VE 50 år, del 5 – En ny generation vågner op og borgerne handler for klimaet

I 2025 er det 50 år siden, at VedvarendeEnergi (VE) blev stiftet – dengang hed vi Organisationen for Vedvarende Energi (OVE). I en ny artikelserie sætter vi fokus på de fem årtier, hvor VE har eksisteret – og på de mennesker, aktiviteter og samfundsforandringer, der har præget organisationen igennem tiden. 

Vi er nu nået til 2010’erne. Efterhånden er grøn omstilling og det at tage aktivt stilling til klimakrisen blevet almindeligt blandt danskerne – og i det store verdenssamfund. Det er især den unge generation, der tager teten og begynder at organisere sig for at handle for klimaet. I VE har man fået øje på de unges behov og potentiale – og ud af det opstår i 2012 UngEnergi, VE’s ungdomsorganisation. Fie Østergaard var med fra starten og fortæller om, hvordan det var at være en del af UngEnergi i de formative år. Bjarke Rambøll, sekretariatsleder i VE, fortæller om tankerne bag opstarten af ungdomsorganisationen, hvorfor det er vigtigt at civilsamfundet er med i den grønne omstilling – og hvordan han selv første gang blev en del af VedvarendeEnergi. 

Af Christian Qvortrup 

Det var under den Sydafrikanske himmel, at Bjarke Rambøll første gang kom i kontakt med det, der dengang hed OVE. Kalenderen skrev 1997, og den senere sekretariatsleder var et par år forinden blevet færdiguddannet som civilingeniør med fokus på byomdannelse – særligt i udviklingslande. Han var udsendt til Sydafrika for Dansk International Bosætning (forkortet: DIB), som havde opstartet et projekt om byudvikling og energi. DIB koncentrerede sig om byudviklingen, mens en anden organisation tog sig af energidelen – og den organisation var OVE. 

De to organisationer lavede flere projekter sammen i årene, der fulgte. Det endte med, at Bjarke blev ansat hos OVE i 2002 i den internationale afdeling. Han fortsatte med at arbejde i Sydafrika, mens han under udstationeringen på det afrikanske kontinent var med til at starte projekter op i både Mozambique og Kenya – projekter, der stadig er i gang i dag. Under tiden i udlandet bliver det tydeligt, at Bjarke har et talent for det organisatoriske, og hvordan man samarbejder med eksterne partnere i projekter. Da han kommer hjem til Danmark, fortsætter han derfor med at arbejde med det organisatoriske, og bliver i 2009 sekretariatsleder for OVE. 

Politikerne træder vande – de unge handler 

Samme år afholdes COP15 i København, hvor man kun opnår begrænset politisk succes, og efter forhandlingerne indgår en aftale, der er mindre ambitiøs end den, man oprindeligt havde håbet på. Imens verdens ledere trådte vande inde i Bella-centerets konferencesale, var der anderledes gang i den udenfor, hvor civilsamfundet var vågnet op til klimakrisens realiteter. Det førte til demonstrationer med flere tusinde deltagere, sammenstød mellem demonstranter og politifolk, og en stort omtalt masseanholdelse af frustrerede unge demonstranter. En ny generation var vågnet op, og det bekræftede de tanker og idéer, som OVE havde gået med: De ville nå de unge. Det fortæller Bjarke: 

”Det vi så hele vejen op til COP’en i 2009, var, at der var kommet en meget stor bevidsthed om, at vi skal gøre noget ved klimaforandringerne. Vi havde tænkt på, hvad vores rolle skulle være i forhold til det. Vi havde først arbejdet med at inkludere unge i organisationen i de etablerede kanaler gennem lokalforeningerne. Det vi fandt ud af her, var, at unge i dag havde et andet fokus.” 

