmpede hårdt for i 90’erne. Det skaber trange kår i starten af årtiet, og organisationer som VE (dengang OVE) må kæmpe for at holde skindet på næsen. Heldigvis er det internationale engagement, som OVE påbegyndte i forrige årti, stadig i fuld gang. Ejvin Beuse, sekretariatsleder for OVE i det meste af årtiet, fortæller om udfordringen med at holde sig relevant – og at undersøge nye veje mod energioplysning. Og Carsten Vejborg, leder af EnergiTjenesten, som kom til verden i midten af årtiet som en del af VE, fortæller om hans første tid i EnergiTjenesten, og hvordan arbejdet var dengang. 

Af Christian Qvortrup 

Det syntes som om, at den grønne bølge havde toppet. I efteråret 2001 blev der udskrevet valg, som resulterede i et regeringsskifte. Efter otte år med en socialdemokratisk-ledet regering, kom der nu en borgerlig regering til, ledet af Venstres partiformand, Anders Fogh Rasmussen. Det betød en ny politisk dagsorden – også for miljø, klima og miljøbistand, som især Svend Auken havde kæmpet hårdt for i det foregående årti. Det kunne mærkes hos miljøorganisationer som OVE, som VE stadig hed dengang – og som i øvrigt kunne fejre 25-års jubilæum i 2000. Ejvin Beuse, der var sekretariatsleder på dette tidspunkt, husker godt hvordan de ændrede omstændigheder var: 

”Altså, vi var jo nødt til at skære kraftigt ned. Vi udliciterede blandt andet tidsskriftet i stedet for at have en lønnet medarbejder til at lave det. Der blev ikke sat noget som helst i gang. Alt lå demonstrativt på standby.” 

Projekter og andet, der var opstartet under den tidligere regering, blev dog ikke lukket ned, men fik lov til at løbe tiden ud – uden fornyelse og nye midler til at drive det videre.
Og så alligevel: Energistyrelsen havde gang i nogle projekter, som OVE var med i, i starten af 00’erne. Ejvin var bl.a. i Irland og lave et projekt med fokus på udbredelse af solvarme i samarbejde med lokale VVS’er og den irske energistyrelse. Skindet blev altså holdt på næsen. 

Internationalt samarbejde og succes 

De internationale projekter, der var blevet påbegyndt i 90’erne, var også stadig godt i gang. OVE var fortsat til stede i Thailand – med et projekt som Ejvin kalder én af de mest succesfulde internationale aktiviteter, organisationen overhovedet har været med til – selvom de politiske vilkår var skiftende. 

OVE kom heller ikke sovende til succesen: det havde taget tid at opbygge projektet; at lære de rigtige mennesker at kende og påbegynde nogle gode samarbejder og projektaktiviteter. Man havde opbygget kontakt til nogle rigtig gode græsrodsfolk i Thailand, og der var et givtigt og frugtbart samarbejde mellem folk fra Aalborg Universitet og Chualalongcorn Universitet i Bangkok. Formålet med projektet i Thailand var at mobilisere lokalbefolkningen, oplyse om alternativer til fossil energi, og hvordan de lokale kunne blive mere selvkørende energimæssigt. 

”Et eksempel er risproduktionen, hvor man lavede parboiled ris. Hvordan kunne man koge risene på andre måder end ved at bruge varme, der stammede fra fossile energikilder? Det handlede om at mobilisere lokalbefolkningen til at se: hvad har vi her, hvad kan vi selv gøre godt med – forsyningsmæssigt og energimæssigt,” uddyber Ejvin. 

En ny gren på træet 

Mens det internationale arbejde blomstrer, begynder der efter nogle lidt træge år i Danmark også at ske noget herhjemme. Efter pres fra oppositionen i Folketinget, nedsætter regeringen Udvalget om Energisparepuljen i foråret 2004, som en del af Energiforliget. Udvalget skulle bl.a. støtte forskellige energisparende initiativer og understøtte oplysningskampagner om at spare på energien i hele landet. 

OVE havde på det her tidspunkt allerede gennemført adskillige projekter her til lands om energiplanlægning og ydet rådgivning om det samme – både om el-besparelser og omstilling til vedvarende energikilder. Oveni kom de omfattende erfaringer fra energiprojekter, som OVE havde faciliteret i udlandet. 

”Vi havde forberedt os aktivitetsmæssigt. Vi havde flueben på alle de aktiviteter, der kunne komme ind under sådan et projekt,” pointerer Ejvin. 

Efter flere møder med SF og De Radikale, indsendte OVE og SEK (en organisation med navnet Samvirkende EnergiKontorer) i 2004 en ansøgning om midler fra Energisparepuljen til et projekt, der blev kaldt ”Energispareindsats, lokal information og iværksættelse.” I 2005 fik de tilsagn til en ikke ubetydelig sum penge, der skulle finansiere projektet. D. 1. april 2005 kommer EnergiTjenesten hermed til verden som et resultat af projektet – og som en ny del af OVE. 

