Vi har energien: Et tilbageblik på VedvarendeEnergis energivision fra 1998

I 1998 lavede VedvarendeEnergi deres første energivision for 2030. Visionen hed “Vi har energien – en energivision til debat.” Baggrunden for at skrive visionen var, at VedvarendeEnergi ikke syntes at udbygningen af vedvarende energi gik hurtigt nok, og at samfundet stod over for et afgørende vendepunkt i vores energiplanlægning, hvis vores kraftvarmeværker skulle udskiftes med mere sol- og vindenergi inden 2030. Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi, har været en del af organisationen siden 1992, og kigger tilbage på de ca. 25 år der er gået siden energivisionen blev til – og svarer på om samfundet er på vej derhen, hvor VedvarendeEnergi håbede på at vi ville være i dag.

Af Katrine Busk 

“Etableringen af en bæredygtig energiforsyning er en politisk, organisatorisk og institutionel udfordring, men i mindre omfang et teknisk problem.”

Det er budskabet i VedvarendeEnergis energivision fra 1998. Visionen blev skrevet på baggrund af, at den danske energiplanlægning tog en ny drejning efter Brundtlandrapporten fra 1987, der kom med en banebrydende definition for global, bæredygtig udvikling. Der blev ikke mindst sat tempo på i 1990, hvor Energi 2000 kom – den første energiplan for en bæredygtig energisektor i Danmark. Målet med energiplanen var en reduktion af energisektorens CO2-udledning med 20 procent i 2005 i forhold til niveauet i 1988. Det skulle ske ved øget brug af vedvarende energi, energibesparelser og energieffektiviseringer. I 1996 kom en revideret plan, Energi 21, som præciserede hvordan målsætningerne fra Energi 20 kunne nås, og opsatte mål om, at ca. 35 procent af det forventede energiforbrug i 2030 blev dækket af vedvarende energi.

Men VedvarendeEnergi savnede mere ambitiøse mål.

“Der var en forsker, Bent Sørensen fra Roskilde Universitet, som først i 1990’erne havde lavet nogle scenarier for, hvordan hele verden kunne omstille sig til vedvarende energi. Han identificerede, at der var energi nok. Og så synes vi, at der manglede nogen, der var lidt mere progressive end regeringen,” fortæller Gunnar.

VedvarendeEnergi udviklede derfor i 1998 deres egen vision for, hvordan Danmark kunne opnå at 100 procent af energiforbruget dækkes af vedvarende energi i 2030 – mest med vind, men også med sol, bølgeenergi, bioenergi og varmepumper. Visionen byggede på idéen om et demokratisk samfund, hvor lokale netværk forsynede danskerne med vedvarende energi. Men visionen krævede også energieffektiviseringer af vores bygningsmasse, mere kollektiv transport og en omlægning af vores livsstil.  

En decentral energiforsyning er en bæredygtig energiforsyning

“Idéen i VedvarendeEnergi er, at der er vedvarende energi alle steder,” forklarer Gunnar, og fortsætter:

“Solen skinner på alle mennesker, og man kan sætte vindmøller op alle mulige steder, i hvert fald i Danmark, hvor det blæser. Det giver ikke så meget mening at stille alle solcellerne centralt, når strømmen skal bruges rundt omkring i hele landet.”

Udgangspunktet for stiftelsen af VedvarendeEnergi som organisation i 1975 var at vise, hvordan lokalområderne og husholdningerne kunne forsynes med vedvarende energi. Men med energivisionen bliver idéen om en vedvarende energiforsyning udvidet til nationalt plan.

Visionen fokuserede netop på en decentralisering af energiforsyningen, hvor borgerne blev uafhængige af store energiselskaber, der investerede i fossile brændsler. Samtidigt lagde visionen op til en decentralisering af vores livsform, så ting som arbejde, børnepasning, indkøb og kulturtilbud kom tættere på folks hjem – og dermed ville også transportbehovet blive mindsket.

“Det var også dengang elbilerne kom frem, bl.a. med minibilen “Ellerten,” fortæller Gunnar, og supplerer:

“Tanken var, at man kunne klare hele landets transportbehov ved at man primært brugte kollektiv transport og cykler i byerne. I de områder, hvor afstandene var store og den kollektive trafik ikke nåede ud, der havde man så elbiler i stedet for benzinbiler, så man kunne køre til steder, hvor man kunne komme videre med kollektiv transport. Delebiler kom også frem dengang, så visionen var at mange skulle bruge delebiler.”

Vi skal nok nå målet, men privatbilismen spænder ben for det bæredygtige samfund 

I dag skriver kalenderen 2024. Mere end 80 procent af danskernes elforbrug dækkes af vedvarende energi og salget af elbiler boomer. Men er vi på rette vej i forhold til energivisionen fra 1998 og VedvarendeEnergis daværende forhåbninger til samfundet anno 2030? Og er det overhovedet realistisk at vi når vores klimamål for 2030? Spørger man Gunnar er svaret både ja og nej

“Jeg er optimistisk i forhold til at vi når omstillingen til 100 procent vedvarende energi i el- og fjernvarmesektoren i 2030,” siger Gunnar, og fortsætter: “Udenfor fjernvarmeområderne må installeringen af fjernvarme og varmepumper gerne gå lidt hurtigere i min optik, så vi kan komme af med de gasfyrede huse.”

Til gengæld ser han transportsektoren som den største udfordring:

“Med hensyn til transporten går det jo desværre den forkerte vej. Vi udbygger vejnettet mere end vi udbygger jernbanerne, og folk køber flere biler, når der er bedre plads på vejene og hurtigere motorveje.”

Og så har omstillingen også vist sig at byde på en uventet joker i form af biomasse: “Efter 2010 blev det klart, at kul var så dårligt for klimaet, at det skulle udfases,” fortæller Gunnar.

“Kulkraftværkerne havde i høj grad været elselskabernes mesterstykke, fordi vi kunne bygge dem renere og bedre end f.eks. kineserne. Men klimaproblematikken gjorde, at kullene skulle ud. Og så var den enkle løsning at skifte kul ud med biomasse i kraftværkerne.”

I energivisionen fra 1998 lagde VedvarendeEnergi op til, at biomasse fra danske skove var en udmærket løsning, da det var lokalt og gav indkomst til skovejerne. I dag udgør biomasse størstedelen af den vedvarende energi i Danmark, nærmere bestemt 68 procent. Men næsten 60 procent af den biomasse, vi i dag brænder af i danske kraftvarmeværker, importeres fra udlandet og er ikke en bæredygtig løsning.

Derfor er der ikke så meget vind og sol i vores energiproduktion, som VedvarendeEnergi kunne ønske. Men vi er på rette vej, mener Gunnar:

“Vi bruger stadig mere vindkraft, har flere solceller og varmepumper og har gang i brintproduktionen, som vi faktisk også allerede snakkede om dengang. Det er da helt klart også den vej som vi tilbage i 1998 så at vi skulle.”  

Forsiden af VedvarendeEnergis energivision “Vi har energien” fra 1998.