Lokalforeningerne, som også var energi- og miljøkontorer, havde traditionelt haft fokus på energi og energisystemet – mens de unge gik op i mindre forbrug, færre flyrejser og en mere bæredygtig hverdag. Den indsigt blev startskuddet til den nye gren på OVE-træet: ungdomsorganisationen UngEnergi. I samme periode fusionerede OVE med Foreningen Samvirkende Energi- og Miljøkontorer (SEK) og sammen blev de til det VedvarendeEnergi (VE), vi kender i dag. 

Med UngEnergi gav VedvarendeEnergi de unge et sted at arbejde med deres mærkesager og de ting, der specifikt interesserede dem, i forhold til hele klimaspørgsmålet. Organisationen fik en flyvende start, hvor der hurtigt kom mere end 300 frivillige kræfter til – og det lykkedes at få understøttet et stort projekt ved navn Bæredygtig Ung, der havde gymnasierne og deres elever som målgruppe. 

For Bjarke handlede initiativet og projektet netop om at give de unge et forum og en mulighed for selv at handle: 

”Det her var før, vi så Klimabevægelsen, Den Grønne Studenterbevægelse og andre ungdomsorganisationer, så der var ikke nogen steder, de unge kunne gå hen på det her tidspunkt. Vores fokus var meget på – som det altid har været – at være løsningsorienteret: hvad er det, du selv kan gøre som ung?” 

At skabe handlerum for unge – af unge 

Fie Østergaard var én af de unge, der startede UngEnergi op i 2012. Hun var hjemme i Danmark på sabbatår fra studiet i London, da hun faldt over et opslag fra VE, der ledte efter en frivilligkoordinator. Det var første gang, hun gik aktivt ind i en organisation som VE – alligevel var det ikke helt nyt territorie for Fie at tro på og kæmpe for en sag: 

”Jeg tror faktisk, jeg har været drevet meget af retfærdighed. Jeg kunne ligesom mærke, at den her klimakrise, det var jo noget, vi skulle leve med – og det samme skulle vores børn og vores børns børn – men det blev slet ikke taget alvorligt. Det var ligesom sådan: det skal I bare overlade til de voksne. Men vi kunne jo ikke lade stå til. Så det var ligesom med den hat på, at jeg kastede mig ind i det.” 

I starten af 2010’erne var der langt mellem miljø- og klimaorganisationer, der specifikt var rettet mod unge. Men i UngEnergi fik Fie netop understøttet sine tanker og idéer om klima, fremtiden og hvad de unge egentlig er i stand til. Og der var højt til loftet. 

”Det var jo bare sindssygt fedt at komme ind i en organisation, hvor ens gode idéer bare blev grebet, støttet og bakket op om. Og der var virkelig ikke – det var i hvert fald min følelse – der var ikke det, der ikke kunne lade sig gøre derinde,” fortæller Fie. 

Via UngEnergi var Fie med ude på gymnasier rundt om i landet – som en del af projektet Bæredygtig Ung. Fie var bl.a. med til at lave Fem Fede Dage – et initiativ for skoler, hvor grøn omstilling og bæredygtighed kommer på skoleskemaet i en hel uge, og hvor de unges idéer sætter dagsordenen. For idéer og handlekraft er der masser af i de unge, erfarede hun. Sommetider mangler de bare nogle konkrete handlemuligheder eller et rum, hvor deres idéer kan få lov til at få vinger og udvikle sig, mener Fie: 

”Unge kan sagtens tage styring på ting, og de kan sagtens komme i gang og lave aktiviteter uden at det behøver at blive drevet af voksne eller professionelle. De er kloge, de er dygtige, der er handlemuligheder, der er gejst og der er kraft i dem.” 

Netop det at give de unge handlemuligheder, kræver også at man fokuserer på steder og emner, som giver mening for dem – hvor de kan gøre en forskel og få omsat frustration om klima til positiv energi. Når Fie var ude på gymnasier, snakkede hun med de unge om den mad, vi spiser, øllene, der bliver drukket eller strømmen, der kommer ud af stikkontakterne. 