Til tjeneste for grøn energi 

Carsten Vejborg, leder i EnergiTjenesten i dag, kommer første gang i kontakt med det nyetablerede EnergiTjenesten i det tidlige efterår 2005 og pr. 1. oktober blev han officielt ansat. Carsten er egentlig ikke uddannet indenfor energi- og energiplanlægning. Han er uddannet agronom, og har blandt andet undervist i 10 år i naturpleje og biologi. Desuden har han også været selvstændigt erhvervsdrivende med en mindre virksomhed indenfor økologi. 

”I virksomheden havde vi kølehuse, og vi har arbejdet med køleanlæg, belysning og med energirenovering. Så jeg har den praktiske erfaring, men uddannelsen får jeg først, da jeg starter i EnergiTjenesten,” fortæller han. 

Selvom Carsten ikke er formelt uddannet indenfor energi, har emnet altid interesseret ham, og inden EnergiTjenesten kommer til, har han også været medlem af Energi- og Miljøkontoret i mange år, hvor man kunne få rådgivning og sparring omkring energi og energirelaterede spørgsmål. Kontorerne var der engang mange af rundt om i landet, men i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne oplevede de en tilbagegang pga. manglende midler. I mellemtiden var de blevet omdannet til energi- og miljøforeninger. 

Da OVE og SEK får bevillingen til at etablere EnergiTjenesten, bygger man så lokalafdelinger op på de resterende energiforeninger, som bliver tilknyttet EnergiTjenesten, mens selve sekretariatet varetages i Aarhus af OVE. Carsten får sin daglige gang i den østjyske afdeling, hvor han i starten får ansvaret for den ene af ET’s fire grene: Skolernes Energiforum. Og det gik godt i spænd med hans erfaring indenfor undervisning. 

”Det går meget på, at man ikke selv skal ud og performe, men man skal klæde underviserne på til det. Altså, man har kontakt til energilærere rundt omkring på skoler, og så skal man understøtte deres arbejde med forskellige undervisningsmaterialer, tilbud og så videre,” forklarer Carsten. 

Meget mere end energirådgivning 

Udover arbejdet med skoler, var der tre andre spor i ET: Rådgivning, hvor alle kunne ringe ind med både store og små energispørgsmål; et samarbejde med håndværkere i Byggeriets Energiforum og så et sidste, kaldet Grønne Diplomer, hvor Carstens erfaringer skulle vise sig at være nyttige endnu engang. Initiativet var især henvendt til butikker, der ønskede at blive mere ”grønne”: både ved at bruge mere energieffektive løsninger indenfor f.eks. belysning, men også ved at begrænse brug af kemikalier, affald og ressourcer i driften. 

”Det er også noget, jeg har arbejdet rigtig meget med tidligere – så det forener sådan set de interesseområder og kompetencer, jeg har. Det er ikke kun energi, det er bredere end det,” fortæller Carsten. 

På mange måder fortsatte EnergiTjenesten energikontorernes arbejde med de tætte forbindelser til de tekniske fag og miljøer og i rådgivningen af lægfolk om energispørgsmål – men med de midler, som OVE havde sikret, kunne der nu ansættes nogle dygtige folk og man kunne løfte arbejdet op på et nyt niveau. 

Nye veje mod energioplysning 

EnergiTjenesten og de internationale aktiviteter er OVE’s primære arbejdsområder i anden halvdel af 00’erne. Ellers var der langt imellem projekterne om vedvarende energikilder, som OVE traditionelt har beskæftiget sig med. 

”Der er praktisk talt ikke noget i Danmark i anden halvdel af nullerne. Det var der ikke. De store udbredelsesprojekter med solceller og så videre, det var udfaset,” forklarer Ejvin. 

Men OVE er ikke inaktiv af den grund – de ændrede betingelser fordrer derimod nye veje og måder at oplyse om energi og bæredygtighed til civilsamfundet på. Det betyder også at OVE’s arbejdsområde bliver bredt mere ud via en række mindre projekter. 

”Så etablerer vi nogle andre ting, som der ikke rigtigt var finansiering i, men til gengæld eksponering i: det er bl.a. genbrugsaktiviteter, tøjbytte-ting og alt sådan noget,” fortæller Ejvin. 

Tiden belønner den virksomme 

I årtiets sidste år når OVE også at få en sidste fjer i hatten: De var årets partner på Børnenes U-landskalender, som dette år støttede projektet ”Skoler for bæredygtig udvikling” i Kibera, et kvarter i Kenyas hovedstad, Nairobi. Kalenderen endte med at indbringe næsten 6 millioner kroner – det højeste beløb siden 1998. 

I 00’erne fortsætter det internationale engagement altså med at vokse, mens de danske projekter ændrer sig i takt med at OVE tilpasser sig de ændrede politiske vilkår. Organisationen kan trække på sin lange erfaring og fortsætte sit fokus på energi via søsættelsen af EnergiTjenesten (som i 2025 i øvrigt fejrer 20-års jubilæum) – men ellers begynder arbejdet endnu en gang at ændre form: 

Aktiviteterne var i højere grad direkte henvendt til civilsamfundet – og den tilgang breder sig langsomt ud over flere typer af aktiviteter, hvor det ikke alene er den vedvarende energi, der er i centrum, men bæredygtighed og klima generelt. Den udvikling fortsætter, da OVE træder ind i 2010’erne. 

Fortsættes…