VE 50 år, del 6 – ”Vi er en organisation, der skaber lokale handlefællesskaber”

I 2025 er det 50 år siden, at VedvarendeEnergi (VE) blev stiftet – dengang hed vi Organisationen for Vedvarende Energi (OVE). I en ny artikelserie sætter vi fokus på de fem årtier, hvor VE har eksisteret – og på de mennesker, aktiviteter og samfundsforandringer, der har præget organisationen igennem tiden.

Vi er nu nået til 2020’erne. Efter at klimaet for alvor kommer på dagsordenen i 2010’erne hos både borgere og politikere, starter 2020’erne ud med at være ”problemernes årti”: det er præget af en global pandemi, flere krige, politiske og militære trusler samt generel usikkerhed i en verden i opbrud. Samtidigt forbliver klimakrisen uløst. På trods af krisestemningen er klimaet langt fra forsvundet ud af folks bevidsthed. I VE fortsætter arbejdet derfor med at engagere endnu flere borgere i grøn omstilling og praktisk klimahandling – det sker både nationalt og internationalt, fortæller Bjarke Rambøll, sekretariatsleder i VE og Helle Schierbeck, leder af den internationale afdeling i VE. 2025 er et jubilæumsår for VE – og samtidigt året, hvor VE for alvor slår sig fast på at være en organisation, der sætter fokus på klimakampen i hverdagen og praktiske handlefællesskaber, fortæller Kathrine Olldag, forperson for VE.

Af Gustav Ebbesen og Charlotte Elisabeth Christiansen

Efter at klimaet for alvor kommer på dagsordenen i 2010’erne hos både borgere og politikere – bl.a. med det såkaldte klimavalg i Danmark og Greta Thunberg som det internationale, unge klimahåb – ser det anderledes dystert ud, da det nye årti, 2020’erne, begynder. Årtiet bliver hurtigt døbt ”problemernes årti,” og med god grund, for kriserne står i kø: Først rammer en global pandemi, inden Rusland invaderer Ukraine og Israel indleder en krig i Palæstina – og siden har debatten om oprustning og prepping fyldt mere og mere både i Europa og Danmark.

Selvom vi i skrivende stund kun er halvvejs gennem årtiet, opstår der stadigt flere kriser i verdenssamfundet – og klimakrisen er fortsat uløst. Men selv i de store krisers tid, kommer vi ikke i mål med den grønne omstilling alene ved at føre nødvendighedens politik eller fokusere på tekniske løsninger, mener Bjarke Rambøll, sekretariatsleder i VedvarendeEnergi:

”Det er en mere humanistisk tilgang, der skal til og er behov for, som bl.a. handler om hvordan man inkluderer folk – og hvordan sikrer vi, at vi får alle med i den grønne omstilling?”

Han fortsætter: ”Vi har set en tendens til, at den grønne omstilling også kan være med til at dele samfundet op i et A- og B-hold. Vi så det allerede med de gule veste i Frankrig. Så vi er nødt til at række bredt ud – også til dem, som ikke af sig selv kommer med i den grønne omstilling.”

Derfor bliver 2020’erne årtiet, hvor VE for alvor sætter civilsamfundet og mennesket i centrum. For at forstå udviklingen, skal vi tilbage til 2018, hvor VE lægger sin første strategi med borgerne og deres handlemuligheder som omdrejningspunkt.

Folkestemning for klimahandling

Omkring samme tid skifter VE strategi – og går fra at være en organisation med fokus på omstillingen af energisystemet, til at have fokus på borgernes rolle og konkrete muligheder for at handle – både individuelt og i fællesskaber.

VE har folkestemningen med sig, da den nye strategi kommer til – og potentialet er stort. Selvom klimaet er blevet en folkesag, er der fortsat mange, som ikke deltager i debatten. Den teoretiske tilgang fylder meget, og gymnasie- og universitetsstuderende dominerer de unge, grønne bevægelser. VE ser derfor et behov for at engagere flere – gennem en mere praktisk og hverdagsnær tilgang.