”Jeg tror, det er vigtigt at finde steder, hvor det giver mening. Og lave en indsats, hvor du kan føle, at det, du giver dig i kast med, det er også, hvad der sker. Det kommer tæt nok på til, at du kan se, at de ting du laver, det skaber en forandring – og det du kaster dig ud i, giver mening,” fortæller hun. 

Fra teknisk fokus til mobilisering af mennesker 

Et par år efter UngEnergis første succes, følger en international klimapolitisk succes. Det sker i 2015, hvor Parisaftalen kom til som resultatet af COP21. Den satte nogle specifikke krav til reduceringer af drivhusgasser, og dermed også implicit til omstillingen til vedvarende energikilder. VE støttede selvfølgelig fortsat omstillingen og udviklingen henimod en energiforsyning med 100 procent vedvarende energi. Men i 2010’erne valgte VE så småt at fokusere mere på borgerne og deres handlemuligheder frem for på industrien og energisystemet, som i øvrigt havde mere end rigeligt med dygtige aktører indenfor området, som Bjarke forklarer. 

Det betød et skifte fra et mere teknik-orienteret fokus til et mere koncentreret fokus på mennesker. At have borgeren og mennesket i fokus var dog ikke nyt for VE, da man havde stor erfaring med netop det både hos EnergiTjenesten og i det internationale arbejde, hvor man også altid har arbejdet med det borgerrettede. Der var altså flere steder, hvor VE kunne trække på en masse erfaringer. Som et resultat kom den tilgang, VE havde hos UngEnergi, til at gå igen i det øvrige arbejde: VE fokuserede på at arbejde med borgerens eget forbrug og at skabe handlemuligheder for borgerne, så de kunne få en mere bæredygtig adfærd. 

”Vi gik mere over til at se på adfærdsændringer hos mennesker – altså den humanistiske tilgang til arbejdet, og ikke så meget den tekniske tilgang. Det skete bl.a. sidst i 10’erne, da vi begyndte at arbejde med GRØNT VÆRKSTED, som ikke har noget med energisystemet at gøre, men mere har at gøre med den indlejrede energi og de ressourcer, vi har og forbruger som borgere,” fortæller Bjarke. 

Bæredygtigt forbrug og handlemuligheder for alle 

Selvom den borgerrettede tilgang og arbejdet med mobilisering egentligt havde været en del af VE’s arbejde længe, blev det først beskrevet som en byggesten i organisationen i slutningen af 2010’erne. Her blev skiftet aktivt taget op og skrevet ind i VE’s nye organisationsstrategi i 2018. Den blev en forandringsstrategi for VE: den bygger på forudsætningen, at alle har noget at byde ind med – og at alle kan gøre en forskel i den grønne omstilling. 

For netop at favne bredere og inkludere flere i den grønne omstilling, begyndte VE i slutningen af årtiet også at arbejde med FGU-skolerne, hvor unge udenfor det traditionelle uddannelsessystem og arbejdsmarked var målgruppen. Samtidigt opstartede man projektet GRØNT VÆRKSTED, som havde ældre mænd som primær målgruppe. Det skete ud fra tanken om, at begge grupper er mennesker, som ofte overses i debatten om grøn omstilling, men at begge grupper samtidigt har stort potentiale og masser at byde på, hvis der skabes konkrete og relevante handlemuligheder for dem. Netop det at skabe de rette handlemuligheder er da også sigtet i projekterne – og mange af dem arbejder VE fortsat med i dag, for det er bl.a. dér, indsatsen bør koncentreres, når man spørger Bjarke. 

”Vi er allerede rigtig langt med, hvor meget vindmøllestrøm og solcellestrøm, vi har i vores stikkontakter. Så det skal vi nok nå. Det vi ser som den største udfordring fremover i forhold til hvilken rolle vi skal spille, det er mere den indlejrede energi. Altså den energi, der bliver brugt til at producere en masse ting: Vores forbrug, og hvordan vi kan gøre det mere bæredygtigt,” afslutter han. 

Fortsættes…