”Vi arbejdede med at lave borgerrettede aktiviteter, som også når en gruppe af borgere, der ikke af sig selv kommer med i den grønne omstilling. Derfor udviklede vi vores grønne værksteder – her kan folk lokalt få hjælp til at reparere deres ting, så vi sparer på jordens ressourcer. Værkstederne er drevet af ældre, primært ældre mænd, der har forladt arbejdsmarkedet. Dem så vi et stort potentiale i at engagere, fordi de er vant til at organisere sig og gerne vil være aktive – selvom de måske ikke snakker så meget om klima, kan de aktiveres i den her sammenhæng, hvis vi laver de rigtige aktiviteter,” forklarer Bjarke, og fortsætter:

”I forhold til de unge var mange af dem godt med – men ikke alle. Vi så et stort potentiale i at engagere de unge, der ikke selv følte sig inkluderet i omstillingen – bl.a. de unge på det, der dengang hed produktionsskoler, som siden er blevet til FGU-skoler. I modsætning til gymnasieeleverne, havde FGU-eleverne en mere praktisk tilgang – vi så en stor mulighed for at engagere dem gennem praktiske grønne aktiviteter, som også kunne fungere som inspiration for andre til at lave praktisk klimahandling.”

Også i VE’s internationale arbejde flyttes fokus, og det bliver koncentreret i færre lande i Østafrika. Fremfor større byer og urbane miljøer, begynder organisationen at prioritere landdistrikter og små lokalsamfund, hvor fattige småbønder er særligt sårbare over for klimaforandringer og uforudsigelige vejrforhold.

Corona stopper ikke klimaengagementet

Det folkelige fokus på klima og kravet om handling forsætter, da kalenderen siger 2020. Men så rammer coronaen – og pandemien kommer naturligt til at dominere dagsordenen. Klimaet mister sin plads som topprioritet i debatten – men det er langt fra forsvundet fra folks bevidsthed:

Under nedlukningerne fik verden et glimt af, hvor hurtigt naturen kan udfolde sig og vende tilbage, når verdens udledninger af drivhusgasser falder – som de gjorde kortvarigt under coronaen. Hjemme i Danmark blev 2020 et historisk år for klimaet, da Folketinget vedtager den første klimalov, som sætter konkrete mål for reduceringer af drivhusgasudledninger i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Sideløbende skaber Corona store udfordringer for VE’s borgerrettede aktiviteter, der bygger på det fysiske møde.

”Aktiviteter, hvor man skulle komme hinanden ved, blev meget svære at gennemføre,” fortæller Bjarke.

UngEnergi (nu Grøn Geist) bliver hårdest ramt, fordi deres arbejde og organisering bygger på hyppige, fysiske møder i fællesskaber. På grund af forsamlingsforbuddet måtte de stort set stoppe alt deres arbejde. Selv efter at forsamlingsforbuddet blev ophævet, skabte coronaen udfordringer for UngEnergi, forklarer Bjarke:

”Det er jo unge mennesker, der er i organisationen, og de er på vej mod forskellige steder i livet. Så da vi skulle starte arbejdet op igen, var dem, der tidligere havde været med, andre steder. Der var altså ikke længere nogen til at kunne overlevere til de næste – vi skulle starte fuldstændigt forfra medmange af grupperne, og det var virkelig svært.”

Trods nedlukninger lykkes det at gennemføre mange af VE’s øvrige aktiviteter. FGU-forløbene fortsætter med justeringer og forlængelse af projekterne, og flere af de grønne værksteder formår at holde åbent med stramme restriktioner. Undervejs lykkedes det også at åbne endnu flere værksteder.

Internationalt fortsætter projekterne også – men kontakten mellem VE og de lokale organisationer foregår overvejende online. Samtidigt rammer pandemiens indirekte konsekvenser som stigende arbejdsløshed lokalsamfundene hårdt – og det fører til at nogle projekt-indsatser må suppleres af mere klassisk humanitær bistand, som i Homa Bay i Kenya, der blev ramt af en oversvømmelse midt i pandemien.

Grøn Omstilling for Alle

I 2021 aftager pandemien og verden vender så småt tilbage til normalen. Imens fortsætter VE med at mobilisere borgerne omkring klimahandling, og i både Danmark og resten af verden er der igen en øget opmærksomhed på klima – ikke mindst på grund af flere ekstreme vejrhændelser og den medieopmærksomhed, der følger med.

I 2022 samler VE de vigtigste erfaringer fra arbejdet med borgerne, og lægger kursen mere fast med en ny strategi for organisationen, som bliver en såkaldt forankringsstategi.

”I den nye strategi (fra 2022, red.) var fokus på, hvordan vi fik de erfaringer og ændringer, som vi havde gennemgået, forankret i organisationen,” forklarer Bjarke.

Strategien får overskriften ”Grøn Omstilling for Alle.” Den bygger på idéen om at den grønne omstilling skal være retfærdig og inkluderende, og at alle – også almindelige borgere – skal have muligheden for at bidrage. Som Bjarke siger:

”Det er meget ud fra princippet ”Leave no one behind” – vi har et ansvar for at række ud.”

Med strategien flyttes fokus yderligere fra energikilder til adfærd, ressourceforbrug og indlejret energi. Det hænger ikke mindst sammen med at VE’s rolle har ændret sig markant gennem de sidste 50 år, og organisationens styrke nu ligger indenfor mobilisering, organisering og borgerinddragelse – ikke tekniske energiløsninger.

”Noget af det, vi har arbejdet med i 50 år, er netop, hvordan man laver borgerrettede aktiviteter, og hvordan man involverer borgere i bæredygtighed og grøn omstilling. Vi har en institutionel hukommelse her, som vi kan trække på,” fortæller Bjarke.

Sideløbende arbejder VE i stigende grad med at engagere nye målgrupper, der ellers risikerer at blive ekskluderet fra omstillingen. Der er nemlig en risiko for, at borgerne stilles uden for indflydelse, hvis klimahandlingen kommer for sent og derfor bliver mere topstyret, forklarer Bjarke:

”I dansk klimapolitik er der blevet fremsat mål om, at vi skal være klimaneutrale i 2050. Jo mindre handling der sker fra regeringens side, jo stejlere bliver kurven til sidst, hvis man skal nå i nul. Jo mere man tøver, jo mere risiko er der for at man ekskluderer befolkningen, fordi der bliver behov for nogle kraftigere top-down løsninger for at komme i mål.”

Han mener, at det er et demokratisk problem, fordi man risikerer at skabe store skel imellem befolkningsgrupper – og at hele grupper af borgere slet ikke føler sig inddraget i de beslutninger, der skal træffes i forhold til omstillingen. Det er netop den slags splittelse, som VE prøver at adressere og forhindre – om end i mindre skala. I Danmark sker det gennem projekter som Grøn FGU og GRØNT VÆRKSTED – og i international sammenhæng sker det ved at give stemme og politisk indflydelse tilbage til de mennesker, der bliver allerhårdest ramt af klimaforandringerne.

Det internationale arbejde skifter retning

I 2022 træder Helle Schierbeck ind som leder for VE’s internationale afdeling. Hun kommer med mere end to årtiers erfaring i at styrke civilsamfund i Det Globale Syd – blandt andet hos Dansk Flygtningehjælp på Balkan og Plan Danmark, hvor hun var med til at opbygge organisationens internationale program. Før Helle blev en del af VedvarendeEnergi, var hun direktør for Det Danske Hus i Palæstina. Kendskabet til CISU-miljøet, som er hovedkilden til indkomst for danske civilsamfundsorganisationer, gjorde jobbet i VE til et naturligt næste skridt, da det for Helle var tid til at vende hjem til Danmark.

Da Helle kommer til i den internationale afdeling, står VE’s største internationale program, DaCCA i Kenya, Mozambique og Tanzania, over for en ny fase. Målet med programmet er at udsatte mennesker bliver mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer, og at borgerne involveres direkte i arbejdet med at blive mere modstandsdygtige via praktiske projekter, hvor de selv handler. Alt sammen understøttet af et engageret civilsamfund.

I Helles optik havde programmet hidtil spredt aktiviteterne og dermed midlerne for bredt ud. Det støttede en række mindre indsatser – en vifte af forskellige og vidtspredte klimaløsninger. Hun mente, at det var en anden tilgang, der skulle til:

”Så vi sagde ”Okay, vi kan ikke lære noget af det her – det er for svært at monitorere på. Hvordan kan vi gøre det bedre?””

Da programmet er på vej ind i den nye fase, investerer Helle og resten af det internationale team derfor en masse tid og kræfter i at samle programmet omkring færre og mere fokuserede indsatser, hvor monitorering af projekterne spiller en større rolle. På den måde kan teamet lære så meget som muligt af arbejdet. Investeringen i monitoreringen bliver afgørende for at få bedre indblik i hvordan arbejdet egentligt foregår, og hvordan de forskellige aktiviteter bidrager til at skabe resultater. Det er både en hjælp for projekterne og småbønderne:

”Der er den strategiske del af det, og der er den rent etiske del. Vi skal lave projekter, der skaber resultater og gør en forskel. Hvis vi laver noget, der ikke virker, så spilder vi faktisk fattige folks tid, og det kan vi ikke være bekendt,” forklarer Helle.

I programmets tredje fase, som starter i 2024, er fokus fortsat på at styrke fattige småbønders modstandsdygtighed overfor klimaforandringer – som en strategi til at afhjælpe fattigdom og skabe fødevaresikkerhed i landdistrikterne ved Lake Victoria i Kenya og Tanzania. Men indsatsen bliver endnu mere fokuseret: den fremmer agroøkologiske metoder indenfor landbrug og dyrkning af afgrøder blandt småbønder, som en direkte vej til at skabe bedre klimaresiliens.

Udover den nye tilgang til det internationale arbejde, er en af de største ændringer gennem 2020’erne, hvor midlerne til at gennemføre arbejdet kommer fra:

”Hvor vi henter pengene, har ændret sig voldsomt. Ikke kun i Danmark, men især ude i verden. Det koster liv derude, at man har lukket USAID. Det skaber et enormt pres, især på CISU-puljerne, og det kan vi mærke meget konkret,” fortæller Helle.

Derfor er et af hovedtemaerne for den internationale afdeling også at justere arbejdet, så det hele tiden er i samklang med donorerne – og de ændringer, der sker i verden, hvor der er stadigt flere krige og klimarelaterede kriser. Uanset hvilke ændringer, der sker i donorlandskabet og verden er målet det samme: at styrke småbønder og lokalsamfund, øge deres indflydelse og sikre deres rettigheder i en tid, hvor klimaforandringer presser både mennesker og levevilkår.

VedvarendeEnergi giver mennesker mere handlekraft

Omkring samme tid som der begynder at ske forandringer i VE’s internationale arbejde, tiltræder Kathrine Olldag som ny forperson for VedvarendeEnergi – det sker i foråret 2023, ikke lang tid efter at Kathrine forlader sin post som folketingsmedlem for Radikale Venstre på Christiansborg i 2022. Ad omveje beskæftiger hun sig her med klima – og det er ikke tilfældigt:

”Jeg har altid interesseret mig meget for politik og klima – selvom jeg oprindeligt er humanist og uddannet i kunsthistorie. Min interesse for klimaet startede egentlig med, at jeg hørte om Brundtland-rapporten, den første FN-klimarapport, tilbage i 80’erne, og jeg tænkte straks ”Hvorfor er det her ikke den vigtigste dagsorden?” Sådan har jeg haft det lige siden,” fortæller Kathrine, der ender med posten som ordfører for bl.a. skat i sin tid på Christiansborg, hvor hun hurtigt finder ud af at næsten al politik ender ved skat.

”Man kan lave så meget klimapolitik med skat. Så jeg havde en kæmpe fest med blandt andet at forhandle den grønne transportaftale – det, som blev til afgiftsfritagelsen for elbiler i 2021 – og den ensartede CO2-afgift på industrien,” forklarer Kathrine.

Både i tiden før og efter politik, har Kathrine været drevet af at handle på klimadagsordenen – og muligheden for at ruske op i tingene og forsøge at skabe forandring. Det samme drive ser hun mange steder rundt omkring i samfundet – og det fik hende til at takke ja til posten som forperson i VE.

”Behovet for at handle sidder dybt i rigtig mange mennesker. Og VE arbejder lige præcis med det drive efter at handle i det enkelte menneske – det synes jeg er enormt spændende,” siger Kathrine og fortsætter:

”Det er ikke kun Christiansborg, der skal klare den her klimakrise – i det private erhvervsliv, indenfor forskning og udvikling er klimakampen accelereret langt mere end den er på Christiansborg. Og så er der den enkeltes handlekompetence – alle dem, der tager den lille klimakamp i deres egen hverdag. Det bliver der meget sjældent sat fokus på, og derfor fylder det ikke ret meget. Det synes jeg er vildt ærgerligt, og derfor har VE i den grad en plads i verden, for der er masser af handlekompetence derude.”

At VE arbejder med menneskers handlekraft, stod klart for Kathrine fra starten. Men som ny i organisationen i 2023, var der også ting, der var uklare for hende – og for andre, der ikke kendte til VE:

”Det som slog mig, var at der var rigtig mange forskellige dagsordener i organisationen. Vi har mange forskellige projekter, og den mosaik af projekter bliver på en eller anden måde vores identitet. Det kan godt forvirre lidt, når man kigger på det ved første øjekast,” forklarer Kathrine.

Det hænger ikke mindst sammen med organisationens historik og gamle DNA, som stadig ligger i navnet – VedvarendeEnergi – på trods af at arbejdet i dag mest handler om den indlejrede energi i vores forbrug fremfor det rent tekniske omkring energi. Netop organisationens DNA bliver et stort tema i både 2024 og 2025 hos bestyrelsen og sekretariatet. For 2025 markerer en milepæl for VedvarendeEnergi: Organisationen fylder 50 år – og det er et jubilæum, der naturligvis skal fejres! Udover at være et jubilæumsår, er 2025 også året, hvor VE’s nuværende strategi – Grøn Omstilling for Alle – udløber.

Hvem er VedvarendeEnergi anno 2025 – og 2075?

Derfor har både bestyrelsen og sekretariatet i længere tid arbejdet med at definere, hvem og hvad VE skal være efter de første 50 år – anno 2025. Processen fortsætter ind i 2026, hvor en ny strategi lanceres. Men allerede nu har processen skabt klarhed og banet vejen for at VE endnu engang bliver mere skarpt defineret. Det gælder ikke mindst for Kathrine:

”Nu kan jeg se planen for mig. Med den nye strategi kan jeg se, hvad vi skal, og hvilken retning, vi skal henimod. Vi er en organisation, der skaber lokale handlefællesskaber. Og størstedelen af vores projekter kan faktisk samles under den overskrift. Når vi sætter fokus på klimakampen i hverdagen og handlefællesskaber er vi på ingen måde på vej ud af et nyt spor, men vi kondenserer og fremhæver det vigtigste i den gamle retning og strategi.”

Hun fortsætter:

”Der er et kæmpe potentiale i at få udfoldet vores mål om at skabe lokal klimahandling. Fordi det er der stort set ikke andre, der har fokus på. Den hverdag, som vi vil ændre, har politikerne givet en lille smule slip på, fordi de ikke kan nå helt derud – ud i det enkelte menneskes liv og i et lokalt samfund.”

Det er netop det fokus, som Kathrine også mener, at det er vigtigt at have for øje, når VedvarendeEnergi ser frem mod de næste 50 år.

”Jeg kunne godt tænke mig, at vi var dem, der går benhårdt efter at gøre danskernes meget nære lokalsamfund og hverdag meget grønnere. Hvis vi fokuserer meget målrettet på lige præcis at støtte op om og lave projekter, der fremmer, understøtter og udvikler den enkeltes klimahandlekompetence, så er vi i den grad stadigvæk relevante i 2025. Faktisk mere end nogensinde før. Vi skal have blik for, hvad det er, der er brug for i klimakampen i 2025,” siger hun og afslutter:

”Lige nu er der et tomrum, hvor der ikke sker så vanvittigt meget. Selvfølgelig er der nogle klimaaktivister. Men problemet er bare, at klimakampen ikke er vundet før der bliver serveret en vegansk pølse på et dyrskue i Aulum. Det kunne være fedt, hvis VE var med og var den organisation, der kunne sikre klimakampen ude i folks hverdag og i deres lokalsamfund. Det er der, forandringen skal ske.”